Besvarelse af spørgsmål nr. 12 ad L 76, som Komm u- naludvalget har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 30. marts 2005 Spørgsmål 12: "Hvorledes vil instituttets uafhængighed blive sikret, set i lyset af indenrigs - og  sundhedsministerens  kompetencer  ifølge  forslaget  til  bl.a.  at  udpege bestyrelsen og kunne nedlægge instituttet?" Svar: For  at  sikre  troværdighed  og  opbakning  til  evalueringsinstituttet  oprettes instituttet som en uafhængig org anisation. Evalueringsinstituttet  ledes  således  af  en  uafhængig  bestyrelse,  der  sa m- mensættes  bredt  med  repræsentanter,  der  indstilles  af  henholdsvis  KL, regionsrådene  i  forening,  finansministeren  og  en  videregående  uddanne  l- sesinstitution. Indenrigs- og sundhedsministeren udpeger derudover besty- relsens formand. Udover en bred sammensætning af evalueringsinstituttets bestyrelse bidr a- ger nedsættelsen af et rådg ivende udvalg til at sikre instituttets uafhængig- hed. Det rådgivende udvalg, der bl.a. har til opgave at give faglige råd og vejledning  til  evalueringsinstituttets  bestyrelse,  består  af  14  medlemmer, der repræsenterer et bredt udsnit af organisationer og interesser. De fire medlemmer, som indenrigs- og sundhedsministeren selv udpeger til det rådgivende udvalg, kan ligeledes bidrage til yderligere at sikre uafhæ n- gig faglig kapacitet og organisatorisk bredde i udvalgets sammensætning. Evalueringsinstituttets virksomhed afhænger af, at der er afsat en bevilling på Finansloven. Såfremt instituttet ikke lever op til sit formål og de forven   t- ninger, som generelt måtte være til dets arbejde, kan regering og Folketi n- get fratage instituttet sin finanslovsbevilling. Indenrigs- og sundhedsministe- ren  kan  herefter  hurtigt  foretage  de  nødvendige  administrative  tiltag,  så instituttet nedlægges. Indenrigs- og sundhedsministerens gennemførelse af Folketingets  og  regeringens  eventuelle  ønske  om  at  nedlægge  instituttet ved at fratage det sin finanslovsbevilling vurderes således ikke at have n o- gen indflydelse på inst ituttets uafhængighed. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 13. april 2005 Kontor: 4.ø.kt. J.nr.: 2004-1000-4 Sagsbeh.: KRH Fil-navn: Dokument 3