Besvarelse af spørgsmål nr.    207 (L 74), som Folketingets Sundhedsudvalg    har    stillet    til    indenrigs-    og    sund- hedsministeren den 6. juni 2005 Spørgsmål: "Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. maj 2005 fra Amtstand- lægekollegiet, jf. L 74  - bilag 78." Svar: Amtstandlægekollegiet   giver  i  henvendelsen  udtryk  for,  at  specialtandplejen bør  placeres  i  r egionerne  i  stedet  for  i  kommunerne.  Amtstandlægekollegiet finder, at placeringen hos kommunerne vil stride mod de grundlægende kval i- tetsprincipper i sundhedsvæsenet om at samle specialiserede o pgaver.   Jeg har ved besvarelse af tidligere spørgsmål haft lejlighed til at komment ere placeringen af specialtandplejen i kommunerne. Som jeg har givet udtryk for bl.a. ved besvarelsen af spørgsmål 1 og spørg  s- mål 200,  deler jeg ikke bekymringen for, at borgerne i specialtandplejen ikke får tilstrækkelig kvalitet i behandlingstilbuddene i kommunerne.  Der vil, som hidtil, blive fastsat detaljerede regler om, hvad tandplejetilbuddet til disse pati- enter skal omfatte. Det vil således klart komme til at fremgå af den bekendtgø- relse, der vil blive udstedt i medfør af § 137, hvad det er for et speci aliseret tandplejetilbud, kommunen skal tilbyde. Kan kommunen ikke selv løfte opgaven, har den mulighed for at få  den vare- taget  af  andre.  Kommunen  er  således forpligtet  til  at  indgå  en  rammeaftale med  regionsrådet,  hvis  den  ikke  selv  eller  sammen  med  andre  (kommuner eller private) kan løfte opgaven. Til  forskel  for  regionstandplejen  (nuværende  amtsspecialtandpleje),  som  der henvises til i henvendelsen, skal bemærkes, at der normalt ikke i specialta nd- plejen, som med kommunalreformen placeres i kommunerne, er tale om lige så komplicerede  behandlinger  som  i  regionstandplejen.  De  patienter,  der  ty- pisk henvises til regionstandplejen, er en lille gruppe børn og unge på  omkring 1.200  på landsplan,  der  for  en  stor  dels  vedkommende  vil  have  behov  for kompleks behandlingsplanlægning  og / eller behandling. Der er tale om tandli- delser,  der  ubehandlet  vil  medføre  varig  funktionsnedsætte  lse,  eksempelvis manglende tandanlæg.  Derfor er der behov for et teambaseret behandlingstil- bud, der bygger på specialviden, og som sker i et samarbejde mellem forskel- lige kompetencer (tand-, mund- og kæbekirurgi,  protetik, ortodonti, pædodonti mv.). Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 7. juni 2005 Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2005-119-26 Sagsbeh.: UK Fil-navn: Sp. 207 - specialtandplejens placering.doc