Besvarelse  af  spørgsmål  nr.    105  (L  74),  som   Sund- hedsudvalget    har    stillet    til    indenrigs-    og    sund- hedsministeren den 18. april 2005 Spørgsmål  105: ”Ministeren  bedes  opstille  en  liste  over,  hvilke  behandlinger  kommunerne navnlig vil have en mulighed for at forebygge – og hvilke de er uden mulig- hed for at forebygge?” Svar: Generelt Forebyggeligheden  af  en  sygdom  afhænger  af  den  til  enhver  tid  eksiste- rende viden om sygdomsårsager og af mulighederne for at stille diagnoser tid  ligt.  Typisk  er  sygdomme,  hvis  årsager  hovedsagelig  skyldes  livsstils - eller  miljøpåvirkninger  principielt  forebyggelige,  mens  sygdomme,  der  fx skyl des arvelige forhold er svært eller ikke-forebyggelige. I det følgende gennemgås en række risikofaktorer og folkesygdomme, hvor en forebyggende indsats kan reducere behandlingsbehovet. Det vil næppe være  muligt  helt  at  forebygge  en  bestemt  behandling,  alene  ford i  den samme  behandling kan  blive  anvendt  i  forhold  til  såvel  ikke -forebyggelige sygdomme, som forebyggelige sygdomme. Risikofaktorer Rygning er årsag til  90 pct. af alle tilfælde af lungekræft,  75 pct. af bronkitis tilfælde  og  mindst  30 pct.  af  alle  tilfælde  af  iskæmisk  hjertesygdom.  Om- kring 15 pct. af alle rygere vil udvikle KOL (rygerlunger). Rygning er samlet den forebyggelige enkeltfaktor, der har størst betydning for folkesundheden. Livstidsrygere lever 7-9 år kortere end ikke -rygere og lever  endvidere  med  alvorlig  sygdom  i  13  år  af  deres  liv ,  hvor  dette  kun gælder ikke-rygere i 8 år. Svær  overvægt  forøger  risikoen  for  udvikling  af  aldersdiabetes  med  3  -12 gange. 75 pct. af alle aldersdiabetikere er overvægtige på diagnosetidspunktet. 20-30 pct. af befolkningen er så fysisk inaktive, at det indebærer en sun d- hedsrisiko. Svær overvægt øger risikoen for en række sygdomme som hje   r- tekarsygdomme, aldersdiabetes, visse kræftformer og slidgigt. Svær ove r- vægt er forbundet med risiko for udstødelse af arbejdsm  arkedet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 4. maj 2005 Kontor: 5.s.kt. J.nr.: 2004-14001-1 Sagsbeh.: JAN Fil-navn: sundhedslov/spm 105

2 Hjemme- og fritidsulykker er årligt skyld i ca. 500.000 skadestuekontakter. Der  sker  også  1.800  dødsfald,  heraf  størstedelen  bla   ndt  de  ældre  efter faldulykker.  Alene  hoftebrud  beslaglægger  300.000  sengedage  årligt  og betydelige ressourcer til hjemmehjælp og plejehjem.  Knogleskørhed er en væsentlig faktor i forbindelse med konsekvenserne af faldulykker og knog- leskørhed kan i betydeligt omfang forebygges ved ryg estop, sund kost og fysisk aktivitet. Forebyggelige sygdomsforløb Der er en klar sammenhæng mellem de risikofaktorer, som følger  af vores livsstil og miljøpåvirkninger  , og de store folkesygdomme. En bred kommu- nal borgerrettet indsats mod risikofaktorer er en primært forebyggende ind- sats mod de store folkesygdomme og vil ikke blot have effekt på langt sigt, men  også   -  ved  en  systematisk  inddragelse  i  den  patientrettede  forebyg- gelse - på kort sigt. Som særlige fokusområder kan næ  vnes: Aldersdiabetes. Ca.  100.000  danskere  lider  af  sygdommen.  Det  formodes,  at  et  lignende antal har sygdommen uden at vide det. De konkrete forebyggelige behand- lingsområder er: Åreforkalkning, amputationer, apopleksi, blo  dprop i hjertet, nyreskader, nerveskader og blindhed. Der er ud over de tilhørende behan d- lingsudgifter  også  forbundet  betydelige  sociale  udgifter  i   forbindelse  med nyresvigt, amputationer og blindhed. Hjerte-karsygdomme. Medfører knap 140.000 indlæggelser årligt, der udgør     17 pct. af det samle- de sengedagsforbrug. Muskel- og skeletlidelser. 16 pct. af danskerne har langvarige lidelser, fx rygsygdom og slidgigt. Rygerlunger (KOL). Der skønnes, at der årligt indlægges 15.000 på grund af KOL. Udviklingen er særligt foruroligende for kvinder, hvor sengedag sforbruget er fordoblet i løbet  af  10  år.  I  alt  700  tildeles  årligt  helbredsbeti   nget  førtidspen sion  på grund af KOL. Eksempler  på  ikke -forebyggelige  sygdomme  eller  behandlingsområ- der. En  række  sygdomme  har  ukendt  årsag.  Det  drejer  sig  fx  om  reumatiske sygdom  (leddegigt),  stofskiftesygdomme,  visse  neurologiske  sygdomme, som nervebetændelse og sclerose samt flere kræftsygdomme. Men selv om disse sygdomsforløb ikke kan primært forebygges  , er det alli- gevel karakteristisk, at det ved en målrettet patientrettet indsats er muligt at begrænse antallet af indlæ ggelser.

3