Besvarelse  af  spørgsmål  nr.   16  (L  72),  som  Folketin- gets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 7. april 2005 Spørgsmål  16: "Hvorfor  skal  der  være forskel  på  beskyttelsen  af  den  enkelte  borger  i  en kommune, som har oprettet et borgerservicecenter og en borger i en kom- mune, som ikke har oprettet et borgerservicecenter eller hvor centeret ikke varetager en funktion omfattet af forslagets § 3?" Svar: Det er korrekt, at lovforslaget indebærer, at der vil gælde  forskellige regel- sæt  afhængig af, om en kommune benytter et borgerservicecenter til opg a- veløsningen  eller  ej .  Men  der  er  efter  gældende  ret  i  forvejen  forskel  på, hvilke regler, der bliver aktuelle at anvende, afhængig af, om en kommune benytter  et  borgerservicecenter  til  opgaveløsningen  eller  ej.  L ovforslaget medfører netop, at disse forskelle udjæ  vnes. Efter lovforslagets regler betragtes et borgerservicecenter således  som en fremskudt  del  af  den  relevante  fagforvaltning,  og  der  vil  efter  lovforslaget f.eks. i relation til samtykkekrav i ansøgningssager  ikke være forskel på, om en  sag  løses  af  borgerservicecenteret  eller  af  fa gforvaltningen.  Med  de videregivelsesbestemmelser, som fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1, 2 og 6,  stilles  borgere  endvidere  på  samme  måde,  uanset  om  kommunen  har oprettet et borgerservicecenter, der indgår i en af de modeller for arbejdsti l- rettelæggelse,  som  lovforslaget regulerer,  eller  om  opgaverne  løses mere traditionelt af hver sin myndighed. Tilsvarende  stilles borgeren i relation til aktindsigt med lovforslagets § 3, stk. 5, på samme måde, uanset om ko  m- munen har oprettet et borgerservicecenter, der indgår  i en af de modeller for arbejdstilrettelæggelse, som lovforslaget regulerer, eller om opg averne løses mere traditionelt af hver sin myndi ghed. Med  hensyn  til,  hvilke  regler,  der  bliver  aktuelle  at  anvende,  afhængig af, om en kommune benytter et borgerservicecenter til opgaveløsningen eller ej, henvises til gennemgangen i pkt. 1 – 3 nedenfor. 1. Lovforslagets § 3, stk. 3 (samtykkekrav i ansøgningssager) Efter  forvaltningslovens  §  29  må  der  i  sager,  der  rejses  ved  ansøgning, normalt ikke indhentes oplysninger om ansøgerens rent private forhold fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. maj 2005 Kontor: 2.k.kt. J.nr.: 2004-2200-21 Sagsbeh.: abt Fil-navn: LKS/FT-beh./Spm16.L72.svar

2 bl.a.  andre  dele  af  forvaltningen.  Kommunerne  træffer  selv  beslutning  om indretningen af deres administration, og forvaltningslovens § 29 vil således også  i  dag   finde  anvendelse  i  forskellig  udstrækning   afhængig  af,  hvilke forvaltningsgrene kommunen  organiserer  sin forvaltning  i,  og  hvilke  opga- ver der henlægges til de respektive forvaltningsgrene. I  en  kommune,  som  ikke  opretter  et  borgerservicecenter,  eller  som  ikke henlægger  ansøgningssager  til  borgerservicecen  teret,  vil  ansøgningerne blive behandlet i den relevante fagforvaltning. Når fagforvaltningen behan d- ler en ansøgningssag   og får brug for følsomme oplysninger, som i forv  ejen findes i den pågældende fagforvaltning, skal der ikke indhentes sa mtykke efter forvaltningslovens § 29 fra ansøg eren. Hvis en kommune henlægger  de samme ansøgningssager til et borgerse r- vicecenter,  vil  borgerservicecenteret  uden  samtykke  kunne  genbruge  de oplysninger,  som  i  forvejen  er  i  servicecenteret,  såfremt  det  er  sagligt  og nødven digt, hvorimod der efter forvaltningslovens § 29 ville skulle indhen- tes  samtykke  fra  ansøgeren,   såfremt   borgerservicecenteret  får  brug  for følsomme  oplysninger,  som  fi ndes  i  en  fagforvaltning.  Dette  ville  gælde uanset,  at  der  er tale  om  en sag, som  ville  være  blevet  behandlet  af  den pågældende  fagforvaltning,  hvis  den  ikke  var  blevet  henlagt  til  borgerse r- vicecenteret. Der henvises til eksempel 1 i besvarelsen af spørgsmål   nr. 7. Der er således  efter gældende ret forskel på, hvilke regler , der bliver aktuel- le at anvende, afhængig af , om en opgave varetages i et borgerservicecen- ter eller ej. Efter lovforslagets regler betragtes borgerservicecenteret som en fremskudt del af den relevante fagforvaltning, og der vil således  efter lovforslaget ikke være  forskel på, om ansøgningssagen varetages af borgerservicecenteret eller af en fagforvaltning. Efter lovforslaget stilles borgeren således  i relati- on  til  samtykkekrav  i  ansøgningssager   ligesom,  hvis  opgaven  var  blevet varetaget af den relevante fagforvaltning. Der henvises i øvrigt  til besvarelsen af spørgsmål nr. 11. 2. Lovforslagets § 3, stk. 1, 2 og 6 (videregivelsesregler) Lovforslagets § 2, stk. 2, giver adgang til, at et borgerservicecenter for an- dre   myndigheder  kan  varetage   administrative   borgerbetjeningsopgaver, som disse myndigheder lovligt kan overlade til kommunen.  Borgerservice- centrene vil så ledes kunne udføre   administrative borgerbetjeningsopgaver på  vegne  af  en  anden  myndighed ,  ligesom  borgerservicecenteret  og  en anden myndighed vil kunne udføre   hver sin del af en sådan  opgave (inte- greret  sagsbehandlingsforløb).    Der  henvises  til   de  eksempler,  som  er nævnt i de almindelige bemærkninger, afsnit 4.6.1.,  nr. 1) – 3). Der henvi- ses  endvidere  til  eksempel  2  og  3,  som  er  beskrevet  i  besvarelsen  af

3 spørgsmål   nr. 7. F.eks. kan kommunerne ikke i dag løse opgaver med rel a- tion til pas og kørekort i samarbe jde med politiet, idet disse opgaver fuldt ud er henlagt til politiet. Tilsvarende varetager kommunerne ikke i dag opgaver for andre kommuner i form af bistand til udfyldelse af blanketter, systema- tisk modtagelse og videresendelse m.v. Borgeren vil i dag skulle henvende sig  i  sin  egen  bopælskommune,  såfremt  vedkommende  ønsker  personlig betjening. Det bemærkes, at lovforslaget  ikke giver offentlige myndigheder hjemmel   til   at   overlade   myndighedsudøvelse   til   borgerservicecen trene, uanset opgaverne har karakter af administrative borgerbetjeningsopgaver. En sådan hjemmel vil i givet fald skulle tilvejebringes i anden lovgi vning. Hvis  en  kommune  opretter  et  borgerservicecenter  og  lader  dette  udføre administrative borgerbetjeningsopgaver på vegne af eller sammen med en anden myndighed, vil udvekslingen af oplysninger mellem borgerservicecenteret  og  den  pågældende  myndighed  efter  de  gældende regler blive betragtet som videregivelse mellem myndigheder. Udvekslingen  vil  derfor  skulle  ske  efter  de  særlige  regler  for  behandling, herunder   videregivelse,   i   persondatalovens   §  7   og   §  8,   stk.   2   og   3 (behandling,  herunder  videregivelse,  af  elektronisk  behandlede  følsomme oplysninger)  eller  forvaltningslovens  §  28,  stk.  1  og  2  (videregivelse  af manuelt behandlede følsomme o plysninger). Hvis myndighederne i stedet benytter sig af en mere traditionel arbejdstil- rettelæggelse, hvor hver myndighed løser sine egne opgaver, vil der i   disse tilfælde  ikke ske nogen udveksling af oplysninger mellem myndigheder som beskrevet ovenfor. Videregivelsesreglerne i forvaltningslovens § 28 og per- sondatalovens § 8, stk. 2 og 3, finder derfor ikke anvendelse. Der er således  efter de gældende regler  forskel på, hvilke  regler, der bliver aktuelle at anvende,  afhængig af  om en opgave løses   mere traditionelt af en  enkelt  myndighed,  eller  om  den  løses  i  et  mere  fleksibelt  samarbejde mellem et borgerservicecenter og en anden myndighed. Efter lovforslagets regler vil udvekslingen af oplysninger mellem et borger- servicecenter og en anden myndighed, som borgerservicecenteret løser en opgave  på  vegne  af  eller  sammen  med,  kunne  ske  når  det  er  sagligt  og nø dvendigt for opgaveløsningen. Med de videregivelsesbestemmelser, som fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1, 2 og 6, stilles borgere på samme måde, uanset om kommunen   har opret- tet et borgerservicecenter, der indgå r i en af de modeller for arbejdstilrette- læggelse, som lovforslaget regulerer,  eller om opgaverne løses  mere tradi- tionelt af hver sin myndighed. Med hensyn til rækkevidden af bestemmelserne i § 3, stk. 1, 2 og 6, henvi- ses i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 13. 3.  Lovforslagets  §  3,  stk.  5  (aktindsigt  –  interne  arbejdsdokumenter bevarer deres interne karakter)

4 Som nævnt ovenfor  vil borgerservicecentrene efter lovforslagets § 2, stk. 2, kunne  udføre   administrative  borgerbetjeningsopgaver  på  vegne  af  en  a n- den myndighed, ligesom borgerservicecenteret og en anden myndighed vil kunne udføre  hver sin del af en sådan  opgave (integreret sagsbehandlings- forløb). I den forbindelse vil der eventuelt blive udvekslet interne arbejdsdokumen- ter  mellem  borgerservicecenteret  og  den  pågældende  anden  myndi ghed. De interne arbejdsdokumenter vil i så fald efter gældende re t miste deres interne karakter. I det omfang borgerservicecentre og andre myndigheder benytter sig af en mere traditionel arbejdstilrettelæggelse, hvor myndighederne udfører  deres opgaver  hver  for  sig,  vil  der  ikke  ske  en  sådan  udveksling  af  interne  a r- bejdsdokumenter efter lovforslagets videregivelsesregler. I disse tilfælde vil de interne arbejdsdokumenter ikke miste deres interne karakter. Der er således  efter gældende ret forskel på, hvilke  regler, der bliver aktuel- le  at  anvende,  afhængig  af,  om  en  administrativ  borgerbetjeningsopgave lø ses traditionelt, eller om den løses i et mere fleksibelt samarbejde mellem et borgerservicecenter og en anden myndighed. Med  lovforslagets  §  3,  stk.  5,  hvorefter  interne  arbejdsdokumenter  i  de nævnte særlige situatione r bevarer deres interne karakter, stilles borgeren i relation til aktindsigt på samme måde, uanset om kommunen har o  prettet et borgerservicecenter,  der  indgår  i  en  af  de  modeller  for  arbejdstilrettelæ g- gelse, som lovforslaget regulerer, eller om opgaverne løses mere traditi o- nelt af hver sin myndighed. Borgeren har i begge situationer ikke adgang til aktindsigt i oplysninger om myndighedernes foreløbige overv ejelser om en sag, som indgår i internt prægede arbejdsdokumenter . Borgerne har imid- lertid  i  begge  situationer  adgang  til  partsaktindsigt  i  interne  arbejdsdoku- menter, der alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som myndighe- den har haft pligt til at notere efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 6, stk.  1  (§  6-notater).  Endvidere  er  der  samme  ret  som  i  dag  til  (part- sakt)indsigt i oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigh  eder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse (ekstraheringspligt), uanset disse oplysninger alene indgår i et internt arbejdsdokument, jf. forvaltning s- lovens § 12, stk. 2. Med hensyn til rækkevidden af bestemmelsen henvises i øvrigt til besvare  l- sen af spørgsmål nr. 12. 4. Baggrunden for, at lovforslaget udjævner forskellene Som beskrevet ovenfor er der efter gældende ret  forskel på, hvilke   regler, der bliver aktuelle at anvende,  afhængig af, om en  administrativ borgerbe- tjeningsopgave  løses  traditionelt ,  eller  om  den  løses  i  et  mere  fleksibelt samarbejde mellem et borgerservicecenter og en anden myndighed.

5 Lovforslaget indebærer efter min opfattelse ikke forskelle på besky ttelsen af borgerne  i  kommuner,  som  benytter  et  borgerservicecenter  i  forbindelse med opgavevaretagelsen, og kommuner som ikke gør. Borgerne  stilles  efter  lovforslaget  på  samme  måde,  uanset  om  deres  sag udelukkende  behandles  af  den  relevante  fagforvaltning  /  den  relevante myndighed, og der derfor ikke er behov for udveksling af oplysninger, eller om deres sag behandles (helt eller delvist) af et borgerservicecenter, hvor borgerservicecenteret fungerer som en fremskudt del af en fagforvaltning / hvor  borgerservicecenteret  og  en  anden  myndighed  løser  en   bestemt  ad- ministrativ borgerbetjeningsopgave i et samarbejde. Det er regeringens opfattelse, at kommunale borgerservicecentre skal kun- ne  fungere  som  borgernes  hovedindgang  til  den  offentlige  sektor,  så  det bliver mere enkelt og overskueligt for borgerne at finde ud af, hvor man skal henvende  sig.  Regeringen  ønsker  derfor  at  skabe  incitamenter  til,  at  hver kommune  etablerer  eller  opretholder  et  eller  flere  kommunale  borgerser- vicecentre,  som  løser  op gaver  på  tværs  af  egne  forvaltningsgrene  og  på tværs af myndigheder, hvilket vil være til fordel for borgerne. På denne baggrund ønsker regeringen at sikre, at der ikke er   flere juridiske barrierer for kommuner,  som  benytter  et  borgerservicecenter  i  forbindelse med løsningen af administrative borgerbetjeningsopgaver, end for komm u- ner,  hvor  opgaverne  løses  mere  traditionelt  i  de  enkelte  fagforval tninger eller af hver sin myndighed.