Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 5. april 2005
(L 57)
Spørgsmål nr. 3 :
Hvilke varslingsmæssige forskelle vil der være ved varsling om fly fra radarer placeret i 50 m.
over havoverfladen sammenlignet med radarer placeret i 10 m. over havoverfladen?
Svar:
En radars placering over havoverfladen skal primært sikre, at der opnås den fornødne dæk-
ning af skibe, sekundært af lavtgående fly. Den varslingsmæssige forskel af et lavtgående fly
for en radar i henholdsvis 50 m og 10 m højde over havoverfladen belyses bedst med et par
eksempler:
Et fly, som flyver i en højde af 1000 m over havet, vil kunne opdages af en radar i 50 m højde
i en afstand af ca. 158 km. Det samme fly vil kunne opdages i en afstand af ca. 143 km, hvis
radaren var placeret 10 m over havoverfladen. Hvis flyet derimod flyver lavere, f.eks. i en
højde af 100 m over havet, ville radaren i 50 m højde kunne opdage det i en afstand af ca. 70
km, mens radaren i 10 m højde ville kunne opdage det i en afstand af ca. 54 km.
Det vil med andre ord sige, at jo tættere et fly er på havoverfladen, desto mere bety dning har
radarantennens højde over havoverfladen for varslingen.