J. NR. 2004-4887-166 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail  : [email protected] Web : www.kum.dk Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 31. maj 2005 Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 9 (L 50), Forslag til Lov om ændring af teaterloven (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår teaterom- rådet), stillet af Folketingets Kulturudvalg den 20. maj 2005. Brian Mikkelsen
Side 2 Spørgsmål nr. 9 (L 50), Forslag til Lov om ændring af teaterloven (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår teaterområdet) Skrivelse af 20. maj 2005 Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren. Spørgsmål nr. 9: "Hvordan kan ministeren sikre, at børneteatrenes andel af den samlede teaterbevilling holdes på samme niveau som nu efter kommunalreformens indførelse?" Svar: I det fremsatte forslag til lov om ændring af teaterloven, som har til formål at udmønte kommunalreformen for så vidt angår teaterområdet, er den eneste ændring, som direkte omhandler børneteaterområdet, forslaget om, at det Rejsende Børneteater og Opsøgende Teater, RBOT, omlægges til en rent statslig ordning. Det foreslås her, at det statslige tilskud til turnerende børneteater fremover varetages af Kunstrådet. Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at de nuværende midler i RBOT-ordningen fortsat vil skulle anvendes til turnerende børneteater, og vil således blive indarbejdet med en særskilt bevilling på de årlige finanslove. Midlerne skal anvendes til turnerende børneteater i hele landet.