L 50 Forslag til lov om ændring af teaterloven.

(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår teaterområdet).

Af: Kulturminister Brian Mikkelsen (KF)
Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 24-02-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 17-03-2005
Betænkning afgivet 01-06-2005
Ændringsforslag uden for betænkning afgivet 08-06-2005
2. behandlet/direkte til 3. behandling 09-06-2005
3. behandlet, vedtaget 16-06-2005
Ministerområde:
Kulturministeriet
Resumé:
Loven er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Loven indeholder bl.a. følgende hovedpunkter:
- Ansvarsfordelingen mellem stat og kommuner opretholdes for egnsteatre og de små storbyteatre, men den lovbundne refusion for egnsteatre ændres, så ordningen bliver rammestyret.
- Staten overtager det fulde økonomiske ansvar for landsdelsscenerne og Det Danske Teater.
- Billetkøbsordningerne nedlægges i deres nuværende form.

Baggrund:

Det fremgik af lovforslagets skriftlige fremsættelse, at hensigten med lovforslaget var at skabe en klarere opgavefordeling og en deling af finansieringen mellem stat og kommuner samt mere hensigtsmæssige ordninger.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 103 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF); 3 (EL) stemte hverken for eller imod.