Udvalget for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri
Christiansborg
1240 København K
København den 14. april 2005
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 13
. april
2005 ad forslag til lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom
til jordbrugsmæssige formål m.m. (Jordfordelingsloven) - L 5, udbedt sig min be-
svarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 14:
I ministerens besvarelse af spørgsmål 9 oplyses, at privatiseringen i lovforslagets
§ 26 omfatter faktiske forvaltningsopgaver i form af faktisk forvaltningsmyndig-
hed. Vil ministeren uddybe opgavernes indhold og omfang?
Svar:
I forbindelse med etablering af jordfordeling under landistriktsordningen skete der
en delvis privatisering af Direktoratet for FødevareErhvervs hidtidige opgaver i
det omfang, dette kunne ske inden for den gældende lovs rammer.
Direktoratets tilbageværende opgaver består herefter alene i godkendelse af a n-
søgning om rejsning af jordfordelinger og støtte hertil og i sekretariatsbetjening af
jordbrugskommissionerne.
Lovforslagets § 26 giver bemyndigelse til privatisering i videre omfang, så ledes at
det vil være muligt at privatisere sekretariatsbetjeningen af jordbrugskommissio-
nerne.
Sekretariatsbetjeningen omfatter bl.a. en vurdering af indholdet af planudkastet,
med henblik på, om dette kan indstilles til/godkendes af jordbrug skommissionen.
Endvidere foretages en detailgennemgang af samtlige overenskomster såvel jur i-
disk som økonomisk, og overenskomsterne sammenholdes med det indsendte
kortmateriale og tingbogsattester m.v., med henblik på at kunne indstille sagen til
jordbrugskommissionens godkendelse. Endvidere sikrer gennemgangen, at der
kan ske tinglysning af de ejendomsændringer, der er omfattet af kendelsen.