Folketingets Lovsekretariat Vedlagt fremsender jeg i 5 eksemplarer min besvarelse af spørgsmål  1 -3 (L 48) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 4. marts 2005 og spørgsmål 4  (L 48) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 7. marts 2005 Med venlig hilsen Bendt Bendtsen ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 8. marts 2005 ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr.   10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk
Besvarelse af spørgsmål  1 - 3 (L 48) stillet af Folketingets Erhvervs- udvalg den 4. marts 2005 og spørgsmål 4 (L  48) stillet den 7. marts 2005 Spørgsmål  1: ”Ministeren bedes oplyse om omfanget og indholdet af den tyske innova- tionsstøtte  til  den  tunge  industri,  herunder  hvor  meget  værftsindustrien henholdsvis den samlede blå industri modta ger i innovationsstøtte.” Svar: Den  26.  november  2003  vedtog  Kommissionen  nye  regler  for  innovati- onsstøtte  til  skibsbygningsindustrien  fra  1.  januar  2004  til  31.  december 2006. Beslutningen afløste skibsbygningsforordningen fra 1998, som ud- løb den 31. december 2003. Med de nye bestemmelser blev definitionen på innovation  udvidet og der blev åbnet mulighed for at give op til  20 pct. i støtte.  Værfterne fik mu- lighed  for  at  søge  støtte  til  udgifter  til  investeringer,  udformning,  kon- struktion  og  afprøvning,  der  direkte  og  udelukkende  vedrører  projektets innovative del. Støtten kan søges til både nybygning, reparation eller o m- bygning af skibe. Ingen af EU-landene havde indtil for nylig udnyttet de nye muligheder. I Danmark har branchen således ønsket at få dr  iftsstøtte frem for innovati- onsstøtte. Tyskland har nu som første EU-land den 16. februar 2005 fået godkendt en ordning for innovation til skibsbygning. Tyskland har over en fireårig periode  afsat  27  mio.  EUR  (ca.  200  mio.  kr.)  til  innovative  projekter  til skibsbygningsindustrien. De tyske værfter vil få mulighed for støtte på op til  20  pct.  for  den  innovative  del  af  et  projekt.  Projektet  skal  i  overens- stemmelse med EU’s rammebestemmelser for statsstøtte til skibsbygning vedrøre  industriel  anvendelse  af  innovative  produkter  og  processer,  som er teknologisk nye eller væsentligt forbedrede sammenlignet med de nye- ste teknologier inden for EU’s industri, og som indebærer en teknologisk risiko. ØKONOMI- OG   ERHVERVSMINISTEREN 8. marts 2005 ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.   33 92 33 50 Fax  33 12 37 78 [email protected] www.oem.dk
3 Spørgsmål 2: ”Ministeren  bedes  gennemgå  mere  specifikt,   hvilket  omfang  og  hvilke anvendelser midlerne fra opløsningen af Danmarks Skibskreditfond (jf. L 49) kan få 1) til nybygningsstøtte (L 48) 2) til støtte til det blå Danmark og 3) til bredere erhvervsstøtte og vækststøtte.” Svar: I følge rammeaftale for modernisering af Danmarks Skibskreditfond, som jeg indgik med Danmarks Skibskreditfond og Nationalbanken den 17. ja- nuar 2005, vil der blive betalt i alt 1610 mio. kr. tilbage til Nationalban- ken og staten. Heraf modtager staten 810 mio. kr., som betales, når o m- dannelse  af  Danmarks  Skibskreditfond  til  aktieselskab  er  endeligt  gen- nemført og registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Beløbet til staten udbetales fra den bundne reservefond i det nye aktiesel- skab.  Fondsretlige  grunde  tilsiger,  at  de  810  mio.  kr.  skal  øremærkes  til anvendelse  til  Skibskreditfondens  nuværende  opløsningsformål,  som  er fremme af dansk skibsfart og/eller værftsindustri. Beløbet kan derfor ikke anvendes til bredere erhvervsstøtte og vækststøtte. De 810 mio. kr. forventes anvendt til værftsstøtte og finansiering af eksi- sterende maritime bevillinger. Spørgsmål 3: ”Ministeren bedes klargøre hvilke fordele og ulemper, der vil være ved at anvende  yderligere  midler  til  skibsværftsstøtte  udover  de  460  mio.  kr. nævnt i bemærkningerne til L 48. Yderligere ønskes det indikeret, hvilke typer af skibsbygningsprojekter en forøgelse af skibsværftsstøtten fra det foreslåede niveau på 460 mio  . kr. vil kunne medføre samt evt. hvilke dan- ske værfter sådan støtte på 460 mio. kr. og en   sådan eventuel forøge lse af støtte ud over 460 mio. kr. vil skabe yderligere beskæftigelse hos.” Svar: Som led i forhandlingerne om omdannelse af Skibskreditfonden drøftede Økonomi-  og  Erhvervsministeriet  og  værftsbranchen  forventninger  til kontraheringer. Af disse drøftelser fremgik, at et samlet støttebeløb på ca. 460  mio.  kr.  ville  svare  til  en  støtte  på  6   pct.  til  alle  kontraheringer. Umiddelbart før afslutningen af forhandlingerne henvendte Danske Mari- time  sig  til  ministeriet  med  indikationer  af,  at  støttebeløbet  burde  være højere. Efterfølgende fremgik det af høringssvarene, at industrien forven- tes  at  kunne  kontrahere  skibe  til  et  samlet  støttebeløb  på   590  mio.  kr., forudsat  en  støtteprocent  på  6  af  skibenes   kontraktsum.  På  baggrund  af høringssvarene tog Økonomi- og Erhvervsministeriet en nærmere drøftel- se med branchen, som herefter nedjusterede det forventede støttebehov til 557 mio. kr.
4 Branchen forudser, at to værfter – Odense Staalskibsværft A/S og Å  rhus Værft  A/S  -  vil  kunne  opfylde  lovens  betingelser,  idet  værfterne  bygger eller  påtænker  at  bygge  containerskibe  i  konkurrence  med  sydk oreanske værfter. Som  reglerne  er,  indebærer  en  efterspørgsel  efter  støtte,  som  overstiger den  afsatte  ramme,  at  de  værfter  der  henvender  sig  først,  får  det  fulde støttebeløb, mens de efterfølgende ansøgninger får et  mindre støttebeløb svarende til, hvad der er tilbage under rammen.  Kommer ansøgningerne samtidig,  hvad  der  er  stor  sandsynlighed  for,  så  indebærer  reglerne,  at støtten fordeles jævnt mellem ansøgningerne, så  det samlede støttebel øb pr. skib kommer under 6 pct. Antages det, at der er kontrakter, som mod- svarer et støttebeløb på 55 7 mio. kr. vil en pulje på f.eks. 460 mio. kr. i n- debære en gennemsnitlig støtte pr. skib på  5 pct. og en pulje på 500 mio. kr. en støtteprocent på  5,4 pct. pr. skib. Det er usikkert, om de enkelte skibe vil blive bygget med en lavere støt- teprocent pr. skib, eller om en mindre pulje vil føre til, at nogle projekter opgives. Det er derfor også noget usikkert, hvad en øget støtt eramme vil betyde  for  beskæftigelsen  på  de  to  værfter.  Tidligere  drøftelser  med Odense Staalskibsværft tyder på, at Odense vil fastholde den nuv ærende stab,  såfremt  det  planlagte  byggeprogram  gennemføres,  samtidig  med  at værftet  forventeligt  vil  investere  en  del  midler  i  at  udvikle  værftet  med henblik på at blive endnu mere internationalt konkurrencedygtige. Med hensyn til Århus Værft er der i dag ca. 40 medarbejdere ansat. Vær  f- tet har tilkendegivet, at  en gennemførelse  af det  fulde byggeprogram vil medføre en øget beskæftigelse på  op til 425 personer. Som nævnt er det noget  usikkert,  hvordan  en  mindre  støtteprocent  pr.  skib  vil  påvirke  det planlagte byggeprogram og dermed beskæftigelsen. Spørgsmål 4: ”Ministeren bedes gennemgå den samlede finansiering af skibsbygning s- støtten og dens enkelte elementer, samt  gennemgå eventuelle tilbagev æ- rende knaster heri, herunder bl.a. fremsende kopi til Erhvervsudvalget af aktstykket om etablering af en tilsagnsramme, der er nævnt i såvel i den skriftlige fremsættelsestale til L 48 som i bemærkningerne til L 48.” Svar: Skibsbygningsstøtten  forventes  tilvejebragt  ved  aflejrede  støttemidler  i Danmarks  Skibskreditfond,  som  i  forbindelse  med  moderniseringen  af Danmarks Skibskreditfond betales til staten i henhold til aftale herom af 17. januar 2005 mellem Danmarks Skibskreditfond, Danmarks National- bank og mig. Tilsagn  om  støtte  vil  blive  givet  med  forbehold  af  tilvejebringelse  af  fi- nansieringen gennem modernisering af Skibskreditfonden og forudsætter derfor, at L 49 om modernisering af Skibskreditfonden vedtages. Tilsagn vil blive givet efter først til mølle princippet. Indgives der samme dag an-
5 søgninger, der overstiger den afsatte ramme, vil Erhvervs- og Byggesty- relsen  i  overensstemmelse  med  administrationsbekendtgørelsen  meddele tilsagn  med  samme  støttesats  inden  for  rammen.  Fordelingen  mellem værfterne vil således ske forholdsmæssigt. Kopi  af  aktstykke  vedrørende  etableringen  af  tilsagnsrammen  vil  blive sendt til Folketingets Erhvervsudvalg samtidig med, at det sendes til Fol- ketingets Finansudvalg.