Besvarelse af spørgsmål 5 (L 46) stillet af Boligudvalget den 13. maj 2005. Spørgsmål 5: ”Ministeren bedes ikke alene henvise til indenrigs - og sundhedsministerens  forslag  til  sundhedslov,  men  konkret  redegøre  for, hvorledes denne lov illustrerer et område, hvor regeringen har vurderet, at regionerne skal have adgang til at samarbejde med private selskaber.” Svar: Det  er  som  nævnt  i  en  række  af  mine  tidligere  besvarelser  regeringens opfattelse,  at  regionernes  opgaver  efter  kommunalreformen  skal  være positivt definerede i den pågældende særlovgivning. Det er ligeledes regeringens opfattelse,  at regionerne vil kunne deltage i selskaber,  hvis  selskaberne  etableres  og  har  formål  indenfor  regionernes positivt    definerede    opgaver,    og    hvis    det    vurderes    som    det    mest hensigtsmæssige,  at  regionerne  kan  udføre  den  pågældende  opgave  i et selskab. På  nuværende  tidspunkt  er  der  en  sådan  hjemmel  for  regionerne  til  at deltage i selskaber i § 79 i forslaget til Sundhedslov, L74.  Bestemmelsen giver    grundlag    for,    at    regionerne    kan    samarbejde    med    offentlige myndigheder   og   private   virksomheder,   herunder   i   selskabsform,   om løsningen  af  en  række     fælles    opgaver  efter  loven.  Vedrørende  denne bestemmelse   henvises   i   øvrigt   til   indenrigs -   og   sundhedsministerens besvarelse af spørgsmål 98 (L 74). Regeringen  finder  således,  at  overordnet  må  det  gælde ,  at  det  offentlige kun kan agere på markedet, hvis det bidrager til at styrke kvaliteten eller effektiviteten  i  den  offentlige  service.  Der  er  ingen  grund  til  at  lade  det offentlige  deltage  i  et  selskab,  hvis  erhvervsaktivitet  ikke  indebærer  en videreudvikling eller mere effektiv udførelse af den offentlige service . ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 18. maj 2005 ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.   33 92 33 50 Fax  33 12 37 78 [email protected] www.oem.dk