Høringsnotat til L 43 - Forslag til Lov om ændring af lov om investe- ringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investe- ringsordninger m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om værdipa- pirhandel m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Hedgeforeninger) 1. Generelle bemærkninger Lovforslagets anvendelsesområde og ikrafttræden: InvesteringsForeningsRådet ,   Finansrådet ,   Børsmæglerforeningen,   Den Danske Fondsmæglerforening, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og  Københavns  Fondsbørs  A/S  finder  overordnet,  at  udkastet  er  et  godt grundlag for en betryggende regulering for både udbydere og investorer. Den Europæiske Centralbank kan tilslutte sig forslagets overordnede sig- te med fastsættelse af en række oplysningskrav, som vil sikre gennemsig- tighed vedrørende hedgeforeningers aktiviteter. Forbrugerrådet finder  det positivt, at der etableres et tilsynsmæssigt og juridisk grundlag for danske hedgeforeninger, men finder ikke, at der i udkastet er taget tilstrækkelige skridt for at beskytte de private investorer. InvesteringsForeningsRådet ,   Finansrådet ,   Børsmæglerforeningen,   Den Danske  Fondsmæglerforening  og  Københavns  Fondsbørs  A/S  finder,  at det  er  positivt,  at  andele  i  hedgeforeninger  bliver  gjort  tilgængelige  for danske investorer i almindelighed. Dansk Aktionærforening ønsker prin- cipielt, at private investorer har frihed til at vælge mellem alle former for individuelle og kollektive placeringer. Forbrugerrådet  finder, at en hedge- forening  er  et  så  komplekst  produkt,  at  en  privat  investor  uden  særlige forudsætninger  vil  have  vanskeligt  ved  at  overskue  den  risiko,  som  er forbundet  med  investering  i  en  hedgeforening.  Forbrugerrådet  foreslår derfor,  at  det  fastsættes,  at  minimumsinvesteringen  i  en  hedgeforening skal være på 1 mio. kr. samt øgede krav til rådgivning.   Den Europæiske Centralbank ønsker, at kravene til de oplysninger, som investorerne skal modtage,  skal  være  mere  specifikke,  så  investorer,   særligt  i  detailsekto- ren, har tilstrækkelig information til en dækkende vurdering  af hedgefo- reningens risiko og resultat. Kommentar: Det vurderes, at forslaget fastsætter et godt og afbalanceret beskyttelses- niveau for investorer i hedgeforeninger. Dels fordi lovforslaget og de ek- 22. februar 2005 Eksp.nr. JAV/CHA

2/19 sisterende god skik-regler sikrer, at køb af andele i hedgeforeninger sker på et informeret grundlag, og dels fordi medlemmerne skal holdes info r- meret om ændringer i hedgeforeningens risikorammer og eventuel over- skridelse heraf. Forslaget opretholdes derfor i sin nuværende form, sål e- des  at  der  ikke  indsættes  en  minimumsgrænse  for  privates  investering  i hedgeforeninger. InvesteringsForeningsRådet  mener ikke, at det er klart, hvad baggrunden er for den sene ikrafttræden den 1. juli 2005. Rådet foreslår derfor den 1. januar 2005 som ikrafttrædelsesdato.   Kommentar: Såfremt lovforslaget  skulle træde i kraft pr. 1. januar 2005, ville der være tale om at give loven tilbagevirkende kraft. Det er et almindeligt lovgiv- ningsmæssigt  princip,  at  love  ikke  bør  gives  tilbagevirkende  kraft,  med mindre der er tungtvejende grunde herfor. God skik: Forbrugerrådet   foreslår,  at  der  indføres  bestemmelser  i  lovforslaget ,  der sikrer, at investor har forstået den risiko, der er forbundet med investering i en hedgeforening. Dansk  Aktionærforening  anfører,  at  reglerne  om  markedsføring,  rådgi v- ning  og  information  om  risikorammer  bør  skærpes,  fordi  investering  i hedgeforeninger er mere risikabelt end andre investeringer. Dansk  Aktionærforening  påpeger   nødvendigheden  af,  at  rådgivere  har den fornødne faglige kompetence. Forbrugerrådet  foreslår, at der indf øres lovfæstede  krav,  der  sikrer,  at  personer,  der  rådgiver  om  investering  i hedgeforeninger, har de fornødne faglige kvalifikationer. Endelig  peger  Dansk  Aktionærforening  på,  at  der  bør  være  gennemsi g- tighed  omkring  bonusaftaler  for  afsætning  af  hedgeforeninger  og  andre investeringsforeninger. Kommentar: Efter reglerne om god skik har finansielle virksomheder pligt til at rådg i- ve  investorerne  og  derved  give  investorerne  et  oplyst  grundlag,  som  de kan  træffe  beslutninger  på  baggrund  af.  God   skik-reglerne  er  udformet sådan,  at  jo  mere  komplekst  et  finansielt  produkt  er ,  og  jo  mindre  for- håndsken dskab en investor har til det pågældende produkt, jo større krav stilles der til den rå dgivning, der skal gives. God skik-reglerne er dermed med til at sikre, at investorerne får et oplyst grundlag,  som  de  kan  træffe  afgørelser  på  baggrund  af,  uanset  hvilket produkt der rådgives om, og der vurderes derfor ikke at være behov  for at stramme reglerne.

3/19 Det er virksomhedernes ansvar, at kravene til god rådgivning bliver o p- fyldt. Når kravene opfyldes, vil investor ikke få en bedre rådgi    vning, fordi der stilles særlige formelle krav til rådgiverens uddannelse. Til gengæld vil det medføre øgede administrative byrder for de finansielle virksomhe- der, hvis der i lovgivningen stilles specifikke krav til de ansattes uddan- nelse. Endelig kan det oplyses, at det også følger af reglerne om god skik for f i- nansielle virksomheder, at investor skal oplyses om særlig indtjening for- bundet med salg af en ydelse, ligesom investor skal have oplyst, hvis rå d- giveren  modtager  provision  eller  andet  vederlag,  og  der  er  en  direkte sammenhæng mellem salg af ydelsen, og vedkommendes aflønning. Præstationsbetinget honorar til hedgeforeningens rådgiver: Forbrugerrådet  finder det betænkeligt, at udkastet ikke indeholder overve- jelser om de incitamenter, der følger af, at hedgeforeninger oftest yder et præstationsbetinget  honorar  til  sin  rådgiver.  Såfremt    hedgeforeningens rådgiver ikke selv har placeret midler i foreningen, giver et præstation s- betinget honorar alt andet lige rådgiveren incitamenter til at påtage sig en ekstra risiko. Kommentar: Det findes ikke betænkeligt, at honoraret til foreningens rådgiv er eventu- elt er præstationsbetinget, selvom rådgiver en ikke selv har placeret mid- ler  i  hedgeforeningen.  Det  skyldes  dels,  at  rådgivningen  under  alle  o m- stændigheder  skal  ligge  inden  for  rammerne  af  foreningens  risikoprofil, dels  at  det  er  foreningens  ledelse,  der  skal  træffe  investeringsbeslutnin- gerne. Ledelsen har dermed også ansvaret for at sikre sig, at de råd som ledelsen følger, ikke medfører en højere risiko  end den, der er fastlagt i foreningens risikorammer. 2. Konkrete bemærkninger Til lovforslagets § 1, nr. 6 (nu nr. 7), (§ 85 a  i lov om investeringsfor- eninger  og  specialforeninger  samt  andre  kollektive  investeringsord- ninger m.v.): InvesteringsForeningsRådet   og  Den  Danske  Fondsmæglerforening   gør opmærksom  på,  at  såfremt    L  64  bliver  vedtaget  i  den  nuværende  form skal henvisningen til ”§§ 244-247 og 249” i lov om finansiel virksomhed være: ”§§ 233-235, 238 og 240 ” . Kommentar: L 64 er vedtaget som lov nr. 1383 af 20. december 2004, og lovforslagets henvisninger til lov om finansiel virksomhed er ændret i overensstemmel- se hermed. InvesteringsForeningsRådet   anfører  videre,  at  henvisningen  til  bestem- melserne  i  lov  om  finansiel  virksomhed  betyder,  at  insolvensbegrebet  i

4/19 konkursloven finder anvendelse. Dette medfører, at det er illikviditet, der statuerer insolvens. InvesteringsForeningsRådet mener, det bør overvejes, om begrebet insufficiens er en bedre definition af begrebet insolvens, idet dette begreb tager illikvide aktiver med i betragtningen. Kommentar: For alle finansielle virksomheder anvendes insolvensbegrebet i konkurs- lovens  forstand.  Det  er  mest  hensigtsmæssigt,  at  investeringsforeninger m.v.  i  lighed  med  finansielle  virksomheder  er  underlagt  de  almindelige konkursretlige begreber. Der ses ikke at være tungtvejende grunde til, at insolvensbegrebet  skal   være  anderledes  for  investeringsforeninger  og hedgeforeninger m.v., og at reglerne for disse foreninger dermed skal af- vige fra det grundlæggende princip i dansk ret. InvesteringsForeningsRådet  anfører videre, at for så vidt angår   betalings- standsning  indebærer  lovforslaget,  at  det  er  Finanstilsynet,  og  ikke  for- eningen, der foreslår, hvem der skal beskikkes som tilsyn for foreningen i tilfælde af betalingsstandsning. Dette bør dog ikke kunne udelukke, at når foreningen  selv  anmelder  betalingsstandsning,  så  er  det  foreningen  selv, som  bestemmer,  hvem  der  beskikkes  som  tilsyn.  Dette  bør  præciseres  i bemærkningerne. Kommentar: Det fremgår allerede af  reglerne om betalingsstandsning, at det udelu k- kende er i tilfælde af, at Finanstilsynet anmelder betalingsstandsning, at Finanstilsynet skal foreslå, hvem der skal beskikkes som tilsyn under b e- talingsstandsningen. Bemærkningerne er blevet præciseret. Endvidere   anfører   InvesteringsForeningsRådet ,   at   det   fremgår    af   be- mærkningerne, at forslaget indebærer, at Finanstilsynet skal give samtyk- ke  til  tilbagekaldelse  af  betalingsstandsning.  Denne  regel  kan  få  den negative   konsekvens,   at   foreningerne   er   mere   tilbageholdne   med   at benytte   sig   af   betalingsstandsningsinstituttet,   hvilket   er   negativt,   idet formålet  me d  betalingsstandsning  er,  at  man  af  frivillighedens  vej  kan forsøge  at  redde  foreningen,  før  man  kommer  så  vidt  som  en  konkur s- situation. Kommentar: Hensynet  til  investorernes  interesse  tilsiger,  at  Finanstilsynet  tiltræder tilbagekaldelse  af  en  betalingsstandsning,  og  dette  hensyn  må  anses  for relevant,  uanset  om  det  er  Finanstilsynet  eller  foreningen  selv,  der  har anmeldt  betalingsstandsning.  I  medfør  af  lov  om  finansiel  virksomhed gælder det samme for finansielle virksomheder. Til lovforslagets § 1, nr. 9 (nu nr. 10), (§ 111, stk. 2, i lov om investe- ringsforeninger  og  specialforeninger  samt  andre  kollektive  investe- ringsordninger m.v.): InvesteringsForeningsRådet   gør  opmærksom  på,  at  såfremt    L  64  bliver vedtaget i den nuværende form skal henvisningen til ”§ 111, stk. 2” i lov

5/19 om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive in- vesteringsordninger m.v. være: ”§ 111, stk. 3”. Kommentar: L 64 er vedtaget som lov nr. 1383 af 20. december 2004, og lovforslagets er ændret i overensstemmelse hermed. Til lovforslagets § 1, nr. 10 (nu nr. 11), (§ 114 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr.  2,  i  lov  om  investeringsforeninger  og  specialforeninger  samt an- dre kollektive investeringsordninger m.v.): Instrumentreglerne: I  forhold  til  hedgeforeninger,  som  ønsker  at  lave  ”fund  of  hedge  funds” finder InvesteringsForeningsRådet  og Den Danske Fondsmæglerforening, at  placeringsmulighederne  i  bilag  5  i  lov  om  finansiel  virksomhed  kan være for snævre. Det skyldes, at andele i udenlandske hedgefunds ikke al- tid kan rubriceres under lov om finansiel virksomhed bilag 5. Organisati- onerne peger derfor på, at der kan være behov for at fortolk e instrument- reglerne således , at hedgeforeninger kan investere i sådanne udenlandske fonde,  forudsat  at  de  pågældende  udenlandske  fonde   alene  investerer  i midler omfattet af lov om finansiel virksomhed bilag 5. Alternativt fore- slår  organisationerne,  at  instrumentreglerne  ændres,  eller  at  foreningen  i prospekterne skal give en redegørelse for, hvilke instrumenter foreningen placerer sine midler i, eller at Finanstilsynet får hjemmel til at godkende, at  foreningerne  investerer  i  andre  instrumenter  eller  kontrakter  end  de  i lov om finansiel virksomhed bilag 5 nævnte. Kommentar: Instrumentreglerne skal fortolkes således, at de foreningsandele,  som en hedgeforening  investerer  i,  skal  være  omfattet  af  lov  om  finansiel  virk- somhed bilag 5. Hensynet til investorbeskyttelsen tilsiger, at det skal være klart og gennemskueligt for investorerne, hvilke instrumenter hedgefore- ninger investerer i. Det indebærer, at hedgeforeningers investeringer skal foretages i en bestemt afgrænset gruppe af instrumenter, således som de t- te er fastsat i lov om finansiel virksomhed bilag 5 suppleret med mulighed for  at  have  likvide  midler.  Der  findes  derfor  ikke  grund  til  at  foreslå  at ændre § 114 a stk. 1, nr. 2 , og stk. 2 , nr. 2. Til lovforslagets § 1, nr. 10 (nu nr. 11), (§ 114 a, stk. 4, i lov om inve- steringsforeninger  og  specialforeninger  samt  andre  kollektive  inve- steringsordninger m.v.): Afdelinger i hedgeforeninger InvesteringsForeningsRådet  og Den Danske Fondsmæglerforening finder, at der for hedgeforeninger bør være adgang til at oprette afdelinger, lige- som investeringsforeninger kan. Herved kan opnås omkostningsbespare l- ser  til  gavn  for  investorerne.  Organisationerne  peger  på,  at  det  må  være op  til  en  forenings  ledelse  selv  at  vurdere,  om  risikoen  for  en  afdelings konkurs  får  negative  følger  for  andre  afdelinger  på  grund  af  den  fælles ledelse. Organisationerne peger ligeledes på, at  der ikke  er  nogen  fælles hæftelse mellem afdelingerne for økonomiske forpligtelser.

6/19 Kommentar: Forslaget  om,  at  hedgeforeninger  ikke  kan  opdeles  i  afdelinger  skyldes, at  muligheden  for   valg  af  investeringsstrategi,  og  dermed  risikoen  i hedgeforeninger, er langt større end i investeringsforeninger. Det  vælges  at  se  tiden  an,  før  der  eventuelt  åbnes  op  for ,  at  hedgefore- ninger kan opdeles i afdelinger. Forslaget er således opretholdt uæn dret. Til lovforslagets § 1, nr. 10 (nu nr. 11), (§ 114 a, stk. 5, i lov om inve- steringsforeninger  og  specialforeninger  samt  andre  kollektive  inve- steringsordninger m.v.): Eneret til betegnelsen ”hedgeforening” Dansk  Industri  er  bekymret  for,  at  lovforslagets  regler  om  eneret  til  be- tegnelsen  ”hedgeforeninger”  kan  hindre  brugen  af  den  internationalt  an- erkendte betegnelse ”hedgefund” i Danmark. Kommentar: Det er ikke hensigten med forslaget at forhindre udenlandske hedgefonde i  at  benytte  betegnelsen  ”hedgefund”  eller  lignende  betegnelse,  såfremt det  er  en  del  af  det  navn,  som  fonden  har  i  sit  hjemland.  Lovforslagets bemærkninger er blevet præciseret i overensstemmelse hermed. Den Europæiske Centralbank anfører, at det eventuelt kunne være nyttigt at overveje en mere præcis definition af en hedgeforening, så  hedgefore- ninger kan afgrænses over for andre former for kollektiv investering. Kommentar Det  er  ikke  muligt  at  give  en  præcis  definition  af  en  hedgeforening,  da hedgeforeninger kan have vidt forskellige investeringsfilosofier og risiko- villighed.  Hedgeforeninger  kan  dog  afgrænses  i  forhold  til  investerings- foreninger og specialforeninger, da disse har eneretten til at kalde sig in- vesteringsforeninger og specialforeninger i henhold til §§ 4 og 5 i lov om investeringsforeninger  og  specialforeninger  samt  andre  kollektive  inve- steringsordninger m.v. Til lovforslagets § 1, nr. 10 (nu nr. 11), (§ 114 a, stk. 7, i lov om inve- steringsforeninger  og  specialforeninger  samt  andre  kollektive  inve- steringsordninger m.v.): Hedgeforeningers formue InvesteringsForeningsRådet   og  Den  Danske  Fondsmæglerforening  fore- slår,  at  fo rmuleringen  ”formue”  erstattes  af  ”indbetalt  egenkapital”,  som er mere dækkende. Kommentar: Det er valgt at opretholde begrebet ”formue”, fordi dette begreb også er anvendt andre steder i loven. Begrebet skal fortolkes i overensstemmelse med  lovens  øvrige  regler  om  ”formue”.  Det  er  blevet  præciseret  i  be- mærkningerne, at der ved begrebet ”formue” forstås  ”nettoformue”.

7/19 Til lovforslagets § 1, nr. 10 (nu nr. 11), (§ 114 a, stk. 8, i lov om inve- steringsforeninger  og  specialforeninger  samt  andre  kollektive  inve- steringsordninger m.v.): Depotselskab InvesteringsForeningsRådet   og  Den  Danske  Fondsmæglerforening  fore- slår, at det i fortolkningen af stk. 8 lægges til grund, at  en hedgeforening, depotbank  og  prime  broker  (foreningens  primære  værdipapirhandler)  på baggrund  af  et  aftalegrundlag  kan  indgå  forretninger,  hvor  prime  broker bl.a. foretager udlån af værdipapirer til foreningen, men på en sådan m   å- de  at  depotbanken  opfylder  de  gældende  forpligtelser  for  en  depotbank. Prime broker kan ved gearede forretninger stille krav om sikkerhed i form af værdipapirer. Disse værdipapirer vil bero hos prime broker. Kommentar: Bestemmelsen  udelukker  ikke,  at  hedgeforeninger  kan  indgå  aftaler  om lån  og  udlån  af  værdipapirer  med  andre  parter  end  depotselskabet.  Det er imidlertid en betingelse, at de værdipapirer, som en hedgeforening lå- ner opbevares hos depotselskabet. De aktiver, som hedgeforeningen stil- ler  til  sikkerhed  for  de  lånte  værdipapirer,  kan  overlades  til  opbevaring hos prime broker. Det er blevet præciseret i § 106, stk. 2, i lov om finan- siel  virksomhed,  at  depotselskabet  skal  påse,  at  aktiver  tilhørende  fo r- eningen, som er stillet til sikkerhed for foreningens forpligtelser, tilbage- leveres til depotselskabet, når den sikrede fordring er indfriet.   Til lovforslagets § 1, nr. 10  (nu nr. 11), (§ 114 c, nr. 6, i lov om inve- steringsforeninger  og  specialforeninger  samt  andre  kollektive  inve- steringsordninger m.v.): Aktivitetsplan, organisation, mv. Foreningen  af  Statsautoriserede  Revisorer  (FSR)  foreslår,  at  lovens  a n- vendelse af ordet ”forsvarlige” ændres til ”betryggende”, som er den be- tegnelse,  Finanstilsynet  almindeligvis  anvender  over  for  revisionen,  om krav til finansielle virksomheders forretningsgange. Kommentar: Lovforslaget er blevet tilrettet i overensstemmelse med det foreslåede . Til lovforslagets § 1, nr. 10  (nu nr. 11), (Lov om investeringsforenin- ger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 114 d, stk. 1): Fuldstændige og forenklede prospekter InvesteringsForeningsRådet    og   Den   Danske   Fondsmæglerforening   ser gerne, at der ikke stilles krav om et forenklet prospekt. Kommentar: Det forenklede prospekt er et dokument, der i et lettere forståeligt sprog skal  gengive  dele  af  de  oplysninger,  der  står  i  foreningens  fuldstændige prospekt.  Prospektet  er  en  væsentlig  del  af  investorbeskyttelsen  på  fo r- eningsområdet. I dag er der krav om forenklet prospekt for alle foreni n- ger, som er godkendt og underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Det forenklede prospekt skal efter loven udleveres på begær ing og vederlagsfrit.

8/19 Det findes ikke, at der er særlige omstændigheder ved hedgeforeninger, som begrunder, at investorerne i disse foreninger ikke skal tilbydes et forenklet prospekt.   Til lovforslagets § 1, nr. 10 (nu nr. 11), (§ 114 d, stk. 1, i lov om inve- steringsforeninger  og  specialforeninger  samt  andre  kollektive  inve- steringsordninger m.v.): Emission og indløsning InvesteringsForeningsRådet  og Den Danske Fondsmæglerforening  stiller spørgsmålstegn ved, om bemærkningerne til forslagets § 114  a, stk. 2, nr. 3,  er  udtryk  for  en  retstilling,  hvor  kravet  om  mulighed  for  månedlig emission  (udstedelse  af  nye  andele)  og  indløsning  kan  kombineres  med en frist fastsat af foreningen. Endvidere anfører organisationerne, at kravet om emission og indløsning på  månedsbasis ikke vil være hensigtsmæssigt for visse professionelle i n- vestorer. Det foreslås derfor, at hedgeforeninger, som ønsker godkende l- se, og som kun modtager midler fra et eller flere medlemmer, kan aftale, at emission og indløsning skal være med længere intervaller. Kommentar: Lovforslagets bemærkninger er blevet præciseret, således at det fremgår klarere, at foreningerne i deres vedtægter ikke kan fastsætte længere in- tervaller for emission og indløsning end en måned . Lovens systematik er, at også hedgeforeninger, der kun modtager midler fra et eller flere medlemmer, skal følge lovens regler. Hvis de ikke ønsker dette, må de undlade at søge godkendelse som hedg eforeninger. Der ses ikke at være en særlig begrundelse for at bryde denne systematik i dette tilfælde. Til lovforslagets § 1, nr. 10  (nu nr. 11), (§ 114 d, stk. 2, i lov om inve- steringsforeninger  og  specialforeninger  samt  andre  kollektive  inve- steringsordninger m.v.): Offentliggørelse af indre værdi mindst hver 14. dag InvesteringsForeningsRådet   og  Den  Danske  Fondsmæglerforening  anfø- rer, at bestemmelsen for enkelte foreninger vil kunne give praktiske pro- blemer,  hvis  det  i  bestemmelsen  er  forudsat,  at  den  offentliggjorte  indre værdi skal danne basis for en endelig beregning ved emission og indløs- ning. Organisationerne mener, at Finanstilsynet bør kunne give tilladelse til, at foreninger kun skal offentliggøre en estimeret indre værdi i situati- oner,  hvor  alle  positioner  ikke  præcist  kan  gøres  op.  Til  sammenligning nævner organisationerne, at Finanstilsynet efter § 77, stk. 2, i lov om in- vesteringsforeninger  og  specialforeninger  samt  andre  kollektive  investe- ringsordninger m.v.,  kan tillade, at  emissionspris og indløsningspris kun offentliggøres én gang om måneden for specialforeni  nger. Endvidere  foreslår  organisationerne,  at  hedgeforeninger,  der  ikke  he n- vender sig til en videre kreds eller offentligheden og kun modtager midler

9/19 fra et eller flere medlemmer, bør kunne aftale, hvilken form og frekvens der  skal  gælde  for  offentliggørelse  af  den  indre  værdi  til  medlemmet. Dette skal aftales skriftligt og oplyses i vedtægter og prospekter. For hedgeforeninger, der henvender sig til en videre kreds eller offentlig- heden,  bør  kravet  om  offentliggørelse  efter  organisationernes  opfattelse være opfyldt, hvis indre værdi fremgår på en hjemm  eside. Kommentar: Det anses for væsentligt, at det er den offentliggjorte indre værdi, der og- så  rent  faktisk  lægges  til  grund  ved  den  endelige  beregning  af  emission og indløsning. Dette vil sikre, at investorerne får e t retvisende grundlag for beregning af deres andeles værdi. Offentliggørelsen af den indre værdi kan for eksempel ske på en hjemm e- side. Lovens systematik er, at også hedgeforeninger, der kun modtager midler fra et eller flere medlemmer, skal følge lovens regler. Hvis de ikke ønsker dette, må de undlade at søge godkendelse som hedg eforeninger. Der ses ikke at være en særlig begrundelse for at bryde denne systematik i dette tilfælde. Finanstilsynet vil udnytte hjemlen i § 114 d, stk. 5, til at fastsætte nærme- re  regler  om  offentliggørelse  af  opgørelse  af  en  forenings  indre  værdi. Der vil blive stillet krav om, at foreningen redegør for, hvordan den indre værdi  opgøres  i  tilfælde,  hvor  det  ikke  måtte  være  muligt  at  beregne  en indre værdi på grundlag af aktu elle priser. Det bemærkes, at det dog vil være et ufravigeligt krav, at foreningen skal kunne oplyse den indre vær- di, på de tidspunkter, hvor de foretager emission og indlø sning. Til lovforslagets § 1, nr. 10 (nu nr. 11), (§ 114 d, stk. 3, i lov om inve- steringsforeninger  og  specialforeninger  samt  andre  kollektive  inve- steringsordninger  m.v.):  Underretning  til  medlemmer  ved  bestyrel- sens beslutning om ændring af risikorammer InvesteringsForeningsRådet  og  Den Danske  Fondsmæglerforening  beder Finanstilsynet  overveje,  om  en  underretning  kan  ske  ved  brug  af  en hjemmeside. Såfremt en underre tning skal ske ved direkte henvendelse til det enkelte medlem, anfører organisationerne, at 5 hverdage ikke vil være tilstrækkeligt og foreslår i stedet en frist på 8 dage. Dansk  Aktionærforening  foreslår,  at  der  indsættes  en  bestemmelse  i  l o- ven, der sikrer, at et medlem kan få sine andele indløst i tidsrummet me l- lem meddelelsen om, at bestyrelsen har besluttet at ændre risikorammer- ne og det tidspunkt, hvor de nye risikorammer finder anvendelse. Investe- ringsForeningsRådet   støttet  af  Den  Danske  Fondsmæglerforening  deler denne holdning.

10/19 Dansk Aktionærforening foreslår endvidere, at der skal gives meddelelse til offentligheden om ændringer i risikorammerne, som hedgeforeningens bestyrelse beslutter. Dansk Aktionærforening mener, at der skal indgå en bestemmelse herom i lovforslaget. Kommentar: De navnenoterede medlemmer i en hedgeforening skal modtage personlig underretning fra foreningen i tilfælde af, at bestyrelsen beslutter at ændre foreningens risikorammer. Underretningen skal ske pr. brev, medmindre det  er  aftalt  med  medlemmet,  at  underretningen  kan  ske  elektronisk  ved fremsendelse af en e-mail. Medlemmer, der ikke er navnenoterede, mod- tager af praktiske årsager ikke under retning. Dette er blevet præciseret i lovforslaget. Lovforslaget  er  blevet  justeret,  således  at  underretningsfristen  er  fastsat til  8  hverdage  efter,  at  bestyrelsen  har  truffet  beslutning  om  ændring  af foreningens risikorammer. Lovforslaget  er  endvidere  blevet  justeret,  således  at  det  fremgår,  at    æn- dringer af risikorammerne ikke skal kunne træde i kraft, før medlemmer- ne – i henhold til foreningens vedtægter – har haft mulighed for at få in d- løst deres andele. Når  ændringer  i  risikorammerne  er  trådt  i  k   raft,  skal  de  fremgå  af  fo r- eningens prospekter, som skal udleveres til potentielle investorer. For så vidt  angår  vedtagne  ændringer  i  risikorammerne,  som  ikke  er  trådt  i kraft,  er  lovforslaget  blevet  ændret  således,  at  hedgeforeninger  får  pligt til  vederlagsfrit  at  tilbyde  potentielle  medlemmer  oplysning  om  ændring af   foreningens   risikorammer   inden   køb   af   andele.   Foreningerne   kan eventuelt tilbyde oplysningerne i et bilag til det forenklede prospekt, idet det  forenklede  prospekt  inden  køb  af  andele  i  en  forening  skal  tilbydes vederlagsfrit, jf.  § 75, stk. 2, i lov om investeringsforeninger og special- foreninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Til lovforslagets § 1, nr. 10  (nu nr. 11), (§ 114 e, stk. 3, i lov om inve- steringsforeninger  og  specialforeninger  samt  andre  kollektive  inve- steringsordninger m.v.): Overskridelse af risikorammer InvesteringsForeningsRådet   og  Den  Danske  Fondsmæglerforening  me- ner, at det i bestemmelsen bør præciseres, at vedtægterne omfatter risiko- profil og risikopolitik, mens bestyrelsen fastsætter risikorammerne. Kommentar: Bestyrelsen skal fastsætte risikorammer for foreningen, men bestyrelsens beslutning  om  risikorammer  kan  være  indholdsmæssigt  identisk  med  de oplysninger om foreningens risikoprofil, som fremgår a f foreningens ved- tægter.Det  te er blevet præciseret i bemærkningerne til lovforslaget. InvesteringsForeningsRådet  og  Den Danske  Fondsmæglerforening  anbe- faler,  at  overskridelser  skal  nedbringes  inden  for  8  bankdage,  således   at

11/19 bestemmelsen kommer til at ligne reglen i § 105, stk. 2, i lov om investe- ringsforeninger  og  specialforeninger  samt  andre  kollektive  investerings- ordninger m.v., som gælder for investeringsforeninger. Kommentar: I modsætning til andre foreninger under tilsyn fastsætter hedgeforeninger selv  deres  investeringsrammer.  Hedgeforeninger  kan  også  investere  for lånt  kapital  og  kan  derfor  potentielt  påtage  sig  større  risici  end  andre foreninger. Dette er baggrunden for, at det er valgt at fastsætte krav om, at  overskridelser  straks  skal  meddeles  til  Finanstilsynet  og  nedbringes, eventuelt inden for en frist fastsat af Finanstilsynet. Til lovforslagets § 1, nr. 10  (nu nr. 11), (§ 114 e, stk. 4, i lov om inve- steringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive inve- steringsordninger m.v.): Meddelelse om overskridelse til medlemmer Dansk  Aktionærforening  finder,  at  både  nuværende  og  potentielle  me d- lemmer   (offentligheden)   bør   have   meddelelse   om   overskridelser   af hedgeforeningers risikorammer, og at en frist på op til en måned er ua  c- ceptabel. Denne meddelelse skal derfor gives inden for kort tid. Investe- ringsForeningsRådet  støttet af Den Danske Fondsmæglerforening foreslår derimod,  at  meddelelse  til  medlemmerne  om  overskridelser  af  forenin- gens  risikorammer  kun  skal  ske,  hvis  medlemmer  retter  henvendelse  til foreningen. Kommentar: Efter forslaget skal der kun gives meddelelse til medlemmer og Finanstil- synet. Det er korrekt, at potentielle investorer også kan have en interesse i at få oplysninger om en hedgeforenings eventuelle overskride lser af sine risikorammer, før investoren træffer beslutning om køb af andele. Efter forslaget skal meddelelsen til medlemmerne gives senest en måned efter, at en overskridelse har fundet sted. Det kan tilsluttes, at en hedge- forening skal give medlemmerne underretning om overskridelser  så hu r- tigt, som det er praktisk muligt. Det er en væsentlig del af investorbeskyttelsen, at foreningen skal sende en meddelelse til hvert navnenoteret  medlem om  overskridelse af risiko- rammerne. Underretningen skal ske pr. brev, medmindre det er aftalt med medlemmet, at underretningen kan ske elektronisk ved fremsendelse af en e-mail. Medlemmer, der ikke er navnenoteret modtager af praktiske års a- ger ikke underretning. Dette er blevet præciseret i lovforslaget.   På den baggru nd er lovforslaget blevet ændret således, at hedgeforeni n- ger får pligt til vederlagsfrit at tilbyde potentielle medlemmer en ove rsigt over eventuelle overskridelser af foreningens risikorammer inden køb af andele. Foreningerne kan eventuelt tilbyde oversigten som et bilag til det forenklede prospekt, idet det forenklede prospekt inden køb af andele i en forening skal tilbydes vederlagsfrit, jf.  § 75, stk. 2, i lov om investerings-

12/19 foreninger  og  specialforeninger  samt  andre  kollektive  investeringsord- ninger m.v. Endvidere  er  der  blevet  indarbejdet  en  frist  i  lovforslaget  på  8  dage   -  i stedet for op til en måned  - for meddelelse til medlemmerne om overskri- delser af risikorammer. Til lovforslagets § 1, nr. 10 (nu nr. 11), (§ 114 f  i lov om investerings- foreninger  og  specialforeninger  samt  andre  kollektive  investerings- ordninger m.v.): InvesteringsForeningsRådet  og  Den Danske  Fondsmæglerforening  påp e- ger,  at  fåmandshedgeforeninger ,  som  er  hedgeforeninger,  der  henvender sig til et eller flere medlemmer, er underlagt strengere krav end alminde- lige  fåmandsforeninger,  jf.  hvilke  lovparagraffer,  der  gælder  for  he n- holdsvis den ene og anden slags forening. Kommentar: Lovforslaget er blevet tilrettet med henblik på at skabe parallelitet ime l- lem   reglerne   for   almindelige   godkendte   fåmandsforeninger   og    ”få- mandshedgeforeninger”, medmindre forskellene i reglerne er begrundet i særlige forhold for hedgeforeninger. I forbindelse med de generelle overvejelser om at skabe parallelitet imel- lem   reglerne   for   almindelige   godkendte   få mandsforeninger   og   ”få- mandshedgeforeninger”, er det besluttet at undlade at fremsætte krav om, at  Finanstilsynet  skal  godkende  vedtægterne  for  hedgeforeninger,  der alene modtager midler fra et eller flere medlemmer. Den Europæiske Centralbank foreslår at  lade  godkendelse hos Finanstil- synet af den enkelte hedgeforening være obligatorisk for alle hedgefore- ninger, således at  oplysningskravene kommer til at omfatte alle hedgefo- reninger, også de hedgeforeninger,  der kun henvender sig til en enkelt el- ler få i nvestorer. Kommentar: Lovforslaget  følger  strukturen  for  de  øvrige  foreningsformer,  hvor  for- eninger,  der  kun  har  et  enkelt  eller  få  medlemmer,  kan  vælge  om  de  vil under  tilsyn  eller  ej.  Den  lempeligere  regulering  findes  forsvarlig,  fordi medlemmerne  sædvanligvis  vil  være  institutionelle  investorer  (f.eks.  for- sikringsselskaber og pensionskasser), der er i stand til at varetage deres egne interesser. Hertil kommer, at de institutionelle investorer som oftest allerede selv er under tilsyn, og der derfor vil være tale om dobbelt tilsyn. InvesteringsForeningsRådet  og Den Danske Fondsmæglerforening ønsker en henvisning til § 84 i lov om investeringsforeninger og specialforenin- ger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., således at hedgef o- reninger få r mulighed for at afvikle på anden måde end likvidat  ion. Kommentar:

13/19 I  lighed  med  investeringsforeninger  og  specialforeninger  er  det  valgt  at give mulighed for, at hedgeforeninger, som modtager midler fra en videre kreds  eller  offentligheden,  med  Finanstilsynets  tilladelse  kan  afvikles  på anden måde end ved likvidation. Der  fastsættes  ikke  regler  for  afvikling  af  ”fåmands hedgeforeninger”, som  kun  modtager  midler  fra  et  eller  flere  medlemmer.  Dette  svarer  til, hvad der gælder for andre godkendte fåmand sforeninger.   InvesteringsForeningsRådet   og  Den  Danske  Fondsmæglerforening  fore- slår, at henvisningen til  § 44 i lov om investeringsforeninger og special- foreninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. om mulighe- den for at yde lån eller stille  garanti udgår, således at hedgeforeninger kan yde lån og stille garant ier. Kommentar: I  lighed  med  hvad  der  gælder  for  investeringsforeninger  og  specialfor- eninger opretholdes forslaget om, at hedgeforeninger ikke må yde lån og stille  garanti.  Individuel  långivning  og  garantistillelse  ligger  ikke  inden for  rammerne  af  det,  der  sædvanligvis  forstås  ved  hedgeforeningsaktiv i- ter. Til lovforslagets § 2, nr. 5 (§ 106 i lov om finansiel virksomhed): De- potselskabets kontrolfunktion InvesteringsForeningsRådet  støttet af Den Danske Fondsmæglerforening mener,  at  forslaget  vil  medføre  betragtelige  ekstraomkostninger  for  den enkelte forening, idet der fastsættes en vidtrækkende kontrolfunktion hos depotselskabet, som foreningen kommer til at betale for. Kommentar: Finanstilsynet har på baggrund af høringssvarene   haft en drøftelse med InvesteringsForeningsRådet  og  Finansrådet   ,  om  den  fornødne  kontrol kan gøres mindre belastende. På denne baggrund er det valgt at afstå fra at  pålægge  depotselskabet  yderligere  kontrolfo rpligtelser  for  hedgefore- ninger sammenlignet med de kontrolforpligtelser, som depotselskabet har over  for  andre  foreninger  under  tilsyn.  Der  er  herved  lagt  vægt  på,  at hedgeforeninger ligesom andre foreninger under tilsyn efter § 37, stk. 1, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., blandt andet skal have fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Det forudsættes, at foreningen udarbejder retningslinjer for udførelsen af kontrollen af om risikorammerne er over- holdt   og   at   foreningen   registrerer   sine   eventuelle   overskridelser   af risikorammerne.   Endvidere   forudsættes   det,   at   foreningens   eksterne revisor   i   forbindelse   med   den   almindelige   revision   i   protokollatet vedrørende  år srapporten  oplyser  om  retningslinjerne  er  betryggende  og har  fungeret  hensigtsmæssigt,  og  om  foreningens  kontrolprocedure  har givet   anledning   til   bemærkninger.   Endvidere   skal   revisor   oplyse,   at foreningen     rettidigt     har     indberettet     eventuelle     overskridelser     af risikorammerne til Finanstilsynet.

14/19 I  forbindelse  med  de  generelle  overvejelser  om  kontrol  med  hedgefore- ningernes  overholdelse  af  risikorammerne  er  det  besluttet  at  undlade  at fremsætte  krav  om,  at  hedgeforeninger  skal  indberette  de  af  bestyrelsen fastsatte risikorammer og ændringer heri til Finanstilsynet. Baggrunden herfor  er,  at  Finanstilsynet  ikke  skal  godkende  foreningernes  risikoram- mer og ændringer heri. Pensionsafkastbeskatningsloven (såkaldte PAL -foreninger) InvesteringsForeningsRådet   og  Den  Danske  Fondsmæglerforening   gør opmærksom på, at henvisningerne til en såkaldt PAL forening i lovfor  s- lagets  bemærkninger,  skal  rettes  til  i  overensstemmelse  med  det  skatte- lovforslag, der forventes fremsat i januar. Kommentar: Lovforslaget er blevet tilrettet. Pensionspuljers anbringelse af midler i hedgeforeninger Forbrugerrådet   foreslår,  at  der  i  lovforslaget  indgår  bestemmelser  til  at sikre, at investering i hedgeforeninger følger de samme regler for anbrin- gelse af opsparingen i puljer som andele i erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 10, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse om puljepension og andre skattebe- gunstigede opsparingsformer m.v. Kommentar: Investering i hedgeforeninger kan være meget spekulativt og risikoekspo- neringen kan blive ganske betydelig. På denne baggrund må en æ   ndring af puljebekendtgørelsen kræve nøje overvejelser. Det kan oplyses, at Fi- nanstilsynet i 2005 vil tage placeringsreglerne i puljebekendtgørelsen op til  en  nøjere  gennemgang.  I  den  forbindelse  vil  Finanstilsynet  overveje mulighederne for, at puljemidler kan placeres som investering i hedgefo- reninger. Ophævelse  af  placeringsbestemmelse  for  investeringsforeninger  om realkreditobligationer InvesteringsForeningsRådet  støttet af Den Danske Fondsmæglerforening og  Realkreditrådet   er  af  den  opfattelse,  at  UCITS-direktivet  er  korrekt gennemført i dansk ret med den gældende placeringsbestemmelse. Disse organisationer  samt  ATP  anfører,  at  bestemmelsen  som  minimum  skal opretholdes  for  specialforeninger,  idet  disse  foreninger  ikke  er  reguleret af UCITS-direktivet. Organisationerne peger endvidere på, at en ophævelse af  § 102, stk. 2, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. vil få som utilsigtet konsekvens, at fo reninger vil  kunne  investere  25  pct.  af  deres  formue  i  realkreditobligationer  samt 20  pct.  i  andre  værdipapirer,  som  er  udstedt  af  emittenter  (udstedere)  i samme koncern. Dette vil være en lempelse i forhold til de gældende reg-

15/19 ler, hvorefter foreningerne højest kan investere 35 pct. af deres formue i realkreditobligationer og andre værdipapirer. Kommentar: For at udelukke enhver tvivl om direktivets forståelse,  har Økonomi- og Erhvervsministeriet forelagt spørgsmålet for  EU-kommissionen for at få en afklaring. På den baggrund er  forslaget om at ophæve § 102, stk. 2, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. udgået af lovforslaget. 3. Yderligere bemærkninger til lovforslaget Administration og placeringsregler: InvesteringsForeningsRådet   og  Den  Danske  Fondsmæglerforening  anfø- rer, at det vil være ønskeligt, at der gives mulighed for at delegere selve investeringsbeslutningen til porteføljemanagers uden for investeringsfor- valtningsselskabets regi. Dette skal ses i forbindelse med, at en hurtig be- slutningsproces  ofte  er  nødvendig  for  at  udnytte  eventuelle  skævheder  i markedet. Kommentar: Investeringsbeslutninger anses for at være en kerneopgave i en forening. I lighed med, hvad der gælder for andre foreninger under tilsyn, kan ker- neopgaver  ikke  uddelegeres  til  andre,  jf.  §  39,  stk.  2,  i  lov  om  investe- ringsforeninger  og  specialforeninger  samt  andre  kollektive  investerings- ordninger m.v. og § 102, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. § 104, stk. 1, nr. 3  i lov om investeringsforeninger og specialforenin- ger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.: InvesteringsForeningsRådet  og  Den Danske  Fondsmæglerforening påp e- ger, at der skal ske en ændring i § 104, stk. 1, nr. 3, i lov om investerings- foreninger  og  specialforeninger  samt  andre  kollektive  investeringsord- ninger m.v. således, at de pågældende selskaber også må udøve invest e- ringsforvaltningsvirksomhed for hedgeforeninger. Kommentar: Økonomi-  og  Erhvervsministeriet  er  enig  og  lovforslaget  er  tilrettet  i overensstemmelse med det foreslåede. Afsnit IX, X og XI  i lov om investeringsforeninger og specialforenin- ger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.: InvesteringsForeningsRådet   og  Den  Danske  Fondsmæglerforening  anser det  for  ønskeligt,  at  det  præciseres,  hvorledes  placeringsreglerne  udfor- mes for så vidt angår andre foreningers mulighed for at placere midler i hedgeforeninger.  Organisationerne  foreslår,  at  investering  i  hedgefor e- ninger omfattes af § 90, stk. 1 nr. 3, § 107 (evt. § 109, stk. 2) og § 108 el- ler som minimum af § 87, stk. 5 og § 111, stk. 2, nr. 2, i lov om investe- ringsforeninger  og  specialforeninger  samt  andre  kollektive  investerings- ordninger m.v.

16/19 Kommentar: Ud  fra  et  investorbeskyttelsessynspunkt  anses  det  for  at  være  principielt betænkeligt at åbne op for, at andre for eninger under tilsyn kan placere medlemmernes  midler  i  andele  i  hedgeforeninger.  De  gældende  place- ringsregler for andre foreninger under tilsyn er således opretholdt uæn d- rede. Lov om finansiel virksomhed § 77 InvesteringsForeningsRådet  mener, at det nye kapitel 16 a i lov om inve- steringsforeninger  og  specialforeninger  samt  andre  kollektive  investe- ringsordninger m.v. om hedgeforeninger bør indarbejdes i § 77 i lov om finansiel virksomhed, som fastlægger investeringsvilkår for visse ansatte i finansielle virksomheder. Kommentar: Lov om finansiel virksomhed § 77 indeholder et forbud mod spekulation. Det  fremgår  bl.a.  af  bestemmelsen,  at  den  omfattede  persongruppe   som udgangspunkt ikke må erhverve kapitalandele, hvis det sker m ed henblik på  salg af disse andele tidl i gere end 6 måneder efter erhvervelsen. Erhvervelse   af   andele   i   investeringsforeninger,   specialforeninger   og udenlandske  investeringsinstitutter  er  dog  tilladt,  fordi  investoren  ikke selv træffer beslutningen om, hvad midlerne investeres i. Den beslutning træffer  foreningen.  Det  samme  gør  sig  gældende  ved  investeringer  i hedgeforeninger. Lov om finansiel virksomhed § 77, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, samt tilsvarende bestemmelser i de andre finansielle love er blevet ændret, således at e r- hvervelse i andele i hedgeforeninger tillades. Lov om finansiel virksomhed § 162 InvesteringsForeningsRådet   og  Den  Danske  Fondsmæglerforening  næv- ner endvidere, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre placeringsregler- ne for forsikringsselskaber og pensionskasser i lov om finansiel virksom- hed, så de får samme mulighed for at investere i hedgeforeninger, som de i dag har i andre foreninger. Kommentar: Forsikringsselskaber   og   pensionskassers   mulighed   for   at   investere   i hedgeforeninger vil med lovforslaget være uændret. Dermed vil hedgefo- reninger ikke blive sidestillet med investeringsforeninger, specialforenin- ger eller fåmandsforeninger. Med hedgeforeninger kan man i princippet opnå  en  risiko,  der   er  ubegrænset.  Denne  risiko  i  hedgeforeninger  kan overstige  selv  den  mest  risikobetonede  investeringsforening,  specialfor- ening  eller  fåmandsforening.  Derfor  synes  det  ikke  rimeligt  at  henregne dem til samme aktivkategori som investeringsforeninger m.v.

17/19 Der foreslås derfor ikke ændringer i  lov om finansiel virksomhed § 162. Chinese Walls: Dansk Aktionærforening anfører, at forskellige afdelinger af én og sa m- me investeringsforening kan have modsatrettede positioner og handelsøn- sker.  Foreningen påpeger, at investeringsforeningerne bør  gøre  alt for at undgå de modstridende intere sser, der kan være på spil, hvor en given i n- vesteringsforenings hedgefonds-afdeling med høj gearing sælger kort og dermed  presser  kursen  ned  på  én  aktie,  mens  samme  investeringsfo  r- enings  f.eks.  ”danske-aktier”-afdeling  ligger  langt  og  forventer  kursstig- ning i den samme aktie. Kommentar: Det  er  ikke  muligt  at  oprette  ”hedgeforenings - afdelinger”  i  en  investe- ringsforening. Hedgeforeningsaktiviteter skal foregå i en hedgeforening. 4. Øvrige ændringer Der  er  i  øvrigt  indarbejdet  konsekvensrettelser  i  lov  om  finansiel  virk- somhed § 54, stk. 1 og 2, § 101, stk. 1, § 121, stk. 2, § 350, stk. 1, nr. 1 , og bilag 5 samt i værdipapirhandelslovens § 2. Endvidere er der i lovforslaget indsat ændringer af §§ 384 og 385 i lov om  finansiel  virksomhed.  Det  foreslås   sålede s,  at  disse  to  overgangsbe- stemmelser vedrørende videregivelse af fortrolige oplysninger forlænges i 1 år , således at de løber frem til 1. januar 2006 . Forslagene  om  forlængelse  af  overgangsbestemmelserne  er  indsat,  efter ønske  fra  brancheorganisationen  Forsikring  &  Pension,  der  i  oktober 2004 kunne konstatere, at der var behov herfor. Forslagene har på grund af  den  korte  tidshorisont  ikke  været  sendt  i  høring,  men  forslagene  har været  drøftet  med  de  finansielle  brancheorganisationer,  Datatilsynet  og Forbrugerrådet. Herudover er Håndværksrådet og Dansk Industri orient   e- ret om forslagene. Datatilsynet har ønsket, at forholdet til lov om behand- ling af personoplysninger præciseres, hvilket er gjort. Forbrugerrådet  har bemærket,  at  det  ikke  indenfor  de  korte  tidsfrister  har  været  muligt  at kommentere på  ændringen af § 385 i lov om finansiel virksomhed. 5. Bemærkninger, der ikke knytter sig til reguleringen af hedgefore- ninger Administration   af   ikke-godkendte   fåmandsforeninger   samt   andre kollektive investeringsordninger: InvesteringsForeningsRådet  støttet af Den Danske Fondsmæglerforening anfører, at der  er en ulige konkurrencesituation imellem investeringsfor- valtningsselskaber,  der  er  ejet  af  foreninger  og  investeringsforvaltnings- selskaber,  der  er  ejet  af  andre,  f.eks.  banker.  Det  skyldes,  at  de  investe- ringsforvaltningsselskaber, der er ejet af foreninger, ikke må administrere ikke-godkendte fåmand sforeninger.

18/19 Kommentar: Dette  emne  er  ikke  en  del  af  lovforslaget  om  hedgeforeninger.  Med  den gældende fortolkning af UCITS-direktivet, som regulerer området, er det ikke  muligt  at  lade  foreningsejede  investeringsforvaltningsselskaber  ad- ministrere ikke-godkendte fåmandsforeni nger. På den baggrund er ønsket ikke imødekommet i forbindelse med dette lovforslag. Der føres separate forhandlinger  mellem  Finanstilsynet  og  InvesteringsForeningsRådet  om emnet. Høring Følgende myndigheder og organisationer er blevet hørt: Advokatrådet,  Arbejderbevægelsens  Erhvervsråd,  Arbejdsmarkedets  Ti  l- lægspension  (ATP),  Børsmæglerforeningen,  Centralforeningen  for  Dan- ske  Assurandører,  Danmarks  Nationalbank,  Danmarks  Rederiforening, Danmarks  Skibskreditfond,  Dansk  Aktionærforening,  Dansk  Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Handel & Service, Dansk Industri (DI), Data- tilsynet,  Den  Danske  Finansanalytikerforening,  Den  Danske  Fondsmæg- lerforening, Den Europæiske Centralbank, Finansrådet (Danske Pengei n- stitutters  Forening),  Fondsrådet,  Forbrugerombudsmanden,  Forbrugerr å- det, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen  af  J.A.K.  Andelskasser,  Foreningen  af  Statsautoriserede  Re- visorer,  Foreningen  Registrerede  Revisorer,  Forsikring  &  Pension,  For- sikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Branchefor- ening, Garantifonden for indskydere og investorer, HTS Interesseorgani- sationen - Handel, Transport og Serviceerhvervene,  Håndværksrådet, I  n- vesteringsForeningsRådet, KommuneKredit, Københavns Fondsbørs A/S, Lokale  Pengeinstitutter,  Lønmodtagernes  Dyrtidsfond  (LD),  Pengeinsti- tutternes   Betalingssystemer   A/S,   Realkreditrådet,   Rederiforeningen   af 1895,  Regionale  Bankers  Forening,  Rigsombudsmanden  på  Færøerne, Rigsombudsmanden    i    Grønland,    Rigsrevisionen,    Sammenslutningen Danske Andelskasser, Værdipapircentralen A/S og Økonomistyrelsen. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet høringssvar: Advokatrådet , Arbejdsmarkedets  Tillægspension  (ATP), Børsmæglerfor- eningen, Dansk Aktionærforening, Dansk Industri, Datatilsynet, Den dan- ske   fondsmæglerforening,   Den   Europæiske   Centralbank,   Finansrådet, Forbrugerrådet,    Foreningen  af  Statsautoriserede  Revisorer,  Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, HTS Interesseorganisatio- nen - Handel, Transport og Serviceerhvervene, InvesteringsForeningsRå- det,  Københavns  Fondsbørs  A/S,  Lokale  Pengeinstitutter,  Realkreditrå- det. Følgende  myndigheder og organisationer har haft bemærkninger til lovforslaget: Arbejdsmarkedets  Tillægspension  (ATP),  Børsmæglerforeningen,  Dansk Aktionærforening,   Dansk  Industri,  Den  Danske  Fondsmæglerforening, Den Europæiske Centralbank, Finansrådet,  Forbrugerrådet,  Foreningen af

19/19 Statsautoriserede   Revisorer,    InvesteringsForeningsRådet,    Københavns Fondsbørs A/S, Realkreditrå det.