Folketingets Socialudvalg Dato: 25. april 2005 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 22. marts 2005 følger hermed –  i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 43 ad L 38 Spørgsmål nr. 43: ”Ministeren  bedes  sende  udvalget  en  oversigt  over  anbringelsessteder,  der modtager unge i ungdomssanktionens fase 2.” Svar: Ungdomssanktionen,  der  har  en  varighed  på  2  år,  består  af  tre  faser.  Den første  fase  er  ophold  i  en  sikret  afdeling,  normalt  af  2  måneders  varighed. Anden fase er et længerevarende kontrolleret ophold på en åben døgninstit  u- tion med en intensiv socialpædagogisk behandling under lempeligere former på  en  ikke -sikret  døgninstitution  eller  egnet  opholdssted.  Første  og  anden fase varer i alt 18 måneder. Tredje fase foregår i ambulant regi med tilsyn af de sociale myndigheder. Der eksisterer ikke som sådan en oversigt over anbringelsessteder, der  mod- tager unge i ungdomssanktionens fase 2. Det skyldes, at valget af anbringelsessted skal ske på baggrund af den unges individuelle  problemer  og  skal  kunne  opfylde  punkterne  i  den  handleplan, som skal udarbejdes i forbindelse med en ungdomssanktion. I forbindelse med indførelsen af ungdomssanktionen blev der ydet støtte til etablering af pladser i åbent regi, der skulle være egnede til blandt andet at kunne  modtage  unge  i  ungdomssanktionens  fase  2,  men  disse  pladser  blev ikke øremærkede til formålet. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] LLA/ J.nr. 601-31
2 Da det således er meget individuelt, hvad der er en egnet plads, er der ikke tale  om  særlige  pladser,  der  er  indrettet  specielt  til  ungdomssanktionens  2. fase. Der er heller ikke tale  om, at  anbringelsessteder, der modtager unge i ung- domssanktionens fase 2 skal særligt godkendes eller registreres som særligt egnede. Man kan dog antage, at de åbne afdelinger, som er etablerede i tilknytning til sikrede afdelinger, vil have en særlig kompetence, som gør dem egnede til at modtage de pågældende unge. Disse  sammenhængende sikrede og åbne a f- delinger  vil  efter  forslaget  til  ny  servicelov  blive  opfattet  som  én  (sikret) institution, jf. § 67, stk. 3. Også andre konkrete anbringelsessteder, herunder opholdssteder, vil kunne være egnede. Eva Kjer Hansen /Aksel Meyer