Folketingets Socialudvalg
Dato: 13. april 2005
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 22. marts 2005
følger hermed i 5 eksemplarer socialministerens svar på spørgsmål
nr. 41 ad L 38
Spørgsmål nr. 41:
Ministeren bedes oplyse, hvordan vedligeholdelse af bygninger samt ny- og
ombygninger på de regionale drevne tilbud og institutioner finansieres?
Svar:
De regionale tilbud finansieres af kommunerne. Udgangspunktet for den
kommunale finansiering er en takstbetaling for det enkelte regionale tilbud,
der fastsættes på baggrund af den samlede udgift, regionen vil have for typen
af tilbud i forhold til rammeaftalen.
Taksten omfatter alle udgifter, der kan henføres til det enkelte tilbud eller
type af tilbud. I lovforslagets bemærkninger til § 173 præciseres det, at tak-
sten bl.a. skal rumme udgifter til udviklingsomkostninger (uddannelse af
personale, opkvalificering af tilbudet m.v.) ved driften af det pågældende
tilbud, henførbare administrationsudgifter samt udgifter ved ubenyttede
pladser og eventuelt beredskab som led i at undgå ventelister.
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
BBE/ J.nr. 601-31