Folketingets Socialudvalg Dato: 17. marts 2005 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af den 3. marts 2005  følger  hermed  -  i  5  eksemplarer  -  socialministerens  svar  på spørgsmål nr.  4 ad L 38. Spørgsmål  nr. 4 ad L 38: ”Ministeren bedes redegøre for, hvordan udviklingen af konkrete tilbud til de enkelte handicapgrupper vil se ud med den nye struktur, som etableres med lovforslaget.” Svar: Kommunalreformen indebærer, at det er de nye kommuner, der har ansvaret for at udvikle konkrete tilbud til de målgrupper, der  er omfattet af servicelo- ven, herunder de enkelte handicapgrupper, idet kommunerne har forsynings- ansvaret i forhold til borgeren og dermed pligten og ansvaret for, at der bli- ver udviklet de nye tilbud, der må opstå behov for. Regionerne har en forsynings- og udviklingsforpligtelse i forhold til kom- munerne, som fastlagt i rammeaftalen mellem kommunerne og regionen, jf. svaret på spørgsmål nr. 2 ad L 38.   Men regionen har ikke en selvstændig og uafhængig udviklingspligt. Regionen vil dog altid i drøftelserne om indgåelse eller revision af rammea f- talen med kommunerne kunne komme med forslag til udviklingsinitiativer, der ligger ud over den almindelige tilpasning af tilbudene til behovene, så- fremt regionen vurderer, at kommunernes redegørelser giver anledning her- til. Derudover vil den udvikling, som er en naturlig del af ethvert fagligt miljø, fortsat ske i de regionale tilbud. Kommunen eller flere kommuner i fællesskab kan – med inddragelse af vi- den og ekspertise fra VISO, tilbudsportalen og evt. de regionale institutioner - vælge selv at etablere et evt. nyt tilbud eller gå i samarbejde med andre kommuner etablere og udvikle tilbuddet i samarbejde med private institutioner, eller bestille tilbuddet i rammeaftalen eller ved en revision af rammeafta- len med regionen. Hvis udviklingen af et nyt tilbud indgår i rammeaftalen med  regionen, bety- der regionens forsynings- og udviklingspligt i forhold til kommunerne, at regionen skal sammensætte et team af fagfolk, der kan bidrage til at specifi- cere kravene til det nye tilbud, og herefter etablere tilbuddet. Teamet kan Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] JHK,JET/ J.nr. 601-31

2 sammensættes af specialister fra den pågældende kommune og andre ko m- muner, fra tilgrænsende regionale tilbud, og fra private udbydere. Endvidere kan VISO inddrages. Teamet vil således være en fleks ibel funktion, der kan sammensættes med forskellige eksperter i forhold til de forskellige nye typer af tilbud, som der er behov for. Kommunerne afholder udgiften til udvik- lingsarbejdet. Følgende eksempler illustrerer kommunernes udviklingspligt: Eksempel 1: Hvad gør man fx med en handicappet borger, der bor på en regional institution, hvor institutionen oplever et behov for udvikling af be- handlingsindsatsen. Institutionen vil rette henvendelse til kommunen, som har det fulde myndig- heds- og finansieringsansvar over for borgeren. Kommunen har herefter initiativpligten til at sikre den nødvendige behandlingsindsats. Kommunen kan kontakte regionen og få en aftale om mere behandlingsin dsats på den samme institution mod kommunal takstbetaling eller få en an den instituti- onsplads, som bedre modsvarer borgerens nye behov. Kommunen eller det regionale tilbud kan også kontakte VISO for at få VISO’s råd og vejledning om, hvordan det hidtidige tilbud kan udvikles, så det kan leve op til borg e- rens behov, eller om der findes andre tilbud, som bedre ville modsvare bor- gerens behov. VISO går dermed ind med hjælp i dialogen mellem komm u- nen og regionen. Eksempel 2. Kommunen står med en borger med helt nye behov, som ikke modsvares af nogen af de eksisterende tilbud Indledningsvis skal det slås fast, at det er kommunens ansvar, at der findes en plads, som modsvarer borgerens behov. Kommunen vil umiddelbart afsø- ge markedet, herunder rette henvendelse til regionen med henblik på  eventu- elt at få udviklet et nyt tilbud i tilkn ytning til en eksisterende institution, jf. rammeaftalen. Hvis dette ikke giver en løsning på kommunens problem, kan kommunen  rette  henvende  til  VISO,  som  herefter  vil  pege  på  forskellige mulige  behandlingsmetoder  og  -steder.  VISO  vil  også  have  overblik  ov er, om andre kommuner er i en tilsvarende situation. Hvis det er tilfældet, kan VISO tage initiativ til at samle de kommuner, som har peget på de nye b e- hov,  med  henblik  på  at   der  etableres  en  ny  lands-  og  landsdelsdækkende tilbud, eventuelt i tilknytning til en eksisterende institution. Eva Kjer Hansen /Anders Lynge Madsen