Folketingets Socialudvalg Dato: 31. maj 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  Socialudvalgs  brev  af  18.  maj  2005 følger hermed  –  i 5  eksemplarer –  socialministerens svar på spørgsmål nr. 330 ad L 38 Spørgsmål nr.   330: ” Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Rådet for Socialt Udsatte, jf. L 38 - bilag 49 ” Svar: Rådet for Socialt Udsatte har i et brev fra den 13. maj 2005 ti l Socialudval- get  givet  udtryk  for,  at  man  er  grundlæggende  enig  i  kommunalreformens indhold, dvs. at kommunernes myndighedsansvar bliver styrket. Rådet har dog  har også nogle punkter, hvor man mener, der kan ske forbe d- ringer, således at indsatsen over for  de socialt udsatte grupper styrkes. I det følgende vil de enkelte punkter blive kommenteret. 1. Krav om udarbejdelse af en lokal politik på udsatteområdet. Rådet  mener,  at  kommunernes  øgede  myndighedsansvar  skal  følges  af  et krav til kommunalbestyrelserne om at udarbejde en lokal udsattepolitik. Rå- det mener, der er en risiko for at gruppen vil blive nedprioriteret. Svar Ved kommunalreformen vil betydeligt større og mere bæredygtige komm   u- ner få det  fulde myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar. Jeg  er  således  overbevist  om,  at  de  større  og  mere  bæredygtige  kommuner vil leve op til deres ansvar. Det skal i øvrigt understreges, at regeringen vil styrke indsatsen for de udsa t- te  grupper.  Det  fremgår  således  af  regeringsgrundlaget,  at  regeringen  stil  er mod, at en væ  sentlig del af de årlige satspuljer på ca.   500 mio. kr. anvendes Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] JAP/ J.nr. 601-31

2 til de udsatte grupper. Indsatsen vil bl.a. blive prioriteret på grundlag af den årlige rapport fra Rådet for Socialt Udsatte. Der er således efter min opfattelse ikke grundl ag for at tro, at indsatsen vil blive nedprioriteret. 2. Personligt tilknyttet sagsbehandler Rådet  ser gerne, at de udsatte får en personlig tilknyttet sagsbehandler, som kan koordinere den ofte mangesidede indsats. Svar Jeg mener, at det ville være et b  rud med det kommunale selvstyre, hvis jeg i detaljer dikterede kommunerne, hvordan de skal organisere deres forvaltning og indsats. 3. Døgnhuse Rådet  mener,  at  det  er  utilfredsstillende ,  at  bestemmelsen  om  døgnhuse  er taget ud af serviceloven og placeret i sundhedsloven. Svar I forbindelse med udformningen af den nye servicelov skulle der tages stil- ling  til,  hvordan  den  nugældende  servicelovs  b  estemmelse  om  døgnhuse mest hensigtsmæssigt skulle placeres i den nye lovgi  vning. Døgnhusebestemmelsen   i den  nuværende servicelovs  §  93,  stk.  2  ,  adskiller sig på flere måder fra de øvrige bestemmelser om botilbud i servic   eloven: Det er i realiteten en sygehusydelse, men servicelovens bestemmelser om magtanvendelse gælder Der er ikke betalingspligt for beboerne Det er amtskommunen, der opretter og visiterer. Kommunen er sål e- des slet ikke med inde i billedet. Det er amtskommunen, der finansierer 100 % Døgnhuse bliver anvendt til et alternativt ophold i forhold til et ophold på en psykiatrisk afdeling eller som udslusningsbolig fra en psykiatrisk afdeling. I realiteten har kommunerne derfor ikke haft noget at gøre med døgnhuse. Og det  var  derfor  vanskeligt  at  se,  hvilke  incitamenter  kommunerne  fremover skulle have for at oprette døgnhuse. Disse særlige forhold medfø   rte, at det ikke vurderedes hensigtsmæssigt blot at sætte bestemmelsen  sammen  med  andre former for  midlertidigt  ophold i den nye servicelov. Aftaleteksten til det politiske forlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti fastlægger,  at  ansvaret  for  og  drifte  n  af  den  behandlende  psykiatri  ligger  i

3 regionerne. Dette førte til beslutning om at lade det være    regionerne, der får kom petencen til at oprette og drive tilbuddene, og at visitationen fortsat skal ske via de psykiatriske afdelinger. I  døgnhusene  er  det   dog  fortsat  servicelovens  magtanvendelsesregler,  der skal benyttes. Den valgte løsning afsp ejler sig derfor i § 75 stk. 2 i forslaget til sundhedslo- ven med de dertil knyttede bemærkninger. 4. Godkendelse og tilsyn Rådet  mener  fortsat,   at  der  er  behov  for  en  uafhængig  instans  gerne  under staten til at foretage godkendelser og tilsyn. Svar Det vurderes at være en fordel, at en myndighed med lokalt kendskab go  d- kender og fører tilsyn med de private opholdssteder og døgnti  lbud. Det må samtidig anses for en stor fordel, at myndigheds- og forsyningsansvar samles hos den myndighed – kommunen    – som er tættest på forholdene og som har det faglige indblik. Det forhold, at samme myndighed både godkender private opholdsst e- der/botilbud og selv driver døgntilbud, er ik ke en ny situation, der indføres med kommunalreformen. I dag har amterne således denne rolle, da de både godkender private opholdssteder/botilbud og selv driver døgnti lbud. 5. Udviklingsansvaret Rådet finder , at udviklingen af tilbuddene ikke bør finansi eres via taksterne men via en særlig udviklingspulje. Svar Kommunerne får det fulde myndigheds -, forsynings- og finansieringsansvar på det sociale område. Herunder hører også ansvaret for, at der løbende u d- vikles tilbud, som modsvarer borgernes behov. Regionerne vil ligesom andre leverandører  være  interesser   ede  i  at  kunne  tilbyde  pladser,  som  kvalitativt kan leve op til efterspørgslen. Regionerne  får  et  ansvar  for  en  løbende  faglig  udvikling  af  indholdet  i  de regionalt drevne tilbud svarende til udviklingen i behovene. Det gælder såvel i forhold til udvikling i behovene hos allerede optagne borgere som i forhold til evt. helt nye typer af behov, der fordrer udvikling af nye tilbud. Udviklingen og udgifterne (taksterne) er et væsentligt element i hele kon  cep- tet  vedrørende  rammeaftalerne.  Det  er  i  forbindelse  med  rammeaftalerne , udviklingsbehovet og priserne fastlægges.

4 Der er således ikke behov for en særlig udvi   klingspulje. 6. Brugerindflydelse A) Rådet mener, at det bør fremgå af lovforslagets bemærkni nger til § 188, at de udsatte grupper bør være repræsenteret i udviklingsrådene . B) Rådet mener i øvrigt, at de udsatte   grupper bør sikres en repræsentation i permanente  organer  svarende  til  handicaprådene.  Det  kan   enten  ske  ved  at udvide handicaprådene  til også at omfatte de socialt udsatte eller ved at o p- rette tilsvarende råd for de udsatte grupper. Svar Ad   A)   Sammensætningen   af   udviklingsrådene   aftales   regionalt   mellem kommunerne i regionen og regionen. Ud over repræsentanter fra kommune  r- ne og regionen, skal der være repræsentanter for brugerne i regionen. Da det skal være muligt at tilpasse repræsentationen i forhold til den bruge r- organisering, der er i regionen, er det loven ikke præcist   fastsat hvilke bru- gerorganisationer, der skal være medlemmer   af udviklingsrådene. Der er således intet til hinder for, at de udsatte grupper fx de hjemløses Næ r- udvalg bliver repræsenteret i udviklingsrådene. Ad B) Efter § 16 i forslag til servicelov (L 38) sørger kommunalbestyrelsen for, at brugerne af tilbud efter serviceloven får mulighed for at få indflydelse på tilrett elæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Kommunalbestyrelserne  fastsætter  skriftlige  retningslinier  for  brugerindfl  y- delsen.  Kommunalbestyrelserne  kan  således  nedsætte  et  eller  flere  råd,  der kan rådgive kommunen om hvordan tilrettelæggelsen af indsatsen bør ske. Kommunalbestyrelsen  skal  i  forbindelse  med  anvendelsen  af  et  regionalt tilbud sikre – ligesom ved benyttelsen af andre leverandørers ti    lbud - at bru- gerinddragelse og medindflydelse er  en naturlig del af tilbuddet, og  at bru- gerne og personalet gøres bekendt hermed. I dag er brugerindflydelsen på  fx forsorgshjem og herberger sikret ved ad- gangen til at organisere sig på boformen. Dette foregår typisk ved oprettelse af beboer- eller brugerråd. Denne adgang til organisering på de enkelte b  o- former videreføres uæn   dret. På det regionale eller amtslige niveau omfatter organiseringen af brugerin d- flydelsen på hjemløseområdet alle boformer for hjemløse i amtet. Hensigten er at få in dflydelse på amt ets eller kommunernes politik på hjemløseområdet. Dette arbejde varetages af Nærudvalgene, der består af repræsentanter fra de enkelte boformer i amtet.

5 Alle nærudvalg dannede i 2001 en landsdækkende interesseorganisation: Sam menslutningen af Nærudvalg i   Danmark (SAND). SAND har til formål at arbejde for og modvirke årsagerne til og virkningerne af hjemløshed, bl.a. ved at skabe kontakt til og samarbejde med relevante myndigheder med hen- blik på at skabe acceptable forhold i tilbuddene til hjemløse, sikre t  ilstrækk  e- lige tilbud og fastholde kvaliteten i tilbuddene. Det er min vurdering, at de udsatte grupper ved forslaget i § 16 i L 38 er sikret mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene, der stilles til rådighed efter s erviceloven. 7. Sikring af vidensopsamling og vidensformidling på udsatteområdet For Rådet  er det vigtigt, at den viden, der findes i videnscenter for socialt udsatte, bliver bevaret og udbygget. Svar Jeg er enig i, at der forsat er brug for ny viden. Videns og Formidlingscente- ret for Socialt Udsatte vil naturligvis også efter kommunalreformen indsamle oplysninger og erfaringer om udviklingen på udsatteområdet, således at der er aktuel viden til rådighed. Eva Kjer Hansen /Aksel Meyer