Folketingets Socialudvalg Dato: 31. maj 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  Socialudvalgs  brev  af  13.  maj  2005 følger hermed  –  i 5  eksemplarer –  socialministerens svar på spørgsmål nr. 329 ad L 38. Spørgsmål nr.   329: ” Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. maj 2005 fra Det Kom- munale Kartel, jf. L 38 - bilag 48.” Svar: Det Kommunale Kartel konkluderer i deres papir ”  Ringere forhold for soci- alt  svage  kan  undgås” af  12.  maj  2005,  som  er  vedlagt  henvendelsen,  at fordelingen  af  amternes  penge  til  kommunerne  som  følge  af  kommunalr e- formens  omlægninger  kan  medføre  en  betydelig  skævdeling.  Kommuner med  mange og tunge brugere vil  ikke få en tilstrækkelig andel af amternes penge,  og  refusionsordningen  er  ikke  omfattende  nok.  Derudover  påpeger Det  Kommunale  Kartel,  at  kommunerne  bliver  sårbare  overfor  udsving  i antallet af brugere, da der vil være et mindre finansieringsgrundlag   i de nye kommuner til at dække udgifterne, som amterne førhen stod for. Disse  konklusioner  bygges  på  en   række  regneeksem  pler,  som  viser  dels hvordan amternes samlede udgifter på socialområdet i 2003 ville ford  ele sig på amterne, hvis man fordelte dem eft er indbyggertal, og dels hvordan udgif- terne i  Nordjyllands  Amt  ville  fordele sig  på  de nye  kommuner  efter  ko m- munalreformen. Til slut foreslår Det Kommunal Kartel tre løsninger   på det konstaterede pr o- blem: 1. At  grænserne  i  den  foreslåede  refusionsordning  æn dres  til  hen- holdsvis  400.000  og  800.000  kr.  og  med  en  refusionsprocent f.eks. 50 pct. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] BBE/ J.nr. 601-31

2 2. At finansieringen af de sociale tilbud i stedet skal være en ko  m- bination af et grundtilskud fra alle kommuner uafhængigt af fo  r- brug og takstbetaling med udgangspunkt i forbrug. 3. At der i lov om social service kan indføjes, at den kommende u d- ligningsreform  tager  højde  for  kommunernes  behovskriterier  på det specialiserede socialområde. Indledningsvist vil jeg sige, at jeg overordnet ikke er enig i, at Det Kommu- nale Kartel har vist, at refusionsordningen er helt utilstrækkelig. Der er ikke   i deres regneeksempler grundlag for at påstå, at der er så skæv en fordeling af de sociale udgifter, at dette ikke på en rimelig måde kan udlignes af tilskuds  - og udligningssystemet i samspil med refusionssystemet. Det  er  en  forudsætning    for  kommunalreformen,  at  kommunerne  under  ét kompenseres fuldt ud for den økonomiske virkning af omlægningerne i o   p- gaver og finansiering. Det sker ved, at merudgifter som følge af nye opgaver fører til ti lsvarende forøgelser af det kommunale bloktilskud. Herved sikres finansiering for opgaverne for den kommunale sektor under ét. Dernæst vil den   reform af tilskuds- og udligningssystemet, som der skal ske i tilknytning  til  kommunalreformen,  være  med  til  at    afbøde  de  byrdeford e- lingsmæssige konsekvenser af den nye kommunale struktur og o  mlægningen af de kommunale opgaver. Det drøftes således i regi af Indenrigs  - og Sund- hedsministeriets finansieringsudvalg, hvordan man sikrer, at der etableres en balance inden for den kommunale sektor, således at også den enkelte ko  m- mune sikres tilstrækkelig finansiering til at løse sine opg   aver. Denne balance mellem de enkelte kommuner indbyrdes skal bl.a. tilvejebringes gennem de kommunale  udligningsordninger.  I  forbindelse  hermed  overvejer  Finansie- ringsudvalget blandt andet at gennemføre ændringer i fordelingen af blokti   l- skuddet og at udbygge opgørelsen af det kommunale udgiftsbehov med kr i- terier,  der tager  hensyn  til  de  nye  opgaver,  som  kommunerne  overtager  fra amterne, fx på  socialområdet. Der fremsættes et forslag til  en  reform  af tilskuds  - og udligningssystemet i folketingssamlingen 05/06. Den  endelige  udformning  af  den  foreslåede  refusionsordning  bliver  først endelig  fastlagt  i  tilknytning  til  fastlæggelsen  af  ændringe r  i  tilskuds-  og udligningssystemet,  hvilket  også  fremgår  af  lovforslagets  bemærkninger. Der kan således stadig ske ændringer i grænsebeløbene for den årlige udgift. På  nuværende  tidspunkt  er  grænsebeløbene  fastsat  ud  fra,  at  refusionsor d- ningen  skal  afspejle  det  forhold,  at  kommunerne  vil  være  mere  økonomisk bæredygtige   end   under   den   nuværende   grundtaks tordning.   Grænsen   på 800.000 kr. i 2010 svarer cirka til det dobbelte af grundtaksten for døgno p- hold i dag.

3 Selve fastlæggelsen af grænserne er en vurderin g af den mest hensigtsmæ  s- sige balance mellem økonomisk  ansvar i den enkelte kommune og udgift s- udlignende  solidaritet.  Men  vurderingen  er  foretaget  på  grundlag  af,  hvor mange meget dyre sager der er, og erfaringer baseret på grundtakstsystemet tilpasset  den  større  økonom  iske  bæredygtighed  i  de  nye  store  kommuner. Heri har bl.a. indgået  Amtsrådsfo  reningens grundtakstanalyse  fra maj 2004 og en mindre stikprøveundersøgelse blandt kommunerne gennemført af S   o- cialministeriet.  Det  skal  yderligere  bemærkes,  at  refus  ionsordningen,  som den er beskrevet i lovforslaget, indføres gra dvist over en fireårig periode. Der henvises endvidere til svaret på spørgsmål 147    og 190. Eva Kjer Hansen /Birgitte Olesen