Folketingets Socialudvalg Dato: 13.maj 2005 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af den 21. april 2005  følger   hermed  -  i  5  eksemplarer  -  socialministerens  svar  på spørg smål nr.  180 ad L 38 Spørgsmål nr.   180 ad L 38: ” Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. april 2005 fra De Sam- virkende Invalideorganisationer, jf. L 38 - bilag 21. ” Svar: De Samvirkende Invalideorganisationer - DSI - fremfører i deres henvende l- se vedrørende  forslag til lov om social service (L 38) en række   synspunkter om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisat ion (VISO), som jeg i det følgende vil komme ntere:   DSI fremfører,  at VISO skal være en selvejende institution med egen best  y- relse, ikke en styrelse under Socialministeriet. En selvejende institution ville efter min mening være uhensigtsmæssig til at løse VISO’s opgaver. Den tilsvarende opgave med at yde og udvikle spe cial- rådgivningen er i dag en offentlig opgave, som ligger hos de amtslige my n- digheder.  Dette  ansvar  kan  man  ikke  overdrage  til  en  privat  institution.  En selvejende institution ville blandt meget andet indebære, at bestyrelsesme  d- lemmerne ville kunne gøres a nsvarlige, hvis institutionen eksempelvis kom i økon omisk  uføre  eller  ikke  tilrettelagde  arbejdet  med  at  indgå  de  mange kontrakter om specialrådgivning på en hensigtsmæssig m    å de. VISO vil blive organiseret med en mindre central enhed på ca. 50 årsværk, en  vidensdel  på  ca.  100  årsværk  samt  et  netværk  på  ca.  250  årsværk,  hvor specialisterne  er  placeret  decentralt,  idet  de  er  ansat  i  kommuner,  regioner eller i private tilbud. Netværket fastholdes således som en del af det komm   u- nale/regionale tilbud, dvs. forbliver lokalt i de tilbud, hvor de i øvrigt arbe j- der. Det er kun den centrale enhed, som vil blive organiseret som en styrelse. Styrelsen skal bl.a.: Sikre én indgang til overblik over VISO’s funktioner, den eksiste- rende viden - hvem der laver hvad, og hvor man skal henvende sig Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] Jhk, jet J.nr. 601-31

2 Sikre en koordineret vidensopbygning, -udvikling og grundlag for bestyrelsens vurdering af dimensioneringen inden for den samlede ramme Have  overblik  over  den  kommunale  og  regionale  rådgivningsstru k- tur Kunne   foretage  en  faglig  vurdering  som  grundlag  for  at  henvise kommuner, institutioner/botilbud og borgere til den rigtige viden og rå dgivning Sikre  overblik  over  og  samarbejde  med  netværk  i  øvrige  sektorer, herunder arbejdsmarkedssektoren og sundhedssektoren. Være sekretariat   for den faglige bestyrelse for VISO Styrelsen skal tillige indgå kontrakter mellem VISO og de kommuner, regi o- ner  og  private tilbud,  hvor  netværket,  dvs.  viden og  ekspertise  om  de  mest specielle  og  komplicerede  enkeltsager,  befinder  sig,  således  at  VISO  kan henvise kommuner og borgere hertil. Netværket  vil  blive  sammensat,  så  der  er  en  ekspertviden  på alle  områder, herunder også  forskellige mindre handicapområder. At  VISO  bliver  oprettet  som  en  styrelse  betyder,  at  jeg  som  socialminister har det overordnede ansvar, og at styrelsens direktør er ansvarlig for styre l- sens virksomhed. For at jeg kan leve op til mit overordnede ansvar er det meget vigtigt, at der er en faglige bestyrelse, der bl.a. løbende følger udviklingen i behovene for specialrådgivning,  løben  de  vurderer  dimensioneringen  af  indsatsområde rne og  løbende  evaluerer  VISO’s  virksomhed.  Den  faglige  bestyrelse  skal  de r- udover  drøfte  vidensopsamling  om  den  løbende  udvikling  i  behovene  for specialrådgivning  og  i  den  indsats,  der  leveres  fra  VISO,  ligesom   det  vil være  en  vigtig  opgave  for  bestyrelsen  at  pege  på  eve   ntuelle  behov  for  at tilknytte  nye  specialer  til  VISO’s  netværk,  som  kan  dække  nye  opståede behov inden for VISO’s samlede økonomiske ramme. DSI  fremfører,  at  VISO  skal  organiseres  med  en  central   bestyrelse  og  en række fagsøjler med hver sin bestyrelse. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) organiseres ikke på forhånd med fast afgrænsede faglige råd for de enkelte områder, idet det vil være en opgave for VISO’s faglige be   styrelse at drøfte, hvordan man bedst muligt knytter forbindelse til eksterne eksperter. Ifølge DSI er VISO’s målgruppe for bred   . DSI mener, at der er brug for et selvstændigt VISO, der alene har mennesker med handicap som målgruppe, hvor sindslidende er en del af handicapgruppen. Jeg  er  ikke  enig  i  DSI’s  synspunkt.  VISO  skal  dække  hele  servicelovens område, så også viden, specialrådgivning og udredning samles og udvikles i forhold til andre målgruppe, som fx misbrugere og hjemløse.  

3 En  atomisering  af  VISO  på   enkelte  hovedgrupper  og  eventuelt  yderligere undergrupper vil væsentlig svække målsætningen om, at VISO sikrer et sa m- let,  landsdækkende overblik  over    viden og specialrådgivning og har  muli g- hed  for  at  udvikle  og  udnytte  viden  og  rådgivning  på  tværs af  forskellige emneområ der. DSI fremfører, at VISO selv skal visitere borgere, der skal have fri adgang til både specialrådgivning og udredning. Udredning  er  –  mo   dsat  specialrådgivning   –  et  egentligt  sagsforberedende skridt. Udredning danner grundlaget for den kommunale myndigheds beslut- ning  om  valg  af  indsats.  Det  er  derfor  vigtigt,  at  der  er  tæt  dialog  mellem kommunen, som beslutter, og den der udreder. I modsat fald risikerer borge- ren at gennemgå en udredningsproces, der ikke anvendes til noget. Borgere vil kunne henvende sig direkte til VISO om specialrådgivning, men i  langt  de  fleste  tilfælde  er  det  mest  hensigtsmæssigt  for  borgeren,  at  he n- vendelsen går  via kommunen for at sikre en dialog  mellem borger, den an- svarlige myndighed (kommunen) og den rå dgivende instans (VISO). Ligesom  i  dag  er  det  også  efter  kommunalreformen  kommunen,  som  har ansvaret  for  at  yde  udredning  til  dens  borgere.  Dette  ansvar  tydeliggøres efter  kommunalreformen  af,  at  der  fremover  kun  er  én  myndighed,  nemlig kommunen, som har det fulde myndigheds- og finansieringsansvar i forhold til borgerne. Kommunen kan søge hjælp til sin udredning hos andre komm   u- ner, hos private eller i regionale tilbud samt for så vidt angår   de få mest sp e- cialiserede  og  komplicerede  sager,  hvor  den  fornød ne  ekspertise  ikke  kan forventes  at  være  til  stede  i  den  enkelte  kommune  eller  i  regionens  tilbud  , hos VISO. Udgangspunktet er at fastholde princippet om kun én myndighed, og at hen- visning  til  udredning  i  VISO  sker  gennem  kommunen.  Det  er  kommunen, som  træffer  afgørelse  om  de  tilbud,  borgeren  skal  h   ave,  og  især  når  der  er tale om meget komplicerede og specialiserede sager, er det vigtigt, at borger og kommune så hurtigt som  muligt  er i  dialog  om  mulighederne for hjælp. På  ba ggrund  af  en  udredning  af  sagen  træffer  kommunen  afgørelse  om  de ydelser, borgeren skal have. Såfremt kommunen mener at have brug for det, kan  den  henvise  borgeren  til  en  vejledende  udredning  hos  VISO,  ligesom borgeren selv kan bede om det. Det er således det mest hensigtsmæssige    for borgeren, at henvendelsen går via kommunen , dels for at sikre en hurtig dia- log  mellem  kommune  og  borger  dels for  at  sikre  en dialog  mellem  borger, den ansvarlige myndighed (kommunen) og den rådgivende instans (VISO). Et kommunalt afslag på  udredning  i VISO v il kunne indbringes for  det so- ciale nævn. DSI  fremfører,  at  VISO   skal  dimensioneres,  så  det  er  realistisk  at  løfte  v  i- dens-,  specialrådgivnings -  og  udredningsopgaven.  Der  skal  med  hensyn  til økonomien tages højde for, at VISO skal dække hele handicapområde t. I dag er ikke alle handicapområder fx dækket af vidensfunktioner. .

4 Det er jeg helt enig i, og jeg mener, at vi har fundet den rigtige dimensione- ring  af  VISO  ud  fra  en  kortlægning  af  den  eksisterend  e  amtskommunale specialrådgivning og med henblik på e  n fortsat vidensudvikling, også i fo r- hold til områder, der i dag ikke er omfattet af en formaliseret vidensfun ktion. DSI fremhæver, at VISO skal arbejde tværfagligt og tværsektorielt. Formålet  med  VISO  er  at  sikre  en  sammenhængende  og  helhedsorienteret vidensindsamling  og  -udvikling,  samt  at  sikre  specialrådgivning  og  vejle d- ning til borgere og kommuner og skabe et landsdækkende overblik over den samlede specialrådgivning . VISO's virksomhed vil omfatte hele socialområdet  og specialundervisnings- området,  og i det omfang, det er relevant for VISO's virksomhed, forudsæ t- tes  det, at VISO samarbejder  med funktioner og eksperter i andre sektorer, som fx arbejdsmarkedssektoren og sundhedssektoren. DSI fremfører, at VISO skal revideres om to år. Jeg ser ikke nogen grund til at fastsætte en bestemmelse om revision, hve  r- ken for hele eller dele af den samlede udmøntning af kommunalreformen . De enkelte elementer i kommunalreformen skal ses og  vurderes i sammen- hæng. Der er derfor behov for en løbende vurdering af u   dviklingen, rammer- ne og samspillet mellem aktørerne på socialområdet. Ud  over  at  Socialministeriet  løbende  vil  følge  denne  udvikling  vil  bl.a.  de regionale udviklingsråd i en 4 -årig periode have til opgave at vurdere ko m- munalreformens udvikling på social - og specialundervisningsområdet. Endelig vil der specielt for  VISO  være  en faglig bestyrelse,    med repræse  n- tanter  fra  brugerorganisationerne,  der  løbende  følger  udviklingen  i  VISO’s virksomhed og som bl.a. udarbejder en år sberetning for VISO.   Eva Kjer Hansen /Aksel Meyer