Folketingets Socialudvalg
Dato: 4. maj 2005
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 12. april 2005
følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål
nr. 155 ad L 38.
Spørgsmål nr. 155:
”Ministeren bedes præcisere, hvordan fysioterapi efter lovforslagets §§ 85
og 86 afgrænses fra det allerede gældende tilbud om fysioterapi, herunder
det allerede gældende tilbud om vederlagsfri fysioterapi, blandt andet med
baggrund i, at de allerede gældende regler forudsætter lægehenvisning, mens
tilbud efter §§ 85 og 86 ikke synes at forudsætte lægelig visitation. I den
forbindelse tænkes ikke mindst på, at de a llerede gældende regler om fysio-
terapi anvendes ved en helt separat behandling, der ikke indgår og ikke kan
honoreres for at indgå i et samlet rehabiliteringsforløb, mens §§ 85 og 86
synes at indeholde en sådan mulighed. Navnlig indeholder de gældende re g-
ler om vederlagsfri fysioterapi ikke mulighed for, at den enkelte fysiotera-
peut i praksis kan specialisere sig, mens §§ 85 og 86 ud fra deres ordlyd
synes at indeholde mulighed for specialisering og kvalitetsudvikling.”
Svar:
Lovforslagets §§ 85 og §§ 86 er en videreførelse af de gældende bestemmel-
ser i §§ 73 og 73 a i lov om social service, hvorefter kommunen forpligtes til
at sørge for tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til
udvikling af færdigheder til personer med betydelig nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne samt forpligtes til at tilbyde genoptræning til afhjælpning
af fysisk funktionsnedsættelse.
Genoptræningen omfatter målrettet træning af fysisk, intellektuel, følelse s-
mæssig og social funktionsevne og træning i de færdigheder, som borgeren
har brug for i det daglige. Fysioterapi kan således indgå som en integreret
del af træningen.
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
EHO/ J.nr. 609-31
