Folketingets Socialudvalg
Dato: 4. maj 2005
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 12. april 2005
følger hermed i 5 eksemplarer socialministerens svar på spørgsmål
nr. 149 ad L 38.
Spørgsmål nr. 149:
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt bevilling af merudgifter til rengøring
som håndsrækning efter lovforslagets § 100 fortsat alene forudsætter, at den
pågældende er omfattet af målgruppen, at den pågældende er berettiget til
merudgiftsydelse, at den pågældende ikke er berettiget til dækning af udgi f-
ten efter nogen anden bestemmelse (subsidaritetsprincippet), at udgiften
skyldes funktionsnedsættelse, og at udgiften overstiger, hvad andre menne-
sker på samme alder og i samme livssituation må afholde.
Svar:
Lovforslaget § 100 er en videreførelse af den gældende servicelovs § 84, og
der er foreslås ikke ændringer i bestemmelsens indhold.
Efter bestemmelsen vil der sålede s kunne ydes dækning af nødvendige mer-
udgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer, der efter §
15a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det
vil, som efter den gældende lov, være en betingelse, at merudgiften er en
konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden
lovgivning eller andre bestemmelser i lov om social service.
Betingelserne for at oppebære merudgiftsydelse ændres således ikke med
kommunalreformen.
Eva Kjer Hansen
/Aksel Meyer
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
FRS/ J.nr. 601-31