Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk [email protected] Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K MINISTEREN J.nr. 05-0800-00057 Init.: TDA Dato: 26. april 2005 Under henvisning til spørgsmål nr. 5 vedrørende L 27 fra Folketingets Retsu dvalg sendes hermed i 5 eksemplarer familie- og forbrugerministerens besvarelse. Spørgsmål nr. 5: ”Ministeren bedes redegøre for hensigten med § 7 og herunder oplyse, hvilke hensyn der er taget til fremmede navneskikke i lovforslaget.” Svar: Som det fremgår af lovforslaget og dets bemærkninger, har lov forslagets § 7 til formål at tilgodese en række udenlandske navneskikke, således at disse, hvor dette ikke giver næ v- neværdige problemer, kan anvendes i Danmark. Der er herved lagt vægt på hensynet til de mange herboende, som ønsker at anvende en anden navneskik end den danske og på, at Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender som Navnelovsudvalget ikke finder, at en adgang til at anvende andre navneskikke vil true den danske navnebrug, som natur- ligt udvikler sig i takt med tiden. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.8.1. og de specielle bemærkninger til § 7. Efter lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 6, kan man som efternavn tage et efternavn med æn- dring af en kønsbestemt endelse, hvis navnet har tradition i en kultur, som tillader dette. Herved tilgodeses navnlig en række østeuropæiske navnetraditioner, hvorefter efternav- nene har en forskellig endelse afhængigt af, om de bæres af en mand eller en kvinde. Det gælder f.eks. i Polen, hvor kvinders efternavne i mange tilfælde får end elsen –a, mens mænds tilsvarende efternavne får endelsen  –i. Navneskikken med en kønsbestemt endelse kendes bl.a. også i Grækenland. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkni nger pkt. 2.8.4. og de specielle bemærkninger til § 4, stk. 1, nr. 6. Efter lovforslagets § 7, stk. 1, nr. 2, kan man som efternavn tage en af sine forældres for- navn med en tilføjelse, der viser slægtskabet, se lovforslagets § 7, stk. 1, nr. 2. Der er her-

2. ved taget hensyn til den islandske navneskik, hvorefter man som efternavn bærer en af forældrenes fornavn med tilføjelsen –son eller –dottir. Der henvises til lovforslagets al- mindelige bemærkninger pkt. 2.8.2. og de specielle bemærkninger til § 7, stk. 1, nr. 2. Efter lovforslagets § 7, stk. 1, nr. 3, kan man tage en af sine forældres eller bedsteforæl- dres eller ens ægtefælles fornavn som efternavn. Dette er indført for at tilgodese navne- skikke, hvor der ikke skelnes mellem for- og efternavne. Dette er tilfældet for visse lande i fjernøsten, f.eks. Sri Lanka, nogle af de muslimske lande og for nogle ikke-muslimske afrikanske lande. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.8.3. og de specielle bemærkninger til § 7, stk. 1, nr. 3. Lars Barfoed                    /Kirsten á Rogvi