Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 32
af 7. april 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedet (L 21 Bilag
8).
Spørgsmål nr. 32:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 6. april 2005 fra FOA, jf. L 21
bilag 8.
Svar:
Jeg vil i det følgende kommentere de forskellige problemstillinger i forhold
til L 21, som FOA tager op i brevet af 6. april 2005 til Folketingets Ar-
bejdsmarkedsudvalg.
1) Lovforslaget har generelt en negativ holdning til sygemeldte
FOA anfører, at lovforslaget udtrykker mistillid til den sygemeldte med ind-
førelse af flere sanktionsmuligheder og kontrol.
Denne opfattelse forudsætter, at man mener, at sygemeldte i højere grad skal
overlades til sig selv. Den opfattelse deler jeg ikke. Intentionen med forsla-
get er at forbedre den kommunale opfølgning for at hjælpe syge hurtigere
tilbage samt sikre, at flere syge fastholdes i arbejde. Sigtet med en ny visita-
tion og opfølgning er at sikre den enkelte syge får den rette indsats. Ressou r-
cerne skal bruges på de mest udsatte syge . Det er derfor, der foreslås en sæ r-
lig tæt opfølgning i de såkaldte risikosager.
Med forslaget indføres ikke flere sanktionsmuligheder. Forslaget fastholder
de gældende principper for bortfald af ydelsen, såfremt den sygemeldte uden
rimelig grund undlader at medvirke i opfølgningen.
2) Kommunerne skal fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen
Bestemmelsen i dagpengebekendtgørelsens § 31 og Ankestyrelsens praksis,
betyder, at en lønmodtager skal have nedsat sin arbejdstid med mindst 4 ti-
mer for at kunne få nedsatte sygedagpenge. Denne bestemmelse betyder, at
en person, der får nedsat arbejdsmængden, men som har samme timetal, ikke
vil kunne modtage nedsatte sygedagpenge. Således har fx en dagplejemor,
som er delvist sygemeldt, men som ikke har fået nedsat sin arbejdstid, men
alene arbejdsmængden (antallet af børn) ikke ret til nedsatte sygedagpenge.
FOA har opfordret mig til at ændre bekendtgørelsen, således at alle grupper
på arbejdsmarkedet får mulighed for at få nedsatte sygedagpenge i en situ a-
tion, hvor de arbejder samme timetal, som før sygemeldingen, men har en
nedsat arbejdsbyrde.
April 2005
Vores sag
04-201-62