Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 af
3. marts 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 19
spørgsmål 5).
Spørgsmål nr. 5:
Hvad er baggrunden for, at f.eks. tivoli- og tankvogne ikke er omfattet af
direktivet?
Svar:
Baggrunden for, at mobile lønmodtagere, der deltager i bestemte transporter,
ikke er omfattet af direktivets regler, er, at de pågældende tran sporter er und-
taget fra køre- og hviletidsforordningens anvendelsesområde. Fx er køret ø-
jer, der bruges til transport af cirkus
-
og tivoliudstyr og køretøjer, der bru-
ges til indsamling af mælk fra gårde og til returnering af mælkespa nde eller
af mælkeprodukter til foderbrug undtaget fra køre- og hv
i
letidsreglerne i
Forordning 3820/85 af 20. december 1985 og i AETR-overenskomsten.
Direktivets anvendelsesområde er afgrænset til de lønmodtagere, der delta-
ger i de af forordningen eller AETR-overenskomsten omfattede transporter,
og der er således ikke i forbindelse med udformningen af direktivet tilføjet
eller undtaget yderligere transporter. Direktivets anvendelsesområde er på
dette punkt direkte afledt af forordningens eller overenskomstens anvendel-
sesområ de.
Det kan konstateres, at det især har været køretøjernes indretning og faktiske
anvendelse, der har været lagt vægt på ved fastlæggelsen af, hvilke transpor-
ter forordningen eller overenskomsten skulle regulere. Køretøjer, der anven-
des til typiske myndighedsopgaver, herunder forsvarets og ordensmagtens
køretøjer, er således undtaget, mens køretøjer, der anvendes eller er in
drettet
til langvejs befordring af et større antal personer eller en større mængde gods
erhvervsmæssigt, er kernen i køre- og hviletidsreglernes anvendelsesområde.
Det kan være svært at forklare, hvorfor netop lønmodtagere på tivoli- og
mælkeindsamlingstransporter ikke er omfattede af direktivets arbejdstidsreg-
ler, men baggrunden herfor er altså fo rordningens eller overenskomstens reg-
ler. I den forbindelse kan det nævnes, at Justitsministeriet, under hvis ressort
forordningen og overenskomsten hører, har oplyst, at det i EU-regi for øje-
blikket er under overvejelse at opdatere nævnte regelsæt, herunder listen
over undtagne transporter.
Marts 2005
Vores sag
6309-0002