Arbejdsmarkedsudvalget 2004-05 (2. samling)
L 19
Offentligt
BESKÆFTIGELSESMINISTERIET
10. marts 2005
ArC
Sag nr. 6309-0002
Opgave nr. Talepunkter til samråd om L 19 den 16. marts 2005
Akl
Mobile lønmodtageres oplysningspligt
Jeg vil gerne starte med at sige, at det ikke er rimeligt at frem-
stille det som om, at mobile lønmodtagere skal indberette, hvad
de laver i deres fritid. De skal oplyse deres arbejdsgiver i det
ansættelsesforhold, hvor de arbejder med mobil vejtransport,
om arbejde, de måtte have udført for andre arbejdsgivere. Som
jeg har oplyst i besvarelsen af udvalgets spørgsmål 9 er der ik-
ke tale om, at de mobile lønmodtagere har en generel pligt til at
redegøre for, hvad de foretager sig i deres fritid.
Årsagen til, at mobile lønmodtagere skal oplyse om arbejde,
der er udført for andre arbejdsgivere, er, at det så er muligt at
registrere, hvor meget den mobile lønmodtager arbejder samlet
set, og at sikre, at de ikke arbejder mere end tilladt efter lov-
forslaget.
Der må ikke arbejdes mere end 48 timer om ugen i gennemsnit
over 4 måneder og i den enkelte uge ikke over 60 timer. Det
loft betyder, at alt arbejde
mobilt og ikke-mobilt og arbejde
udført for andre
skal regnes med, når arbejdstiden opgøres.
L 19 - 2004-05 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 16. marts 2005 om samrådsspørgsmål A
Side 2
Indførelsen af loftet har ikke mindst trafiksikkerhedsmæssige
begrundelser. Det kan stadig ikke udelukkes, at en chauffør
sætter sig bag et rat umiddelbart efter at have arbejdet for en
anden arbejdsgiver, men risikoen for, at en chauffør på grund
af andet arbejde - for den samme eller en anden arbejdsgiver -
er for træt til at køre, bliver nedsat, hvis lovforslaget vedtages.
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at fremhæve netop det
med
chaufføren, der på grund af andet arbejde er for træt
til at køre,
for det er i virkeligheden det, som dette lovforslag
først og fremmest handler om.
Hidtil har vi haft regler om kørsel og hvile, og de regler vil
fortsat gælde. Men med lovforslaget indføres et regelsæt, der
ud fra en erkendelse af, at også andet arbejde end den rene kør-
sel trætter, sætter nogle grænser for, hvor meget andet arbejde
en chauffør må udføre.
Der vil fortsat kunne køres lige så meget, som forordningen om
køre- og hviletid tillader, men med lovforslaget fastsættes klare
begrænsninger af, hvor meget der må arbejdes derudover. Den
pligt til at oplyse om arbejde for andre arbejdsgivere, som mo-
bile lønmodtagere pålægges, er et nødvendigt element i kon-
trollen med, at loftet over den mobile lønmodtagers arbejdstid
respekteres.
L 19 - 2004-05 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 16. marts 2005 om samrådsspørgsmål A
Side 3
Lad mig til slut vende tilbage til spørgsmålet om fritid. Vi har
fået breve, der spørger om jeg så ikke også vil sikre, at chauffø-
rer får sovet i deres fritid, fordi det egentlig er det, der er pro-
blemet. Og nej: Det vil vi ikke. Vi vil netop ikke blande os i,
hvad folk laver i deres fritid, men vi vil gerne på et område
som tung vejtransport medvirke til, at fritid bliver ved at være
fritid og ikke bliver til arbejdstid.