Arbejdsmarkedsudvalget 2004-05 (2. samling)
L 19
Offentligt
Notat
FAU
Akl
ArC
Arbejdstidsdirektivernes anvendelsesområder
Som supplement til skemaet og det tilhørende forklaringspapir, som oprinde-
lig blev udarbejdet til implementeringsudvalget i forbindelse med præsentati-
onen af direktiv 2002/15/EF, vil der nedenfor kort blive gjort rede for, hvilke
lønmodtagere der er omfattede af de forskellige relevante arbejdstidsdirekti-
ver og følgelig af de forskellige danske regelsæt. Indfaldsvinklen til denne
fremstilling er kronologisk, da forholdet mellem reglerne og deres anvendel-
sesområder kan anskues som et resultat af en udvikling i retning af en mere
intensiv regulering af arbejdstid på EU-niveau i løbet af de senere år.
Direktiverne
Den første generelle regulering af lønmodtageres arbejdstid på fællesskabsni-
veau gennemførtes med direktiv 93/104/EF, som imidlertid specifikt undtog
visse grupper af lønmodtagere fra direktivets anvendelsesområde. Det var
især transportsektorerne, der blev holdt ude af direktivet, og direktivets regler
gjaldt således slet ikke for vejtransport.
Med direktiv 2000/34/EF blev ovennævnte direktiv ændret, så ”mobile ar-
bejdstagere”
(lønmodtagere inden for transporterhvervene) kom ind under di-
rektivets anvendelsesområde, men samtidig blev undtaget fra en del af direk-
tivets bestemmelser. Endvidere blev bestemmelsen om, at regler om arbejds-
tid indenfor visse sektorer fortrænger direktivets generelle regulering, omfor-
muleret, så der blev etableret vandtætte skotter mellem de såkaldte sektordi-
rektiver og det generelle direktiv; fremover ville en lønmodtager enten være
omfattet af det generelle arbejdstidsdirektiv (eventuelt med undtagelse af vis-
se bestemmelser) eller af et sektordirektiv med arbejdstidsbestemmelser.
Direktiv 2002/15/EF om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfø-
rer mobile vejtransportaktiviteter, er netop et sådant sektordirektiv. Heri er der
fastsat mere specifikke forskrifter om arbejdstid for lønmodtagere, der delta-
ger i de af forordning 3820/85 omfattede vejtransporter, og disse lønmodtage-
re er dermed fortsat udenfor det generelle arbejdstidsdirektivs anvendelses-
område.
Andre mobile lønmodtagere
–
eksempelvis hyrevognschauffører, bybuschauf-
fører og personer, der kører med mælkespande
–
er omfattet af det generelle
arbejdstidsdirektiv (direktiv 2003/88/EF, som er en sammenskrivning af di-
rektiv 93/104 og direktiv 2000/34), men er samtidig undtaget fra en del af det-
te direktivs bestemmelser. Fx har disse øvrige mobile lønmodtagere ikke ret
23. marts 2005
Sag nr. 6309-0002
 L 19 - 2004-05 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 16. marts 2005 om samrådsspørgsmål A
til pauser i medfør af direktiv 2003/88, men de er eksempelvis omfattet af be-
stemmelsen om maksimalt 48 timers arbejde i gennemsnit om ugen i dette di-
rektiv.
Danske regler
Reglerne på EU-niveau afspejles naturligt nok i de danske regelsæt på områ-
det. Mobile lønmodtagere, der deltager i de af forordningen omfattede aktivi-
teter, er omfattet af L 19, mens andre mobile lønmodtagere fx er omfattet af
lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 896 af 24. august 2004, men er samtidig undtaget fra en del af denne lovs
bestemmelser. Dette fremgår af § 1, stk. 3.
En taxachauffør må således heller ikke arbejde mere end 48 timer om ugen i
gennemsnit beregnet over en periode på 4 måneder, men i modsætning til det
absolutte loft på 48 timer, der indføres for lønmodtagere omfattet af L 19, er
loftet i medfør af ovennævnte lov alene anvendeligt i forhold til det enkelte
ansættelsesforhold, og en taxachauffør vil frit kunne påtage sig et eller flere
bijobs ved siden af arbejdet med at køre hyrevogn.
Om skemaet
Der henvises overordnet til det til skemaet knyttede forklaringspapir.
Det skal dog her bemærkes, at ”andre mobile lønmodtagere” (taxachauffører,
bybuschauffører mv.) hører til under ”3”, og de hvide områder i denne søjle er
udtryk for, at disse lønmodtagere, der blev indbefattet i det generelle arbejds-
tidsdirektiv gennem direktiv 2000/34, ikke er omfattet af alle de regler, der
findes i det generelle arbejdstidsdirektiv.
Lønmodtagere omfattet af det generelle arbejdstidsdirektiv befinder sig i om-
rådet til højre for skillelinien, mens lønmodtagere, der dækkes af direktiv
2002/15, hører til til venstre for skillelinien.
s. 2/2