27. september 2005
Spørgsmål 8:
Ministeren bedes tilsende udvalget en oversigt over udgiften (i faste priser) til
ældreservice pr. person på 65 år eller derover for hvert år i perioden 2006-2010,
såfremt udgiften til ældreservice forøges med de afsatte 500 mio. kr. og ikke mere.
Det forventede antal ældre år for år skal fremgå af besvarelsen.
Spørgsmål 8:
I forbindelse med indberetningen af de kommunale budgetter skønner
kommunerne over fordelingen af udgifter til pleje og omsorg for personer over og
under 67 år. Der foreligger derfor ikke som efterspurgt i spørgsmålet en fordeling
på over 65-årige.
Der foreligger ikke skøn over de kommunale udgifter til ældreservice fra 2006-
2010. Ældreservice visiteres til den enkelte ældre på baggrund af en individuel
vurdering af den ældres behov.
På baggrund af de kommunale budgetter for 2005 skønnes de kommunale
ældreudgifter til over 67-årige at udgøre 27,6 mia. kr. i 2005. Opgjort per person
over 67 år udgør beløbet ca. 39.000 kr.
Fra og med 2006 vil regeringen afsætte 500 mio. kr. årligt til ældreområdet, som
isoleret set øger serviceniveauet pr ældre. Der er ikke truffet beslutning om præcis
udmøntning.
Frem mod 2010 ventes en stigning i antallet af ældre. I henhold til den seneste
befolkningsprognose fra DREAM skønnes antallet af personer ældre end 67 år at
stige med ca. 38.000 personer, mens antallet af ældre mere end 85 år stiger med
2.000 personer,
jf. tabel 1
.
Tabel 1
Forventede antal ældre 2005 -2010, 1.000 personer
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Antal ældre 6 7+
706
710
714
720
729
744
Antal ældre 6 7-84 år
607
609
613
619
628
642
Antal ældre 85+
99
101
101
101
101
101
Kilde: DREAM.
I svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 11 af 12. september 2005 er vist et
beregnet demografisk træk for bl.a. ældrepleje på baggrund af tal fra
nationalregnskabet, der adskiller sig fra ovennævnte opgørelse mht. både alders-
og definitionsafgrænsninger.