Notat 15. september 2005 PBA J.nr. 036-90 Spørgsmål 3: ”Der   ønskes   en   redegørelse   for   opbygningen   af   Højteknologifonden   og Grundforskningsfonden, herunder hvordan afkastet fremkommer.” Svar: Med udgangen af 2005 forventes der at være indskudt 3 mia. kr. i Højteknologi- fonden.  På  FFL06  er  der  budgetteret  med  indskud  af  yderligere  2  mia.  kr., hvorefter der forventes at være indskudt i alt 5 mia. kr. i fonden ved udgangen af 2006.   I Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond er der indskudt 1 mia. kr. i 2005. På FFL06 er der ikke budgetteret med yderligere indskud i denne fond.   De indskudte midler er investeret i statsobligationer. De obligationer, der allerede er  erhvervet,  havde  på  købstidspunktet  en  kursværdi  over  pari.  Den  nominelle værdi  af  obligationsbeholdningen  forventes  derfor  at  være  lavere  end  den  reelle markedsværdi. I tabel 1 er den nominelle værdi af obligationsbeholdningen i 2006 opgjort til henholdsvis 4.717 mio. kr. for Højteknologifonden og 1.004 mio. kr. for Finansieringsfonden.   Tabel 1 Oversigt over Højteknologifonden og Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond Mio. kr. 2006 Højteknologifonden Kapitalindskud 2.000 Obligationsbeholdning, nominel værdi 4.717 Afkast 1 211,4 Finansieringsfonden Kapitalindskud 0 Obligationsbeholdning, nominel værdi 1.004 Afkast 1 50,7 Note 1: Omfatter modtagne renter og tilgodehavende renter samt udgifter til køb af fremmede tjenesteydelser. Afkastet  omfatter  både  modtagne  renter  og  tilgodehavende  renter  fratrukket udgifterne  til  køb  af  fremmede  tjenesteydelser.  For  Højteknologifonden  er  der budgetteret  med  renteindtægter  (kuponbetalinger)  på  knap  250  mio.  kr.  og  for Finansieringsfonden for godt 50 mio. kr. Dertil kommer udgifter til vedhængende renter som følge af, at obligationskøbene ikke nødvendigvis følger datoen for de årlige  kuponbetalinger.  Netto  giver  det  et  budgetteret  afkast  til  Højteknologi- fonden på 211,4 mio. kr. og til Finansieringsfonden på 50,7 mio. kr.
2 På  FFL06  er  det  foreslået,  at  Højteknologifonden  overfører  200  mio.  kr.  til Videnskabsministeriet  i  2006.  Heraf  er  194,6  mio.  kr.  afsat  til  uddelinger  fra fonden  (§19.55.07),  og  5,4  mio.  kr.  er  afsat  til  drift  af  fondens  sekretariat (§19.55.08). På FL05 overføres der 100 mio. kr. i afkast fra fonden til uddelinger og  sekretariatsudgifter.  Herudover  har  fonden  fået  en  ekstraordinær  finanslovs- bevilling  på  100  mio.  kr.  i  2005.  Med  forslaget  vil  fonden  således  anvende  200 mio. kr. til uddelinger inkl. sekretariatsudgifter både i 2005 og i 2006.   Den  foreslåede  overførsel  til  Videnskabsministeriet  er  11,4  mio.  kr.  mindre  end det  budgetterede  nettoafkast  af  Højteknologifonden  i  2006.  Forslaget  indebærer således, at der anvendes 11,4 mio. kr. til konsolidering af fonden. Konsolideringen tjener  blandt  andet  til  at  sikre  kapitalen  mod  inflation  og  til  afdækning  af budgetteringsusikkerhed. Endvidere er det på FFL06 foreslået, at Finansieringsfonden overfører 40 mio. kr. til  Videnskabsministeriet  i  2006  (§19.17.04.21),  hvorfra  beløbet  udbetales  til Grundforskningsfonden.  På  FL05  overføres  der  også  40  mio.  kr.  til  Grund- forskningsfonden. Den foreslåede overførsel til Grundforskningsfonden er 10,7 mio. kr. mindre end det budgetterede nettoafkast af Finansieringsfonden. Forslaget indebærer således, at der anvendes 10,7 mio. kr. til konsolidering af fonden. Konsolideringen tjener blandt andet til at sikre kapitalen mod inflation og til afdækning af budgetterings- usikkerhed.