Spørgsmål 3:
Ad § 12.21.01. Forsvarskommandoen
Ministeren bedes nærmere redegøre for indkøbet af yderligere et Hercules transportfly,
herunder for hvornår dette fly forventes operationelt.
Svar:
Finansudvalget tiltrådte 17. august 2004 aktstykke 189 vedrørende anskaffelse af et transportfly
af typen C-130J-30 Hercules, således at forsvaret i alt skulle råde over 4 C-130J.
Transportflyene bidrager til at øge flyvevåbnets kapacitet til at støtte landmilitære operationer
og humanitære indsatser.
Forsvaret kontraherede i oktober 2004 med den amerikanske producent Lockheed Martin om
leverance af det fjerde C-130J-30 Hercules fly. Projektet forløber planmæssigt og forsvaret
forventer, at flyet leveres i oktober 2007. Flyet
vil herefter skulle klargøres med forskelligt
udstyr, herunder selvbeskyttelsesudstyr. Forsvaret forventer, at flyet kan indgå i operativ
tjeneste i første halvdel af 2008.