Folketingets Finansudvalg København, den  23. september 2005 Sagsnr.:  4019 Folketingets Finansudvalg har i skrivelse af 13. september (vedr. FFL 2006 - § 24) ud- bedt sig min besvarelse af spørgsmål   3: Spørgsmål   3: ”Ad § 24.2. Generelle jordbrugs - og fiskeriforhold Vil ministeren redegøre for den kommende struktur i  – og konsekvenserne for    – dansk fiskeri, hvis tankerne bag rapporten ”Ny regulering” gennemføres   ?” Svar: Arbejdsgruppen fremlagde den 8. juli 2005 sin rapport med forslag til en ny regulering af det demersale fiskeri. Rapporten er tilgængelig på Fødevareministeriets hjemmeside. De væsentligste punkter i rapporten er: Der gennemføres en ny regulering for de 10 vigtigste demersale fiskearter (bundl e- vende fisk som torsk, rødspætte mv.). Reguleringen gælder for alle registrerede erhvervsfiskerfartøjer, der fisker på et kommercielt grundlag. Reguleringen sker i form af en ordning med fartøjskvoteandele, der hvert år udmø   n- tes i årsmængder for det enkelte fartøj. Fartøjerne tildeles således en samlet årsmængde i stedet for    som i dag måneds - eller uge-rationer. Der gives mulighed for at sammenlægge fartøjer og kvoteandele gennem opkøb. Til forskel fra en ordning baseret på individuelle overdragelige kvoter  følger  kvoten far- tøjet, idet fartøj o  g kvoteandel handles sammen. Når fangstmængder overføres fra ét fartøj til et andet foreslås, at den frigjorte tonn a- ge kun anvendes til moderniseringer og forbedringer af eksisterende fartøjer. Or d- ningen vil fremme en strukturtilpasning. Fiskerne gives mulighed for puljefiskeri, hvor de deltagende fartøjers fangstmæn   g- der indgår i en pulje og udnyttes efter indbyrdes aftale. Puljeordningen fremmer fleksibiliteten i fiskeriet, idet den bl.a. giver mulighed for at fiskearter, hvor der er

2 lave rationer kan fiskes af færre fartøjer, mens øvrige fartøjer i puljen frigøres til f i- skerier uden væ  sentlige begrænsninger. Fastlæggelsen af fartøjskvoteandelene beregnes på grundlag af fartøjets fangster i perioden 2000-2004, dvs. ”fartøjernes historik”. Det foreslås eta bleret en kvotebytningsordning bl.a. for at give fartøjer med små kvoteandele i forskellige farvande mulighed for at bytte disse med rettigheder i nære farvande. I dag reguleres det demersale fiskeri typisk med fangstrationer, som er en bestemt mak- simalt tilladt mængde gældende for en eller to uger. Rationerne fastsættes i forhold til årets kvote og det samlede antal fartøjer, der vælger at deltage i det pågæ ldende fiskeri. Når kvoten er tæt på at være opfisket, indføres eventuelt gradvist lavere rationer o g til sidst fiskeristop. Udviklingen i rationens størrelse og tidspunktet for kvotestoppet er uden for den enkelte fiskers påvirkningsmulighed . Set fra den enkelte fiskers synspunkt medfører  forslaget til en ny regulering nye mu- ligheder for at erhverve fangstrettigheder eller samarbejde med andre fiskere om fisk- eriet. Tildelingen af en årsmængde giver    fiskeren frihed til at planlægge sit fiskeri i løbet af året  , så det bedre passer med vejrforholdene og f .eks. når priserne er gunstige . Den enkelte fisker er ikke tvunget til at lægge sit fiskeri om, men derimod kan han pri  n- cipielt fortsætte sit fiskeri uændret inden for de tildelte årsmængder   . Der er ikke foretaget en kvantitativ vurdering af de samfundsøkonomiske konsekve nser som følge af arbejdsgruppens o vervejelser og anbefalinger, idet denne vanskeliggøres af det meget komplicerede samspil mellem de forskellige reguleringer. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at den nye fiskeriregulering evalueres senest to år efter ikraf ttrædelsen. Konsekvenser Det er min vurdering, at en gennemførelse af arbejdsgruppens anbefalinger med m u- lighed for sammenlægning af fartøjer og fangstrettigheder vil give en bedre udnyttelse af de danske fiskerimuligheder og derved sikre den enkelte fisker en bedre økonomi og et reduceret udsmid. Den øgede økonomiske dynamik vil medvirke til en nødvendig    og aktiv strukturtilpasning, hvor overskydende fartøjer trækkes ud af fiskeriet. Den danske fiskeflåde var ifølge opgørelser fra Fødevareøkonomisk Institut i 2004 på 3.438 fartøjer, hera f var de 1.181 fartøjer  med en fangstværdi over   den grænse på 224.342 kr., som Fødevareøkonomisk Institut har defineret for gruppen af fiskerivir  k- somheder, der indgår i det regnskabsstatistiske grundlag til belysning af indtjeningen i dansk fiskeri. Flåden  er reduceret med 29 pct. siden 1996. I det demersale fiskeri vurderer Fødevareøk  onomisk Institut, at fangstkapaciteten er 30- 35 pct. for stor. Eny reguleringsom foreslået vil uundgåeligt med føre en  reduktion i antallet af fartøjer . Det skal dog påpege s, at uanset om der gennemføres en ny regule r-

3 ing, så vil de begrænsede fiskerimuligheder og den dårlige økonomi, som erhvervet har, medføre  en væsentlig stru  kturtilpasning i fiskeriflåden de nærmeste år . Den samlede beskæftigelse i fiskerflåden var i 2004    på 5.194 personer,  hvoraf de 2.835 var  beskæftiget  på  kommercielle  fartøjer over  FØI  -grænsen.    Beskæftigelsen  er  faldet med lidt over 30 % siden 1996. Faldet i beskæftigelsen må forventes at fortsætte i fre m- tiden uafhængigt af det anvendte reguleringssyste  m, men tempoet vil afhænge af udvi  k- lingen i fiskerimulighederne. Med hensyn til den afledte beskæftigelse i sektoren kan en ske  lnen foretages mellem forarbejdningssektoren og den til fiskeriet tilknyttede serviceindustri i form af skibsvæ  r- fter, redskabsproducenter og forsyningsvirksomheder. Beskæftigelsen i fora  r- bejdningssektoren forventes ikke at blive påvirket  negativt af forslaget til regulering af det demersale fiskeri, idet de tilladte landingsmængder inden for de af EU fastsatte TAC’er vil være de sa   mme uanset reguleringssystemets opbygning. Hovedparten af forarbejdningssektorens råvaregrundlag stammer i øvrigt fra importeret fisk. For den tilknyttede serviceindustri kan der være lokale konsekvenser, som følge af en strukturel tilpasning, men på lands plan vil det samlede aktivitetsniveau i flåden forventeligt være afhængigt af fiskerim  ulighederne, der således også bestemmer behovet for servicering. Med hensyn til unge fiskeres mulighed for at etablere sig kan anføres, at fiskerire t- tighederne i det nuvæ  rende reguleringssystem allerede er kapitaliseret i fartøjernes værdi. Knyttes fartøjskvoteandelen til det enkelte fartøjs tonnage fremover , som ar- bejdsgruppen foreslår, vil det te fortsat være tilfældet. Men fiskerimulighederne til det enkelte fartøj vil b knyttet til forventningerne til kvoteudviklingen. Det er vurderingen, at forslaget til ny regulering ikke i sig selv vil betyde, at det bliver vanskeligere for yngre fiskere at etablere sig i fremtiden. Hans Chr. Schmidt /Aase Thusholt-Madsen