Notat
21. september 2005
SDA
Spørgsmål 19:
Vil ministeren redegøre for udviklingen i antallet af offentligt ansatte på
ekstraordinære vilkår opdelt på forskellige hovedgrupper (fleksjob, løntilskud med
videre) kvartal til kvartal fra og med 1. kvartal 2002 til og med dags dato.
Ministeren bedes udarbejde opgørelsen efter både ATP-statistikken fra Danmarks
Statistik, Nationalregnskabet og det talmateriale, der ligger til grund for
Økonomisk Redegørelse. Tallene bedes så vidt muligt givet i sæsonkorrigeret
form.
Svar:
Danmarks Statistiks opgørelse af personer i arbejdsmarkedspolitiske
foranstaltninger (AMFORA) afspejler oplysninger om antal ansatte i fleks- og
skånejob samt i job med løntilskud. I Nationalregnskabet og ATP-statistikken
findes der ikke detaljerede oplysninger om personer i arbejdsmarkedspolitiske
foranstaltninger, og opgørelsesprincipperne i de tre statistikker er forskellige.
Det bemærkes, at opgørelsen af offentligt ansatte i AMFORA omfatter
beskæftigede i de offentlige selskaber og virksomheder m.fl., herunder blandt
andre
DSB,
PostDanmark,
forsyningsvirksomheder
m.fl.,
der
i
Nationalregnskabet medregnes til den private beskæftigelse. I AMFORA-
opgørelsen er det offentlige således et bredere begreb end afgrænsningen af den
samlede offentlige beskæftigelse i Nationalregnskabet.
Endvidere bemærkes det, at for fleks- og skånejob er der i AMFORA-opgørelsen
tale om et forudsat fuldtidsbegreb, hvor personer på nedsat tid medregnes som
fuldtidsdeltagere ud fra en betragtning om, at arbejdstidens længde afspejler den
maksimalt mulige arbejdstid. Deltidsansatte i fleks- og skånejob medregnes
dermed som fuldtidsdeltagere i opgørelsen, fordi de forudsættes ikke at kunne
være til rådighed for yderligere beskæftigelse.
AMFORA-opgørelsen viser, at antal offentligt ansatte i støttet beskæftigelse i stat,
amter, kommuner samt offentlige selskaber og virksomheder er vokset med ca.
5.300 fuldtidsdeltagere fra ca. 28.000 fuldtidsdeltagere i 1. kvartal 2002 til ca.
33.300 fuldtidsdeltagere i 1. kvartal 2005, jf. tabel 1. Det er lidt færre end fra 2001
til 2002, hvor væksten udgjorde godt 6.000 fuldtidsdeltagere.
Væksten fra 1. kvartal 2002 til 1. kvartal 2005 skal primært ses i sammenhæng med
udviklingen i fleksjob i stat, amter og kommuner.