23. september 2005
Spørgsmål 12:
Ministeren bedes tilsende udvalget en tabel, der viser fordelingsvirkningen af
regeringens forslag om at fjerne 5.000 kr. tillægget i boligydelsen, når dette forslag
er fuldt gennemført. Dels en tabel, der viser fordelingsvirkningen i gruppen af
pensionister, fordelt på førtids- og folkepensionister, dels en der viser
fordelingsvirkningen i forhold til indkomstfordelingen i hele befolkningen.
Svar:
Regeringens forslag om ophævelse af tillægget i boligydelsen på 5.000 kr. får alene
betydning for de, der i fremtiden ansøger om boligydelse f.eks. i forbindelse
med pensionering.
Forslaget skal blandt andet ses i lyset af, at tillægget ikke modsvares af tilsvarende
huslejeudgifter. Regeringen finder det principielt forkert, at der kan ydes tilskud til
udgifter, som modtageren ikke har. Regeringen lægger imidlertid vægt på, at
pensionister, der i dag modtager tillægget, får tryghed for, at der ikke sker
ændringer af deres økonomiske forhold som følge af forslaget.
Efter forslaget er der derfor ingen eksisterende husstande med boligydelse, der
påvirkes, så længe boligydelsen udbetales på uændret adresse. Nye boligydelses-
husstande herunder også de, der eventuelt flytter til en anden boligydelses-
berettiget bolig vil få fastsat deres boligydelse efter de foreslåede regler.
Der er i dag ca. 325.000 husstande, der modtager boligydelse, jf. tabel 1. Heraf er
ca. 1/3 førtidspensionister.
Tabel 1
Antal husstande med boligydelse fordelt på boligform, december 2004, 1.000 husstande
Lejere
294,7
Ejere
2,0
Andelshavere
27,2
Bofællesskaber
1,0
I alt
324,9
Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, Boligstøtte 2004, 1. april
2005.
Førtidspensionister under den nye førtidspensionsordning, der trådte i kraft 1.
januar 2003, vil ikke blive berørt af ændringen, idet disse modtager boligsikring
efter særlige regler og ikke boligydelse.