Notat 20. september 2005 F2 BVE Spørgsmål 10: ”Ministeren  bedes  tilsende  udvalget  en  oversigt  over  skattetrykket  for  perioden 2000-2010,  idet  det  bedes  kommenteret,  hvordan  det  nye  nationalregnskab  har påvirket opgørelsen af skattetrykket. Det ønskes samtidigt kommenteret, om det er   muligt   at   beregne   et   ”strukturelt”   skattetryk,   der   viser   udviklingen   i skattetrykket helt eller delvist korrigeret for udsving i konjunkturerne (fx bilkøb), renteudviklingen (selskabsskat og pensionsafkastskat) og oliepris.” Svar: I tabel 1 er angivet skattetrykket for perioden 2000-2006, jf. Økonomisk Redegørelse, august   2005.   Der  er  ikke  udarbejdet  en  2010-fremskrivning  i  tilknytning  til Økonomisk  Redegørelse,  august  2005,  jf.  svaret  til  spørgsmål  9,  hvorfor  der  ikke foreligger tilsvarende skøn for skattetrykket for perioden 2007-2010. Fra 2003 til 2004 steg skattetrykket med 1,2 pct.-enheder. Det skyldes især forhold af    midlertidig    karakter    i    form    af    et    markant    højere    provenu    fra pensionsafkastskatten  samt  stigende  indtægter  fra  selskabsskat  og  de  indirekte skatter.  Modsat  har  den  gennemførte  nedsættelse  af  personskatterne  i  2004 isoleret  set  bidraget  til  lavere  beskatning,  og  herudover  bidrager  skattestoppets nominalprincip løbende til en underliggende reduktion af skattetrykket. Det bemærkes, at udviklingen i skattetrykket ikke er et velegnet mål for, i hvilket omfang  den  økonomiske  politik  har  bidraget  til  at  ændre  skattebelastningen. Bidraget   til   skattetrykket   fra   den   økonomiske   politik   kan   vurderes   ud   fra provenuvirkningerne af diskretionære ændringer i skatte- og afgiftsregler.   Tabel 1. Skattetrykket, 2000-2006. Skattetryk (pct. af BNP) 49,5 48,6 48,3 47,9 49,1 49,3 47,9 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2005 Revisionen  af  nationalregnskabet  omfatter  en  flytning  af  ATP-fonden  fra  den offentlige sektor til den private finansielle sektor. Det betyder, at ATP-bidraget er udgået af skattetrykket svarende til en nedjustering af skattetrykket med ca. ½ pct. af  BNP.  Modsat  indregnes  ATP’s  pensionsafkastskat  nu  i  skattetrykket.  ATP’s pensionsafkastskat skønnes i perioden 2000 til 2006 at udgøre mellem 0 og knap ½ pct. af BNP med betydelige variationer fra år til år. På   personskatteområdet   er   den   væsentligste   revision   indregning   af   hævet opsparing   i   virksomhedsskatteordningen,   som   medfører   en   nedjustering   af skattetrykket med ca. 0,1 pct. af BNP.  

2 Revisionen  af  nationalregnskabet  omfatter  desuden  en  ændret  periodisering  af selskabsskatteprovenuet. Denne ændring giver for visse år anledning til betydelige justeringer af skattetrykket med op imod 1 pct. af BNP. For nogle år opjusteres skattetrykket  som  følge  af  ændret  periodisering  af  selskabsskatten,  mens  der  i andre år sker en nedjustering. Den reviderede opgørelse er baseret på skatten af selskabernes  indkomst  i  opgørelsesåret  i  lighed  med  metoden  ved  opgørelse  af personskatteprovenuet.  Den  tidligere  opgørelse  af  provenuet  var  baseret  på selskabernes   skat   for   det   foregående   år   fratrukket   samme   års   obligatoriske acontoskat og tillagt opgørelsesårets obligatoriske acontoskat.   Ændringer vedrørende afgifterne bidrager isoleret set til en mindre opjustering af skattetrykket. Det skyldes primært, at miljøbidraget vedr. ophugning og skrotning af biler samt vejbenyttelsesafgiften er blevet omklassificeret fra offentlig varesalg til skatter og afgifter.   Endelig    kan    nævnes,    at    niveauet    for    BNP    er    opjusteret    som    led    i nationalregnskabsrevisionen,    hvilket    isoleret    set    bidrager    til    at    reducere skattetrykket med omkring 0,5 pct. af BNP. De  nævnte  revisioner  er  alle  af  teknisk  karakter  og  er  dermed  ikke  udtryk  for ændret skattepolitik. Der foreligger ikke beregninger af et såkaldt strukturelt skattetryk. Beregningen af den strukturelle offentlige saldo tager således udgangspunkt i en samlet korrektion for  konjunkturernes  påvirkning  af  både  skatter/indtægter  og  udgifter.  Hertil kommer,  at  beregningen  af  den  strukturelle  saldo  indeholder  en  række  mere specifikke     korrektioner     for     andre     midlertidige     forhold     –     herunder pensionsafkastskat   og   de   samlede   indtægter   fra   Nordsø-aktiviteter   (inkl. overskudsdelingen på finanslovkonto 28.73.04., der i nationalregnskabet ikke har karakter af en skat).