Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 29. september 2005 Folketingets Finansudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 175) Forslag til finanslov for fi- nansåret 2006 har Folketingets Finansudvalg i brev af 2. september 2005 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 1: ”Ad § 20.22.01. Frie grundskoler Hvor stor en del af den samlede bevilling til frie grundskoler udgør be- sparelsen ved at nedlægge den generelle befordringstilskudsordning for elever ved de frie grundskoler? Hvilke regionale forskelle og forskelle mellem forskellige skoletyper gør sig gældende vedrørende udgifterne til transport?” Svar: Besparelsen i forhold til det samlede tilskud til de frie grundskolers område I finanslovforslaget for 2006 er der i 2006 samlet set afsat 3.970,4 mio. kr. til de frie grundskolers område. Dette beløb er fordelt på tre hoved- konti: § 20.22.01. De frie grundskoler, § 20.22.02. Specielle tilskud til elever i frie grundskoler og § 20.22.03. Tilskud til tyske mindretalsskoler. Det fremgår af finanslovforslaget, at § 20.92.03.10 Befordringstilskud til elever ved frie grundskoler fra og med 2006 nedlægges. Hermed opnås en besparelse i 2006 på 47,8 mio. kr., hvilket svarer til 1,2 procent af de samlede tilskud til de frie grundskolers område i 2006. Forskelle mellem regioner og skoletyper Befordringstilskuddet er et elevrettet tilskud, der ikke vil påvirke skoler- nes økonomi. I henhold til gældende regler fordeles befordringstilskud- det efter en vurdering af den enkelte elevs befordringsbehov. Det gen- nemsnitlige befordringstilskud pr. elev, der i skoleåret 2003/04 er opgjort til 2.200 kr.
2 Bilag 1 indeholder oplysninger om fordelingen af befordringstilskuddet til elever i frie grundskoler i skoleåret 2003/04 opgjort efter skolernes regionale placering og foreningstilhørsforhold. Regionale forskelle Som det fremgår af tabel 1, viser en sammenligning på tværs af amter, at elever på frie grundskoler beliggende i Århus Amt samlet set modtager det største befordringstilskud (8,2 mio. kr.), mens elever på skoler i Ribe Amt med et samlet tilskud på 1,1 mio. kr. modtager det mindste tilskud. Sammenlignes i stedet befordringstilskuddet pr. befordret elev er billedet et andet. Som det fremgår af tabel 1, modtager elever på frie grundskoler i Sønderjyllands Amt det højeste gennemsnitlige tilskud pr. befordret elev (4.200 kr.), mens elever på skoler beliggende i Københavns Amt modtager det laveste tilskud pr. befordret elev (1.700 kr.). Forskelle mellem skoletyper Tabel 2 indeholder oplysninger om fordelingen af befordringstilskuddet opgjort på skoletyper. I tabellen er skolernes foreningstilhørsforhold anvendt som udgangspunkt for en opdeling af de frie grundskoler i for- skellige skoletyper. Tabellen viser, at eleverne på Dansk Friskoleforenings medlemsskoler udgør den elevgruppe i landet, der modtager det største samlede tilskud (22,3 mio. kr.). Elevgruppen på Danmarks Privatskoleforenings med- lemsskoler er også en stor tilskudsmodtager (18,0 mio. kr.), når sammen- ligningen gælder det samlede udbetalte befordringstilskud. Sammenlignes i stedet størrelsen af befordringstilskuddet pr. befordret elev, har eleverne på de tyske mindretalsskoler, der er repræsenteret ved Deutshe Schul- und Sprach Verein für Nordschleswig, det højeste gen- nemsnitlige tilskud pr. befordret elev. For denne elevgruppe er tilskuddet pr. befordret elev 5.200 kr., hvilket er mere end det dobbelte af det gen- nemsnitlige befordringstilskud pr. befordret elev.    Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder