Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
15. juni 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L174) Forslag til Lov om ændring af
lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (Præmiering af ekstra praktikplad-
ser og udbetaling af ydelser til elever i erhvervsuddannelses plus) har
Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 15. juni 2005 stillet mig følgen-
de spørgsmål:
Spørgsmål 10:
Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel fra HK/Kommunal:
"Kommunerne lukker de unge ude".
Svar:
Det er vigtigt, at alle arbejdsgivere - private som offentlige - bidrager til,
at vi når målsætningen om 3.000 ekstra uddannelsesaftaler i 2006 sam-
menlignet med 2004.
Jeg forventer i denne sammenhæng, at de kommunale arbejdsgivere løf-
ter deres del af uddannelsesansvaret og bidrager til, at de unge har til-
strækkeligt med uddannelsesmuligheder. Det er også en opgave for of-
fentlige arbejdsgivere, at sikre den nødvendige tilgang af kvalificeret ar-
bejdskraft. Dette omfatter både uddannelsesmuligheder inden for kon-
torområdet og inden for andre relevante kommunale uddannelsesområ-
der som fx de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og tekni-
ske erhvervsuddannelser.
Jeg vurderer, at forslaget om indførelse af en praktikpladspræmie, som
præmierer de arbejdsgivere, der yder en ekstra indsats, giver kommuner-
ne klare incitamenter til at indgå de nødvendige uddannelsesaftaler inden
for de relevante uddannelsesområder.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at det samlede antal indgåede uddannelsesaftaler
inden for det merkantile område, hvoraf kontoruddannelsen udgør en
betydelig andel, i perioden fra 1993 til 2003 er faldet fra ca. 15.700 til ca.
8.600 aftaler årligt. Faldet svarer til ca. 45 pct. Der har således været en