ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
7. juni 2005
Besvarelse af spørgsmål 13 (L 173) stillet af Boligudvalget den 6. juni
2005.
Spørgsmål 13:
Ifølge høringsnotatet ønsker ministeren ikke at prisbillige andelsboliger
skal overgå til at være dyre an delsboliger. I den forbindelse bedes mini-
steren oplyse om det er bedre at disse andelsboliger overgår til en privat
investor til dyre lejeboliger (moderniseret efter boligreguleringslovens §
5, stk. 2)
Svar:
Andelsboliger er ligesom lejeboliger en reguleret boligform. Andelsbo-
ligmarkedet er via prismaksimeringsreglerne i andelsboligloven koblet til
det private udlejningsmarked, som pga. huslejereguleringen er betydeligt
lavere end markedsprisen for tilsvarende boliger. Formålet med lovfor s-
laget er at mindske muligheden for, at andelsboligforeninger i spekulati-
onsøjemed opløser deres andelsforening og sælger deres ejendom til en
ny andelsboligforening eventuelt med samme medlemmer.
For så vidt angår den situa tion, hvor investor efter erhvervelsen af den
tidligere andelsboligejendom, renoverer lejeboligerne med henblik på ved
genudlejning at tage en leje i nærheden af markedslejen, kræver det som
udgangspunkt væsentlige investeringer. Således skal der i dag sk e væ-
sentlige forbedringer (der forøger det lejedes værdi) i lejeboligen for m e-
re end 1.799 kr. m2 eller 205.818 kr. (2005-niveau) i alt pr. lejlighed fø r-
end en lejlighed kan løftes ud af det omkostningsbestemte huslejepri ncip.
Derudover kan det nævnes , at der i mange traditionelle andelsboligfor-
eninger er installationsmangler i form af manglende bad, centralvarme
og/eller toilet. Således er der i dag i traditionelle andelsboliger som he l-
hed installationsmangler i 34% af de boliger, der er opført før 1900. Der
er således i dag et væsentligt renoveringsbehov i andelsboligsekt oren.
Da andelshaverne skal have mulighed for at opløse foreningen, mener
jeg, at vi har valgt den bedste model, som også sikrer , at boligerne kun
bliver dyrere, hvis de gennemgår en om fattende renovering.
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax
33 12 37 78
CVR-nr
10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk