Besvarelse af spørgsmål nr. 4 (ad L 167 forslag til lov
om lægemidler ), som Folketingets Sundhedsudvalg
har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 3.
juni 2005
Spørgsmål nr. 4:
"Ministeren bedes begrunde kravet om, at alle eksisterende markedsfø-
ringstilladelser skal forlænges en gang i medfør af lægemiddelloven, he r-
under hvorfor danske virksomheder skal pålægges denne opgave og mer-
omkostninger ved genregistrering, når genregistrering i f.eks. England og
Tyskland betragtes som overflødig for produkter genregistreret efter 2001.
Ministeren bedes i forlængelse heraf redegøre for, hvilke betæ nkeligheder
der er ved blot at følge den fælles europæiske holdning i forhold til genreg i-
strering, når en sådan foreligger.
Svar:
Efter den gældende lægemiddellov er en udstedt markedsføringstilladelse
til et lægemiddel gyldig i fem år. En tilladelse kan efter ansøgning forlæ n-
ges med fem år ad gangen.
Med lovforslaget afskaffes kravet om, at en markedsføringstilladelse skal
fornys hvert femte år. Ifølge lovforslagets § 27 skal en tilladelse i stedet kun
forlænges én gang efter de første fem år . Herefter vil den som udgangs-
punkt gælde uden tidsbegrænsning, med mindre der indtræffer fo rhold,
som giver anledning til at ændre, suspendere eller tilbagekalde tillade lsen.
Ved behov for særlig overvågning af et lægemid del kan dog stilles krav om
en yderligere godkendelse efter en ny femårsperiode.
Denne bestemmelse kommer også til at omfatte eksisterende markedsfø-
ringstilladelser. Efter overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 107, stk. 2,
vil en eksisterende markedsføringstilladelse dog tidligst kunne få tidsub e-
grænset gyldighed, når tilladelsen er blevet forlænget i medfør af den nye
lægemiddellov. Hvis en indehaver af en markedsføringstilladelse har in d-
sendt ansøgning om forlængelse af markedsføringstilladelsen inden lovens
ikrafttræden, kan L æ gemiddelstyrelsen kræve supplerende oplysninger,
hvis ansøgningen ikke opfylder kravene i den nye lov.
Af bemærkningerne til § 27, som henviser til § 107, stk. 2, fremgår, at kra-
vet om mindst én revurdering af lægemidlet efter lovens ikrafttræde lse skal
sikre, at alle læ gemidler har været undergivet en vurdering i forhold til kr a-
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
28. juni 2005
Kontor:
4.s.kt.
J.nr.:
2004-13000-16
Sagsbeh.:
HBJ
Fil-navn:
L167-sp.4.doc