Besvarelse af spørgsmål nr. 26 (ad L 167 forslag til
lov om lægemidler ), som Folketingets Sundhedsudvalg
har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den
28. juni 2005
Spørgsmål nr. 26:
Uagtet, at ministeren oplyser, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt
at vurdere størrelsen af et DUT -krav, vil ministeren så garantere, at amter
og kommuner vil blive kompenseret for de merudgifter, der er forbundet
med gennemførelse af dele af lovforslaget, bl.a. forlængelsen af datab e-
skyttelsesperioden og risikostyringsprogrammet. Vil ministeren tilsende
udvalget et notat, der indeholder et skønsmæss igt overslag over forventede
udgifter med oplysning om hvilke forudsætninger og kriterier m.v., der in d-
går i beregningsgrundlaget?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at de mulige virkninger af lovforslaget i relation til den
forlængede databeskyttelsesperiode samt risikostyringsprogrammer formelt
set giver grundlag for at rejse en sag efter DUT-reglerne. Det er imidlertid
ikke muligt at skønne over eventuelle merudgifter for de fremtidige regi o-
ner.
Eventuelle merudgifter i forbindelse med den forlængede databesky ttelses-
periode vil først kunne begynde at optræde efter år 2011. En DUT -sag vil
derfor først kunne afklares efter dette tidspunkt. For så vidt angår risikosty-
ringsprogrammer er sådanne endnu ikke etableret, og eventuelle merudgif-
ter kan derfor ikke vurderes på nuværende tidspunkt, men må under alle
omstændigheder antages at blive minimale. Ovennævnte er meddelt de
kommunale parter.
Jeg finder det ikke muligt at udarbejde det af udvalget ønskede notat om
skønsmæssige overslag over forventede udgifter. Opst illingen af skøn må t-
te i givet fald bygge på et omfattende sæt af forudsætninger om bl andt an-
det fremkomsten af nye lægemidler i fremtiden, disses markedsandele,
fremkomsten af kopier, hvis de nugældende regler om databeskyttelse var
gældende henholdsvis e fter de nye regler - og en række andre fo rhold, der
vil kunne påvirke de fremtidige markedsforhold og dermed prisdannelsen
på lægemidler. Jeg finder det derfor ikke muligt med en blot tilnærmelig
grad af realisme at opstille et sådant sæt af forudsætninger , der i et vist
omfang vil have karakter af rene gæt. Jeg må derfor afstå herfra.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
28. juli 2005
Kontor:
4.s.kt.
J.nr.:
2004-13000-16
Sagsbeh.:
hsa
Fil-navn:
L167-sp.24.doc