L 165 Forslag til lov om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark.

Af: Videnskabsminister Helge Sander (V)
Udvalg: Udvalget for Videnskab og Teknologi
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Spørgsmål 9

Vil ministeren tage initiativ til at fremsætte et ændringsforslag som nedenstående, eller vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag med dette indhold? § 8: der indsættes et nyt stk. 2 (så forslagets stk. 2 bliver til stk. 3) stk. 2: Administrator skal sikre, at oplysningerne om registranternes navn, adresse og telefonnummer er offentligt tilgængelige. § 8 : Stk. 3 ændres, så det kommer til at se således ud (den sidste sætning er den samme, som allerede står der): Administrator skal efter anmodning fra en registrant sikre, at den pågældendes navn, adresse og telefonnummer ikke gøres offentligt tilgængelige jf. stk. 2, hvis disse oplysninger i henhold til anden lovgivning er undtaget fra offentlighed. Oplysningerne vil dog kunne videregives til det i henhold til §13 nedsatte klagenævn i forbindelse med behandling af konkrete sager og til andre i det omfang, det er berettiget i medfør af anden lovgivning i øvrigt. Begrundelse: Det er vigtigt, at det fremgår direkte af lovteksten, at den database, der føres over registranter, skal være offentlig tilgængelig, som det er tilfældet i dag. Ved at sætte det direkte ind i lovteksten, undgår man usikkerhed om fortolkningen. I den betænkning, der blev udarbejdet om administration af domænenavne i september 2004 (betænkning nr. 1450), er det da også medtaget i forslaget til lov, at databasen skal være offentligt tilgængelig. Det bør desuden være klart, at loven ikke går videre end den beskyttelse, der følger af anden lovgivning (lov om person databeskyttelse m.v.) Derfor bør det ligeledes fremgå klart af loven, at der ikke er tale om videre beskyttelsesregler end de gældende. Ifølge disse kan en fysisk person få fjernet personoplysninger fra den offentligt tilgængelige database under de betingelser, der iøvrigt allerede gælder i lovgivningen.
Dato: 30-05-2005
Status: Endeligt besvaret
Dokumentdato: 31-05-2005
Modtaget: 31-05-2005
Omdelt: 31-05-2005

UVT L 165 - svar på spørgsmål 9, fra videnskabsministeren

L 165 svar spm 9 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 30-05-2005
Modtaget: 30-05-2005
Omdelt: 30-05-2005

Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende den offentlig tilgængelighed af databasen over registranter, til videnskabsministeren