Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post [email protected] Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 Dok-id. 356342 Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 4 (L165) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 12 maj 2005. Med venlig hilsen Helge Sander
Spør gsmål nr. 4 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 12 maj 2005 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L165)   Spørgsmål 4 Ministeren bedes redegøre for konsekvensen af vedtagelsen af lovforslaget i forhold til den verserende sag mellem DIFO og Digital Marketing Support og i forhold til fremtidige sager af samme karakter. Svar: Forslag til lov om internet-domæner, der særligt tildeles Danmark, er en generel lov, der fastsætter de overordnede rammer for administrationen af int  ernet- domæner, der særligt tildeles Danmark. Lovforslaget sigter ikke mod den verserende sag mellem Digital Marketing Support og DIFO vedrørende 2. ordens domænet co.dk. Lovforslaget fastsætter, at administrationen af internet  -domæner, der særligt tildeles Danmark, skal i offentligt udbud. Herved er det ikke givet på forhånd, at det er DIFO, der efter et sådan udbud er administrator af .dk. For at sikre, at alle verserende retssager mod administrator kan videreføres, fastsætter lovforslagets § 19, at den nye administrator indtræder i verserende retssager og klagenævnssager vedrørende den hidtidige administrator. Denne regel skal sikre de registranter, der har anlagt sag mod administrator ved domstole eller klagenævn. Lovforslaget hindrer ikke anvendelse af 2. ordens domæner i Danmark. Lovforslaget giver administrator adgang til at fastsætte forretningsbetingelser, som vil kunne omfatte spørgsmål om 2. ordens domæner. Jeg kan ikke på forhånd gå ind i en nærmere vurdering af eventuelle kommende konkrete sag   er, som må afgøres på baggrund af det nye regelsæt.