Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post [email protected] Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 Dok-id. 357181 Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1 (L 164) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 13. maj 2005. Med venlig hilsen Helge Sander
Spørgsmål nr. 1 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 13. maj 2005 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L 164) Spørgsmål 1 ”Kan ministeren bekræfte, at det EU   -direktiv fra 2003, som ministeren henviser til som begrundelse for lovforslaget vedrørende småforbrugerabonnement, ikke stiller ultimativt krav om afskaffelse af muligheden for småforbrugerabonnement i dansk lovgivning, men at Danmark i lighed med andre EU- og EØS   -lande uden juridiske konsekvenser i EU-retlig forstand kan fortsætte med at have muligheden for småforbrugerabonnement?” Svar: Indledningsvis skal jeg bemærke, at hverken lovforslaget eller EU  -direktivet stiller et sådant ultimativt krav. Forsyningspligtudbyderen, TDC, tilbyder i dag frivilligt et småforbrug erabonnement. TDC vil fortsat kunne tilbyde særlige abonnementer rettet mod småforbrugere, når blot kunderne har adgang til frit operatørvalg. Kommissionen har dog i en udtalelse af 11. marts 2004 oplyst, at det danske små forbrugerabonnement ikke er foreneligt med EU-reglerne, i sin nuværende form, idet forsyningspligtudbyderen ikke er forpligtet til at udbyde abonnementet. Kommissionen oplyser desuden, at det ikke er muligt at lave undtagelser fra kravet om adgang til frit operatørvalg. Det må på baggrun  d af Kommissionens udtalelse således konstateres, at det  ikke uden videre er muligt at opretholde den eksisterende regulering, hvor kunder med småforbrugerabo nnement kan forhindres i at ringe via frit operatørvalg. Kommissionens udtalelse peger dog på, at  det vil være muligt at ændre de da nske regler, så forsyningspligtudbyderen forpligtes til at udbyde et småforbrugerabo nnement. En sådan løsning ville sikre overensstemmelse med de gælde  nde EU-regler. Det synes dog ikke hensigtsmæssigt at indføre nye krav   , når markedet selv har tilvejebragt tilsvarende billige løsninger til forbrugerne. Der er således fastnet  - abonnementer, der er næsten lige så billige som TDC’s småforbrugerabonnement. Desuden kan man som forbruger vælge et mobilabonnement som alternativ t  il fastnettelefonen til priser, der er væsentligt lavere.