Fremsat 27-04-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 11-05-2005
Betænkning afgivet 02-06-2005
2. behandlet/direkte til 3. behandling 09-06-2005
3. behandlet, vedtaget 14-06-2005
Ministerområde:
Justitsministeriet
Straffelovens bestemmelser om uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse ændres, således at det fremhæves, at det ved strafudmålingen skal anses som en særlig skærpende omstændighed, at forholdet er begået i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel.
Baggrund:
Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at formålet med lovforslaget var at opnå en skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, der skete i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel.
Det fremgik endvidere, at det var forudsat, at der i retspraksis skete en forhøjelse af strafudmålingsniveauet i sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel, således at straffen for uagtsomt manddrab ved særlig hensynsløs kørsel, der i normaltilfældene hidtil som udgangspunkt var straffet med 6-8 måneders fængsel, blev forhøjet til som udgangspunkt fængsel i 10-12 måneder. Dette ville svare til retspraksis ved uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel.
Lovforslaget vedtaget med 95 stemmer (V, S, DF og KF); 20 (RV, SF og EL) stemte hverken for eller imod.