J . N r . 2 0 0 4 - 4 5 2 8 - 4 4 1
Spørgsmål 2.
Hvordan vil ministeren sikre, at foreninger, der hverken er medlem af Dansk Ungdoms
Fællesråd eller af idrættens hovedorganisationer er omfattet af bestemmelserne i L 157
om indhentelse af børneattesten ?
Svar:
Lovforslagets § 1 omfatter ifølge sin ordlyd offentlige forvaltningsmyndigheder og
private fysiske og juridiske personer. Det betyder, at § 1 omfatter en meget bred kreds
af institutioner, foreninger m.v. Den egentlige afgrænsning følger imidlertid som det
også fremgår af s. 10 i lovbemærkningerne af bestemmelsen i lovforslagets § 2,
hvorefter der skal fastsætte nærmere regler om indhentelse af børneattest, når de i § 1
nævnte myndigheder og fysiske og juridiske personer skal ansætte eller beskæftige
personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn
under 15 år.
Som det også fremgår af svar på spørgsmål 1, er der i Kulturministeriets og
Undervisningsministeriets udkast til bekendtgørelser lavet en klar og positiv
afgræn sning af, hvilke myndigheder og private og juridiske personer der omfattes af
pligten til indhentelse af børneattester, og hvilke former for jobfunktioner der er tale
om. Bekendtgørelsesudkastene er vedlagt L 157 som bilag 2 og 8. Det har samtidig den
konsekvens, at det ikke er alle institutioner, myndigheder m.v. eller enhver
personkreds, der bliver omfattet af den obligatoriske indhentelse af børneattester. For
de myndigheder, foreninger m.v. der ikke er omfattet af den obligatoriske ordning i L
157, vil der ikke være noget til hinder for, at de som hidtil indhenter en børneattest
efter de regler, der gælder for sådanne attester i § 36 i Kriminalregisteret, dvs. på
frivillig basis. Det er op til den enkelte myndighed, forening m.v. selv at afgøre.
På Kulturministeriets område, kan jeg tilføje, at DIF har oplyst, at DIF og DGI
tilsammen har ca. 15.000 medlemsforeninger, og der efter deres skøn er ca. 1000
yderligere foreninger. DIF vurderer, at der af disse 1000 foreninger er meget få, der har
med børn og unge at gøre. Der er primært tale om voksenforeninger.
Endvidere kan jeg oplyse, at Kulturministeriets udkast til bekendtgørelse p.t. er i
høring med høringsfrist til den 4. maj 2005.