Skatteministeriet J.nr.   2004-231-0037 Den Til Folketingets Skatteudvalg L    147- Forslag til Lov om ændring af lov om tobaksafgifter. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1  - 3. Kristian Jensen /  John Fuhrmann

Spørgsmål  1:   Vil  lovforslaget  medføre,  at  der  bliver  givet  længere  kredittid  til tobaksvirksomhederne,   og   er   der   i   givet   fald   taget   højde   for   det,   således   at virksomhederne ikke kommer til at tjene på det?             Svar:   Lovforslaget vil ikke ændre kredittiderne generelt. Virksomhedernes likviditet og indtjening vil derfor ikke blive påvirket generelt. Dispensationsmuligheden  betyder  dog,  at  enkelte  virksomheder  i  enkeltstående tilfælde kan få forlænget kredittiden. Det er en konsekvens af, at EU -reglerne angiver, at afgiften først skal forfalde, når varerne overgår til forbrug (forlader afgiftsoplaget), og ikke som ved de nuværende regler når stempelmærkerne udleveres.   Dispensationsmuligheden  forventes  ikke  at  få  nogen  væsentlig  betydning  for  de samlede afgiftsbetalinger. Den vil først og fremmest kunne benyttes af virksomheder med meget ringe omsætning og/eller i forbindelse med helt enkeltstående situationer. Meningen med forslaget og dispensationsmuligheden er at sikre, at alle virksomheder betaler det de skal – hverken mere eller mindre.    Spørgsmål  2:   Hvor  stor  en  økonomisk  fordel  får  tobaksvirksomhederne  af  dette forslag?            Svar:  Som nævnt i svaret til spørgsmål 1 bliver tobaksvirksomhedernes økonomi   generelt ikke påvirket af dette forslag. Enkelte virksomheder kan i dog enkelte særlige tilfælde få forlænget deres kredittid på grund af dispensationsmuligheden.

Spørgsmål 3:    Ministeren bedes redegøre for, hvor stort et beløb, der årligt ko mmer ind i punktafgifter på tobak, samt hvilke virksomheder punktafgifterne stammer fra? Svar:  Statens indtægter fra tobaksafgiften fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1 - Statens indtægter fra tobaksafgift, mio. kr. Tobaksafgiften kan henføres til forskellige tobaksvarer. Tobaksprovenuets fordeling på forskellige tobaksvarer i 2004 fremgår af tabel 2. Tabel 2 – provenuet fra de forskellige tobaksformer i 2004   Tobaksafgift i alt 7.036.547        heraf:        Afgift af cigaretter. 6.378.291        Afgift af cigarer mv. 58.883        Afgift af pibetobak mv. 599.373 Anm.: Afgift af pibetobak mv. indeholder både afgifter fra røgtobak t il pibe og hjemmerullede    cigaretter. Ud over afgifter på tobak er der også afgift på cigaretpapir mv. Statens indtægter herfra var i 2004 på ca. 45 mio. kr. Tobaksafgiften betales af virksomheder, der fremstiller og/eller importerer tobak. Skatteministeriet må ikke oplyse, hvor meget de enkelte virksomheder hver især betaler i afgift. Det fremgår dog af tabel 2, at langt den største del af tobaksprovenuet kommer fra cigaretter. Det skyldes, at fabriksfremstillede cigaretter 1. er den mest udbredte tobaksvare 2. er den tobaksvare med den højeste afgift – målt som andel af forbrugerprisen Både  markedet  for  fabriksfremstillede  cigaretter  og  røgtobaksmarkedet  er  i  øvrigt præget af, at forholdsvis få aktører sidder på meget store markedsandele. På skatt eministeriets hjemmeside www.skat.dk og i Skatteministeriets ”Rapport om grænsehandel 2004” findes der mange flere og mere uddybende oplysninger om statens indtægter fra tobaksafgiften og tobaksmarkedet mv. Regnskab 2002 Regnskab 2003 Regnskab 2004 FL 2005   7.679 7.671 7.037 7.280