Stormgade 2-6
1470 Køb enhavn K
T 33 95 13 10
F 33 95 13 11
www.minff.dk
[email protected]
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Den 11. maj 2005
J.nr. 5162/
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 21. april 2005 udbedt sig
min besvarelse af følgende spørgsmål 5, ad L 145.
Ad L 145 spørgsmål 5:
Vil ministeren oversende en gennemgang af samt en forklaring på samtlige bemyndigelser i lovfor s-
laget, herunder om bemyndigelserne er påkrævet af hensyn til EU -retten?
Svar:
./.
Gennemgangen af samtlige bemyndigelser i lovforslaget er foretaget i vedlagte skema Oversigt over
bemyndigelser i forslag til fødevarelov.
Der er for hver bemyndigelse anført eksempler på bekendtgørelser og lignende opdelt efter, om der er
tale om implementering, herunder nødvendig supplement, til EU-regler, eller om det er nationale reg-
ler. Det skal i den forbindelse dog bemærkes, at afgrænsningen mellem især regler, som supplerer EU-
regler, og nationale regler kan være flydende. Som eksempel kan nævnes, at en lang række forordnin-
ger og direktiver forudsætter, at der nationalt udpeges en eller flere tilsynsmyndigheder, medens selve
fordelingen af opgaver og kompetencer mellem myndigheder er et nationalt anliggende. En lang række
af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 228 af 1. april 2005 om Fødevarestyrelsens opgaver og befø-
jelser er således, alt efter om der lægges vægt på bestemmelsernes blotte eksistens eller på deres in d-
hold, enten et nødvendigt supplement til EU-regler eller nationale regler.
Som det fremgår af det vedlagte skema er en stor andel af bemy ndigelserne hjemmel for både EU -
relateret lovgivning og nationale regler. Der er i de fleste tilfælde tale om emnemæssigt afgrænsede,
såkaldt horisontale bekendtgørelser, som har hjemmel i flere bestemmelser i fødevareloven. Typisk
indeholder de meget detaljerede tekniske bestemmelser, som implementerer EU-reglerne på området
suppleret med nationale regler vedrørende den offentlige fødevarekontrol, strafbestemmelser og enkel-
te nationale krav, som er gennemført primært af hensyn til det høje niveau for forbrugerbeskyttelse,
som vi ønsker her i landet.
Et eksempel på dette er bekendtgørelse nr. 1271 af 13. december 2004 om fødevarehygiejne, hvor
f.eks. lovforslagets § 4, stk. 1, vil være hjemmel til såvel sammenhængende implementering af en
række meget detaljerede EU-regler vedrørende fødevarehygiejne som fastsættelse af nationale regler
på området. De nati onale regler omfatter især detailområdet, som kun i begrænset omfang er reguleret
på fællesskabsplan. Som eksempel på sådanne nationale regler kan nævnes b ekendtgørelsens § 37,
som fastsætter detaljerede regler for detailforretningers salg af uindpakkede fødevarer.