Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0028 Dok.: SAL40075 Besvarelse af spørgsmål nr.  4 af 13. april 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende for- slag til lov om ændring af lov om oprettelse af et centralt dna-profilregister og retsplejelo- ven (Udvidelse af dna-profil-registerets persondel, indikationskrav ved legemsundersøgelse m.v.) (L 14). Spørgsmål: ”Ministeren oplyste under 1. behandling, at arbejdsgruppen under Rigsadvokaten om regler  for  opbevaring  m.v.  af  biologisk  materiale  forventedes  at  afslutte  sit  arbejde inden for meget kort tid, og at arbejdsgruppens rapport ville kunne indgå i udvalgets behandling af lovforslaget. Ministeren bedes oplyse, hvornår arbejdsgruppens rapport foreligger, og om min iste- ren vil oversende rapporten til udvalget, således at den kan indgå i udvalgets b  ehand- ling af lovforslaget.” Svar: Om den rapport om opbevaring m.v. af biologisk materiale i straffesager, som justitsministeren omtalte under 1. behandlingen af lovforslaget den 3. marts 2005, kan det oplyses, at Justitsmini- steriet den 21. april 2005 fra Rigsadvokaten har modtaget arbejdsgruppens rapport sammen med et af Rigsadvokaten udarbejdet notat, hvori der redegøres dels for hovedpunkterne i arbejdsgrup- pens rapport, dels for Rigsadvokatens synspunkter om dette spørgsmål . Rigsadvokaten har i den forbindelse anført, at han generelt kan tilslutte sig arbejdsgruppens an- befalinger, herunder at der bør fastsættes nærmere regler for opbevaring og destruktion af biolo- gisk  materiale.  Forskrifterne  bør  efter  Rigsadvokatens  opfattelse  også   omfatte  materiale,  som ikke er tilvejebragt ved et legemsindgreb, idet det må anses for hensigtsmæssigt, at der sker en samlet regulering af spørgsmålet om opbevaring og destruktion af biologisk mat eriale. Justitsministeriet  vil  nu  overveje,  hvordan  der  nærmere  skal  følges  op  på  arbejdsgruppens  og Rigsadvokatens anbefalinger.
- Der  vedlægges  til  orientering  kopi  af  arbejdsgruppens  rapport  og  Rigsadvokatens  notat  af  21. april 2005.