Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 10. maj 2005 Det Energipolitiske Udvalg har i brev af 3. maj 2005 stillet mig følgende spørgsmål 54 vedrørende L 136, som jeg hermed skal besvare. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Spørgsmål 54: ”Ad svar på spørgsmål 30 En undersøgelse af Ecofys (”Mitigation of CO2 emission from the building stock, 2004”) viser for EU(15), at det store besparelsespotentiale (ca. 80 pct.)  ligger i bygninger med et etageareal på  mindre end 200m2. Kan mi- nisteren oplyse besparelsespotentialet i de bygninger, der ikke er omfattet af lovforslaget?” Svar: Bygninger med et areal under 200 m2 udgør også i Danmark en meget stor del af det opvarmede areal. Det er derfor naturligt, at en meget stor del af besparelsespotentialet er i mindre bygninger. Derfor stilles der også i de nye energibestemmelser i bygningsregl ementet krav om energimæssige forbedringer ved væsentlige forandringer af alle bygninger, uanset størrelse. Hermed går vi i Dan mark videre end EU’s bygningsdirektiv, hvor disse krav alene gælder for bygninger større end 1000 m2. Vi har derfor i høj grad taget hensyn til den problemstilling, der fremgår af den o mtalte rapport. I lovforslaget er alle offentlige bygninger omfattet af krav om energimærk- ning ved salg, og offentlige bygninger over 1000 m2 er omfattet af kravene om regelmæssig energimærkning.

Side 2 af 2 På baggrund af oplysninger fra BBR skønnes bygninger under 1000 m2 at udgøre 10 % af det samlede offentlige bygningsareal. Under forudsætning af, at besparelsesmulighederne er jævnt fordelt på de forskellige bygning s- størrelser, vil en udvidelse af den regelmæssige energimærkning til at om- fatte alle offentlige bygninger øge besparelserne i den offentlige sektor med 10 % som følge af energimærkningen. Med venlig hilsen Flemming Hansen