Folketingets Energipolitiske Udvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato
J.nr.
:
:
28. april 2005
Det Energipolitiske Udvalg har i brev af 20. april 2005 stillet mig følgende
spørgsmål 35 vedrørende L 136, som jeg hermed skal besvare.
Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
Spørgsmål 35:
"Hvordan tænkes bestemmelsen i § 6, stk. 2, kontrolleret kan det gen-
nemføres ved at gøre tinglysningens gyldighed betinget af, at der findes en
energimærkningsrapport?"
Svar:
Der vil ikke blive foretaget kontrol heraf. Køberen har selv incitamentet til
at kræve energimærkningen udleveret fra sælger. Desuden kan køberen
lade energimærkningen udarbejde på sælgerens regning inden for en rim e-
lig frist, hvis sælger ikke vil udlevere energimærkningen.
Regeringen ønsker ikke at gøre tinglysningen betinget af, at sælger har ud-
leveret energimærkningen til køber. Tinglysningen sikrer køberen mod
sælgers kreditorer og andre aftaler om ejendommen, og det må derfor ikke
komme køberen til skade, hvis en sælger ikke vil udlevere energimærknin-
gen.
Hertil kommer, at det ikke vil harmonere med de bestræbelser, der pågår
med henblik på at modernisere og forenkle tinglysningssystemet, hvis tin g-
lysningen gøres betinget af, at der foreligger energimærkning.
Med venlig hilsen
Flemming Hansen