Folketingets Energipolitiske Udvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato
J.nr.
:
:
26. april 2005
Det Energipolitiske Udvalg har i brev af 19. april 2005 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 136, som jeg hermed skal besvare.
Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
Spørgsmål 2:
"Ministeren oplyste under første behandlingen af lovforslaget, at SF’s for-
slag om et bygningssyn (”bilsynsmodel” med syn hvert 5. år og gradvis
indfasning) ville koste 200 mio. kr. mere om året, og at ministeren mente,
at ”det er for meget i forhold til den effekt, vi yderligere vil få i forhold til
lovforslaget”. Ministeren bedes på den baggrund redegøre for nettoo m-
kostningerne for det offentlige og for husejerne ved en gennemførelse af
SF’s forslag i forhold til omkostningerne ved det eksisterende system og
som gennemført med lovforslaget.” "
Svar:
For enfamiliehuse og fritidshuse ventes lovforslaget at medføre, at udgif-
terne til energimærkning vil stige fra de nuværende ca. 160 mio. kr. pr. år
til ca. 210 mio. kr. pr. år. Stigningen skyldes, at enfamiliehuse i fremtiden
også skal energimærkes ved udlejning, samt at sommerhuse over 50 m² i
fremtiden skal energimærkes ved salg. Udvidelsen af gyldigheden fra 3 til
10 år medvirker til at begrænse stigningen i udgifterne for de private hus-
stande.
Hvis alle enfamiliehuse energimærkes hvert 10. år, og ikke kun ved salg,
vilntallet af energimærkninger stige fra ca. 80.000 om året til ca. 150.000,
hvilket vil medføre en stigning på 200 mio. kr. til 400 mio. kr. pr. år i o m-
kostninger for forbrugerne i forhold til lovforslaget. Regelmæssig energi-
mærkning af den enkelte bygning vil desuden være dyrere end energi-
mærkning ved salg, fordi der ikke længere kan spares penge ved at gen-
nemføre energimærkning og huseftersyn samtidig.
