Justitsministeriet Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2005-740-0019 Dok.: AKJ40105 Besvarelse af spørgsmål nr.   7 af 3. maj 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende fo r- slag til lov om ændring af retsplej  eloven og forskellige andre love (Sagsomkostninger, rets- hjælp og fri proces) (L 132). Spørgsmål   nr. 7: ”Ministere n bedes kommentere henvendelsen af 2. maj 2005 fra Advokatsamfundet, jf. REU L 132, bilag 11.” Svar: Henvendelsen  til  Retsudvalget  vedrører  fastsættelsen  af  sagsomkostninger  i  tilfælde,  hvor  den vindende part under retssagen har været repræsenteret af en advokat, som er ansat hos parten. Med  lovforslaget  videreføres  i  overensstemmelse  med  Retsplejerådets  forslag  i  b  etænkning  nr. 1436/2004  om  reform  af  den  civile  retspleje  III  (Adgang  til  domstolene)  (herefter  ”betænkni   n- gen”) de gældende regler    om, at udgifter til advokatbistand i forbindelse med retssagen skal er- stattes  med  et  passende  standardiseret  beløb,  jf.  pkt.  2.3.3  i  lovforslagets  almindelige  b emær  k- ninger. Advokatrådet anfører i henvendelsen til Retsudvalget, at der   ved fastsættelsen af dette belø   b bør sondres  mellem,  om  den  vindende  part  under  retssagen  har  været  repræsenteret  af  en  a dvokat, der er ansat af parten, eller af en advokat fra en selvstændig advokatvirksomhed. Adv  okatrådet henviser bl.a. til, at Retsplejerådet i betænkningen skulle hav   e stillet forslag herom. Justitsministeriet skal hertil bemærke, at spørgsmålet om udmåling af sagsomkostninger til dæ k- ning  af  udgifter  til  advokatbistand  i  tilfælde,  hvor  advokaten  er  ansat  af  parten,  er  omtalt  i  b  e- tænkningens  afsnit  om  gældende  ret,  jf. betænkningen  side  121.  Her    er  det  anfør t,  at  sagsom- kostninger i disse tilfælde traditionelt udmåles på samme måde, som når parten under ret ssagen er repræsenteret af en advokat fra en selvstændig advokatvirksomhed, men at Østre Landsret ved afgørelse af 2 1. august 2003 ændrede   praksis, således at sagsomkostni ngerne til dækning af u  d- gifter til advokatbistand ved en ansat advokat i stedet fastsættes til 2/3 af de sæ dvanlige takster.

- 2 - Spørgsmålet om udmåling   en af sagsomkostninger til dækning af udgifter til a  dvokatbistand sæ  r- ligt i tilfælde, hvor advokaten er ansat af   den pågældende    part, er ikke i øvrigt omtalt i b etæn  k- ningen. Efter  offentliggørelsen  af  betænkningen  i  januar  2004  har  Højesteret  ved  den  afgørelse  af  29. april 2004, som er vedlagt Advokatrådet s henvendelse til Retsudvalget, ændret den   omtalte afgø- relse fra Østre Landsret. Højesteret     lagde i afgørelsen til grund , at en part, der under en retssag er repræsenteret af en   ansat advokat, ikke har afholdt nogen ”udgift til advokats alær” som anført i den  gældende  bestemmelse  i  retsplejelovens  §  312,  stk.  2,  og  at  en  sådan  part  derfor  ikke skal have tilkendt sagsomkostninger til dækning  af udgifter til advokatbistand, men de  rimod i  givet fald kan få tilkendt et beløb som kompensation for advokatens tidsf  orbrug ved fremmøde  i retten i forbindelse med retsmøder. Efter Højesterets afgørelse kan parten ikke efter reglerne om sags- omkostninger  få  kompensation  for  advokatens  arbejde  med  retss agen  i  øvrigt  (udarbejdelse  af processkrifter, forberedelse af domsforhandlingen mv.). Som anført  ovenfor viderefører lovforslaget de gældende regler, hvorefter udgifter til advoka   tbi- stand erstattes med et passende standardiseret beløb, der ikke afhænger af partens konkrete u   d- gifter til advokatbistand. Højesterets oven for omtalte afgørelse, som bl.a. bygger på en   ordlyds- fortolkning af retsplejelovens § 312, indebærer   som nævnt, at en part, der er repræsent eret af en ansat  advokat,  ikke  får  dækket  sine  udgifter  til  advokatbistand     i  forbindelse  med  retssagen  på samme måde, som  hvis parten er repræsenteret af en ekstern a  dvokat. Justitsministeriet  finder,  at  størrelsen   af  den  kompensation  for  udgifter  til  advokatbistand,  som tilkendes den vindende part, alene bør  afhænge af, om parten under sagen er repræsenteret af en mødeberet tiget advokat, og ikke af, om parten betaler advokaten for arbejdet på den ene eller den anden måde   - som et salær   (ekstern advokat) eller som løn  (ansat advokat)  - jf. pkt. 2.3.3 i lov- forslagets  almindelige  bemærkninger  .  Dette  gæ  lder,  selv  om  lønudgiften   til  en  ansat  advokat generelt  måtte  være  lavere  end  salæret  til  en  ekstern  advokat,  idet  sagsomkos tningerne  som nævnt    udmåles efter standard iserede takster. Dette svarer til den retstilstand, som var gældende indtil de ovennævnte afgørelser fra henholdsvis    Østre Landsret og Højest    eret. Rent teknisk er lovforslaget udformet således, at o rdet ”advokatsalær” i de t gældende § 312, stk. 2, 4. pkt., ændres   til ”advokatbistand”  , jf. det foreslåede § 316, stk. 2, 2. pkt., hvi lket som anført i bemærkningerne til lo  vforslagets § 1, nr. 8, indebærer, at    en part, der er repræ  senteret af en mø- deberettiget advokat under hele retssagen, og som tilkendes fulde sagsomkostninger, i alle tilfæ  l- de skal have tilkendt det sædvanlige standardiserede sagsomkostningsb  eløb til dæ   kning af udgif- ter  til  advokatbistand.  Der  kan  i  øvrigt  henvises  til  besvarelsen  af  spørgsmål  nr.  4  vedrørende lovforslaget.