Skatteministeriet
J.nr. 2005-411-0042
Den
Til
Folketingets Skatteudvalg
L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove.
(Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen).
Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 40-52 og 55-61 af 15. april
2005.
Kristian Jensen
/ Ivar Nordland
Side 2
Spørgsmål 40: I forlængelse af spørgsmål 3 anmode s ministeren om at redegøre for
baggrunden for de foretagne ændringer i lovforslaget i forhold til L 153 (folketingsåret
2004-05, 1. samling), herunder, hvilke forskelle dette medfører i det foreslåede regelsæt
i forhold til det i L 153 foreslåede?
Svar: Der henvises til svaret på spørgsmål 3.
Side 3
Spørgsmål 41: Mener ministeren ikke, at så væsentlige ikrafttrædelsesbestemmelser
som de, der er angivet i lovforslagets § 14, stk. 8-11 brude være indarbejdet i selve de
pågældende love, idet de anførte overgangs bestemmelser vil være gældende i mange år
frem?
Svar: Jeg mener ikke, at bestemmelserne i lovforslagets § 14, stk. 8-11, bør
indarbejdes i de pågældende love, idet der er tale om overgangsbestemmelser.
Side 4
Spørgsmål 42: Der bedes nærmere redegjort for valget af koncerndefinition i den
foreslåede § 31 C (lovforslagets § 1, nr. 16). Mener ministeren ikke, at den ret
subjektive bestemmelse er i strid med regeringens ønske om at objektivisere så mange
skatteregler som muligt, og er der ved reglens udformning tænkt på, at muligheden for
sambeskatning af nogle vil blive opfattet som en ret, og af andre som en pligt?
Svar: Koncerndefinitionen er ændret i L 121 i forhold til den foreslåede definition i
lovforslaget L 153 i 1. samling (før folketingsvalget). Den definition, som blev foreslået
i L 153 var den almindelig anvendte definition i skatteretten. Den medførte bl.a., at ét
selskab kunne deltage i flere koncerner, hvilket ville være uhensigtsmæssigt, når hele
indkomsten
i
selskabet,
som
foreslået
i
L
121,
skal
medregnes
i
sambeskatningsindkomsten. Definitionen blev da også kritiseret i høringssvarene.
Ved udformningen af den foreslåede § 31 C i L 121 er der lagt vægt på, at der er tale
om en koncerndefinition, som er velkendt for virksomhederne og som er internationalt
anerkendt. Baggrunden for objektivering af skattereglerne er ofte et hensyn til
borgernes og virksomhedernes retssikkerhed. Det vurderes, at retssikkerheden for
virksomhederne styrkes ved at anvende en definition, som er velkendt.
Definitionen anvendes i regnskabslovgivningen ved afgrænsning af kredsen af
selskaber, der skal omfattes af det konsoliderede koncernårsregnskab, og i aktie - og
anpartsselskabsloven. Ved at anvende samme afgrænsning opnås en række fordele.
-
Skæringstidspunktet for medregning af indkomst i nye koncernselskaber bliver
eksempelvis det samme i sambeskatningsregler og i koncernregnskabsregler (se
herom svaret på spørgsmål 35).
-
Når et selskab er omfattet af reglerne om konsolideret koncernårsregnskab, vil
selskabet normalt også skulle inddrages i sambeskatningen. Dette gør det enklere
for virksomheder - og gør den umiddelbare kontrol enklere for
skattemyndighederne.
-
Moderselskabets bestyrelse skal orientere datterselskabet om koncernforholdets
indtræden, jf. aktieselskabsloven § 55.
-
Datterselskabets bestyrelse skal give moderselskabet de oplysninger, som er
nødvendige for vurderingen af koncernens stilling og resultatet af koncernens
virksomhed, jf. aktieselskabsloven § 55.
-
De oplysninger, der skal udveksles med henblik på sambeskatningen, skal i stort
omfang allerede udveksles med henblik på udarbejdelsen af koncernregnskabet.
Det er korrekt, at det for nogle selskaber vil være en fordel at være omfattet af
definition, mens det for andre selskaber vil være en ulempe. Dette forhold står
Side 5
imidlertid ikke i modstrid med den foreslåede koncerndefinition. Hvis et moderselskab
ikke ønsker sambeskatning med et datterselskab, vil det med de foreslåede regler være
nødsaget til at opgive den bestemmende indflydelse – det er således i kke
omkostningsfrit at fravælge sambeskatning med et enkelt selskab.
Side 6
Spørgsmål 43: Kan ministeren bekræfte, at en aktionær kan ”sælge” sit selskabs
skattemæssige underskud ved at indgå aftale med et overskudsselskab om, at dette
selskab erhverver en mindre kapitalandel, samt får ret til at råde over flertallet af
stemmerettigheder i selskabet jf. formuleringen i forslaget til SEL § 31 C stk. 1, nr. 4?
Svar: Nej, det kan jeg ikke bekræfte.
Et selskab, der har skattemæssige underskud, kan ikke overføre disse underskud til et
overskudsselskab ved at etablere koncernforbindelse mellem de to selskaber.
Underskud i et selskab vedrørende tidligere indkomstår kan kun modregnes i overskud
i et andet selskab, hvis underskuddet er opstået i et indkomstår, hvor de p ågældende
selskaber har været sambeskattet, og sambeskatningen ikke efterfølgende har været
afbrudt, jf. den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 2, sidste pkt. Det svarer til
princippet i de gældende regler, jf. sambeskatningsvilkår 2.4.
Side 7
Spørgsmål 44: Ministeren anmodes om nærmere at uddybe forslaget til SEL § 31 C,
stk. 6, nr. 2, det bedes herunder oplyst om det er administrationsselskabet, der afgør,
om de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes, og datterselskabet derfor kan holdes
uden for sambeskatningen?
Svar: Administrationsselskabet kan vælge ikke at påberåbe sig muligheden for at holde
et selskab uden for sambeskatningen. Men det er skattemyndighederne, der – som led i
ligningen – afgør om de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes, og datterselskabet
dermed kan holdes uden for sambeskatningen.
Der henvises i øvrigt til gennemgangen af den foreslåede bestemmelse i
selskabsskattelovens § 31 C, stk. 6, i svaret på spørgsmål 45.
Side 8
Spørgsmål 45: Ministeren anmodes om nærmere at uddybe bestemmelsen i SEL § 31
C, stk. 6, det bedes herunder oplyst, om det kan tænkes, at et dansk selskab har 2
udenlandske helejede datterselskaber, og der etableres sambeskatning med selskaberne,
men i praksis holdes det ene selskab uden for sambeskatningen under henvisning til
SEL § 31 C, stk. 6?
Svar: Det vil i praksis ikke være muligt, at et dansk selskab, som har 2 udenlandske
datterselskaber og som vælger international sambeskatning med selskaberne, arbitrært
holder det ene selskab uden for sambeskatningen under henvisning til SEL § 31 C, stk.
6. Undtagelserne i stk. 6, nr. 1, nr. 2 og nr. 3, 1. pkt., har et meget begrænset
anvendelsesområde og finder ikke anvendelse når det ultimative moderselskab
anvender de internationale regnskabsstandarder, jf. § 31 C, stk. 7. Datterselskaber kan
således kun i ganske særlige tilfælde holdes uden for sambeskatningen.
Udgangspunktet er helt klart, at alle datterselskaber skal omfattes af sambeskatningen.
De tre undtagelser, hvorefter et datterselskab kan holdes udenfor sambeskatning, er:
1) det er et datterselskab og betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad
begrænser moderselskabets udøvelse af sine rettigheder over datterselskabets
aktiver og ledelse,
2) det er et datterselskab, og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for
en rimelig frist eller uden uforholdsmæssige store omkostninger eller
3) det er et datterselskab, der ikke tidligere har indgået i sambeskatningen, og
moderselskabet udelukkende besidder kapitalandelene i datterselskabet med
henblik på efter følgende at overdrage det.
Uanset nr. 3 skal selskabet holdes ude af sambeskatningen, hvis der er fradraget eller
vil kunne fradrages tab på fordringer mod selskabet efter kursgevinstlovens § 4, stk. 5,
af et koncernforbundet selskab. Denne obligatoriske undtagelse svarer til den
nuværende bestemmelse i selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 5. pkt.
De ovennævnte tre undtagelser svarer til undtagelserne fra koncernregnskabs-
konsolidering i årsregnskabslovens § 114, stk. 2, nr. 1 -3. Undtagelsernes
anvendelsesområde gennemgås i det følgende:
I koncernregnskabet skal der afgives en redegørelse for anvendt regnskabspraksis. I
denne redegørelse skal der gives en konkret og fyldestgørende begrundelse for
udeladelse af en koncernvirksomhed, jf. årsregnskabslovens § 125, stk. 2, nr. 1.
Fælles for de tre undtagelser gælder, at hvis selskabet kan konsolideres efter
årsregnskabsreglerne, vil det ikke kunne holdes uden for sambeskatningen. Hvis der
Side 9
eksempelvis efter nr. 2 er tilstrækkelige oplysninger til at medtage datterselskabet i
konsolideringen, så er der også tilstrækkelige oplysninger til opgørelse af den
skattepligtige indkomst. Selvom selskabet ikke konsolideres i koncernregnskabet, vil
skattemyndigheden fortsat skulle efterprøve, om det er muligt at medtage selskabet i
sambeskatning, f.eks. om det er muligt at foretage et skøn over datterselskabets
skattepligtige indkomst, hvorved datterselskabet ikke kan holdes uden for
sambeskatningen.
Undtagelse nr. 1: Vedvarende hindringer i udøvelsen af rettigheder
Det fremgår af forarbejderne (L 130, 1989/90) til § 114, stk. 2, nr. 1, i
årsregnskabsloven, at den
”sigter til de tilfælde, hvor moderselskabet i realiteten er frataget muligheden
for at udøve de rettigheder, der er grundlaget for koncernforholdet. Der kan
f.eks. være tale om en dattervirksomhed, der har hjemsted i et land, der på
grund af undtagelsestilstand eller krig lægger retlige eller faktiske hindringer i
vejen for udøvelsen af bestemmende indflydelse på dattervirksomhedens
ledelse eller ligefrem båndl ægger væsentlige aktiviteter af betydning for
erhvervsaktiviteterne.”
Endvidere omfatter bestemmelsen tilfælde, hvor modervirksomheden nok besidder
flertallet af stemmerne i den pågældende virksomhed, men er forhindret i at udøve
bestemmende indflydelse på grund af f.eks. et stemmeloft.
Bestemmelsen finder kun anvendelse, når der er tale om udefrakommende hindringer.
Selvskabte hindringer eller passivitet berettiger derimod ikke til anvendelse af
bestemmelsen.
Den foreslåede bestemmelse i selskabsskattel ovens § 31 C, stk. 6, nr. 1, finder
anvendelse i tilsvarende situationer.
Undtagelse nr. 2: Oplysninger kan ikke indhentes i tide eller uden uforholdsmæssige
omkostninger
Det er i den foreslåede § 31 C, stk. 6, nr. 2, foreslået, at et selskab kan holdes u de af
sambeskatningen, hvis det er et datterselskab, og de nødvendige oplysninger ikke kan
indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssige store omkostninger.
Bestemmelsen svarer til § 114, stk. 2, nr. 2, i årsregnskabsloven om udeholdelse fra
konsolidering i koncernregnskabet.
Side 10
Det fremgår af forarbejderne (L 130, 1989/90) til bestemmelsen i årsregnskabsloven,
at:
”Bestemmelsen …. bør anvendes med forsigtighed, og det vil ofte være mere
relevant i stedet at basere koncernregnskabet på skø nnede tal, som der
redegøres for i noterne. Er der kun tale om mindre mangler, bør
dattervirksomheden under alle omstændigheder medtages, således at forholdet
forklares i noterne med påpegelse af usikkerheden.”
I langt de fleste tilfælde vil det også i sa mbeskatningen være mere relevant at basere
sambeskatningen på et skøn over datterselskabets indkomst. Sambeskatningen bør i
videst muligt omfang baseres på skønnede tal for det pågældende datterselskab i stedet
for at holde datterselskabet ude af sambeskatningen. Undtagelsen kan dog finde
anvendelse i tilfælde, hvor væsentlige oplysninger er tilintetgjort ved udefra kommende
begivenheder.
Endeligt skal det bemærkes, at hvis koncernen ikke fremlægger tilstrækkelige
oplysninger, kan Ligningsrådet efter inds tilling fra Told- og Skattestyrelsen afbryde den
internationale sambeskatning. Afbrydelsen udløser fuld genbeskatning med
tilbagevirkende kraft. Denne afbrydelsesmulighed kan blive relevant, hvis koncernen
ikke er i stand til at fremlægge tilstrækkelige oplysninger vedrørende datterselskaber,
der ikke er helt uvæsentlige.
Undtagelse nr. 3: Besiddelse med henblik på videreoverdragelse
Forarbejderne i L 130, 1989/90, til denne undtagelse i årsregnskabsloven har følgende
indhold:
”Besiddes kapitalandelene i dattervirksomheden blot med henblik på en
overdragelse, altså en midlertidig besiddelse, kan dattervirksomheden ….
udelades af koncernregnskabet. Det forudsættes, at der er tale om en reel
hensigt til overdragelse, og at kapitalandelene søges solgt, sålede s at
bestemmelsen normalt kun får betydning for besiddelser i et eller to år.
Fortsætter besiddelsen udover en sådan periode, må dattervirksomheden
inddrages i koncernregnskabet.”
Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis dattervirksomheden allerede har været
konsolideret og nu sættes til salg. Sådanne dattervirksomheder indgår i konsolideringen
indtil det endelige salg er gennemført – og der ikke længere er bestemmende
indflydelse.
Side 11
Den foreslåede bestemmelse forudsætter, at der er tale om midlertidig be siddelse. Der
findes ingen præcis angivelse af, hvor lang tidsperioden kan være. Tidsperioden vil
afhænge af den enkelte virksomhed. Eksempelvis vil ventureselskaber, der som
vedtægtsbestemt formål og som aktivitet erhverver kapitalandele med henblik på
videresalg, kunne have en lidt længere tidsperiode end andre selskaber. Tidsperioden
kan dog normalt ikke overskride 2-3 år og kriterierne skal være opfyldte, hvilket vil
sige, at kapitalandele udelukkende skal besiddes med henblik på videresalg. Der skal
så ledes være en reel hensigt til at sælge dattervirksomheden, dvs. at ledelsen i
koncernen aktivt skal lede efter en køber.
Sælges dattervirksomheden ikke – og viser det sig at der ikke var en reel hensigt om at
sælge – kan datterselskabet inddrages i sambeskatningen med tilbagevirkende kraft ved
genoptagelse af tidligere indkomstår.
Bestemmelsens ordlyd omfatter tilfælde, hvor et datterselskab overtages med henblik
på kreditors midlertidige drift af debitors virksomhed til afvikling af tidligere ydede
udlå n. Disse situationer kan være omfattet af 2. pkt. i den foreslåede nr. 3 og
datterselskabet skal i givet fald holdes udenfor sambeskatningen.
Side 12
Spørgsmål 46: Ministeren anmodes om nærmere at uddybe bestemmelsen i SEL § 31
C, stk. 6, nr. 3, det bedes herunder oplyst om en henvisning til denne bestemmelse
betyder, at det er administrationsselskabet, der afgør, om de pågældende aktier er
anskaffet til videresalg?
Svar: Administrationsselskabet kan vælge ikke at påberåbe sig muligheden efter
bestemmelsens 1. pkt. for at holde et selskab uden for sambeskatningen. Men det er
skattemyndighederne, der – som led i ligningen – afgør om de pågældende aktier er
anskaffet til videresalg, og datterselskabet dermed kan holdes uden for
sambeskatningen.
Der henvises i øvrigt til gennemgangen af den foreslåede bestemmelse i
selskabsskattelovens § 31 C, stk. 6, i svaret på spørgsmål 45.
Side 13
Spørgsmål 47: Ministeren anmodes om nærmere at uddybe bestemmelsen i SEL § 31
C, stk. 6, nr. 3, 1. pkt., det bedes herunder belyst, hvorledes denne bestemmelse er
overensstemmende med næringsbestemmelsen i ABL § 3, herunder om det vil sige, at
det kun er i tilfælde, hvor aktierne anses for næringsaktier, den foreslåede bestemmelse
kan bruges?
Svar: Der vil være tilfælde med sammenfald mellem aktier m.v. omfattet af
næringsbestemmelsen i aktieavancelovens § 3 og kapitalandele i datterselskaber
omfattet af selskabsskattelovens § 31, stk. 6, nr. 3, 1. pkt. Næringsaktier er defineret
som aktier, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej. Kapitalandele
omfattet af selskabsskattelovens § 31, stk. 6, nr. 3, 1. pkt., besiddes med henblik på
videreoverdragelse, hvorfor der er tale om omsætningsaktiver (i modsætning til
anlægsaktiver, som anskaffes med henblik på vedvarende eje). Der e r imidlertid ikke
altid sammenfald mellem områderne for de to bestemmelser.
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 31, stk. 6, nr. 3, 1. pkt., er i øvrigt nærmere
uddybet i svaret på spørgsmål 45, hvorfor der henvises til dette svar.
Side 14
Spørgsmål 48: Ministeren bedes redegøre for, om det ikke er mere overskueligt og
lovteknisk korrekt, hvis 2. pkt. i den foreslåede bestemmelse i SEL § 31 C, stk. 6, nr. 3
blev sat som et selvstændigt nr. 4? Der behøver vel ikke at være identitet mellem
selskaber, der er omfattet af 1. pkt. og 2. pkt.?
Svar: Det er korrekt, at der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem selskaber, der er
omfattet af 1. og 2. pkt. i den foreslåede § 31 C, stk. 6, nr. 3.
Der vil imidlertid i en del tilfælde være sammenfald, idet selskaber omfattet af 2. pkt.
ofte også vil være omfattet af 1. pkt. Selskaber omfattet af 2. pkt. skal altid holdes ude
af sambeskatningen, mens selskaber omfattet af 1. pkt. kan holdes ude af
sambeskatningen. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at placere bestemmelserne
sammen i nr. 3.
Side 15
Spørgsmål 49: 10. Ordlyden i den foreslåede bestemmelse i SEL § 31 C, stk. 6: ”Et
selskab kan holdes ude af sambeskatningen” bedes uddybet, og det bedes oplyst, om
skattemyndighederne kan nægte sambeskatning med henvisning til bestemmelsen, og
om et selskab kan holde et datterselskab uden for sambeskatningen med henvisning til
bestemmelsen?
Svar: Administrationsselskabet kan vælge ikke at påberåbe sig muligheden for at holde
et selskab uden for sambeskatningen. Men det er skattemyndighederne, der – som led i
ligningen – afgør om betingelserne er opfyldte og datterselskabet dermed kan holdes
uden for sambeskatningen.
Der henvises i øvrigt til gennemgangen af den foreslåede bestemmelse i
selskabsskattelovens § 31 C, stk. 6, i svaret på spørgsmål 45.
Side 16
Spørgsmål 50: Kan ministeren bekræfte, at med den foreslåede definition af
elforsyningsselskaber, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i SEL § 31 C, stk.
8, er de store elforsyningsselskaber (kraftværker) som f.eks. ELSAM ikke omfattet af
bestemmelsen, og selskaberne kan dermed godt indgå i en sambeskatning?
Svar: Jeg agter ikke kommentere konkrete skatteyderes forhold. Den særlige regel i
forslagets § 31 C, stk. 8, svarer til de gældende regler i SEL § 31, stk. 13. Der er ikke
fortaget ændringer heri.
Det er klart, at hvis et forsyningsselskab overdrager sine aktiver til et andet selskab, der
fremover ejer distributionsnettet, vil dette selskab godt kunne indgå i en sambeskatning
med andre selskaber. Men i den forbindelse skal man være opmærksom på, at
skatteværdien af overførte underskud – herunder underskud opstået ved store
afskrivninger -, skal kompenseres af de selskaber, der udnytter underskuddet. Det vil
sige, at skattefordelen ved afskrivningerne på distributions nettet under alle
omstændigheder vil havne i distributionsselskabet og ikke i andre selskaber – uanset
om der er adgang til sambeskatning eller ej.
Side 17
Spørgsmål 51: Kan ministeren bekræfte, at med den foreslåede definition af
elforsyningsselskaber, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i SEL § 31 C, stk.
8, og den foreslåede regel i SEL § 31, stk. 1 bliver DONG sambeskattet med ELSAM
fra det tidspunkt, DONG har aktiemajoriteten i ELSAM, og DONG kan dermed
udnytte ELSAMs store muligheder for skattemæssige afskrivninger?
Svar: Opnår et dansk selskab bestemmende indflydelse i et andet dansk selskab, skal
selskaberne sambeskattes. Man skal være opmærksom på, at der skal ske kompensation
af underskudsselskabet svarende til skatteværdien af eventuelt udnyttet underskud, se i
øvrigt svaret på spørgsmål 50. Der vil derfor ikke være tale om, at det
overskudsgivende selskab får glæde af overførte underskud hidrørende fra
afskrivninger, idet skattebesparelsen skal afleveres til det selskab, der har de
afskrivningsberettigede aktiver.
Side 18
Spørgsmål 52:
Vil ministeren nærmere oplyse, hvorledes de forbedrede
kontrolbestemmelser, der omtales i bemærkningerne i lovforslaget til SEL § 31 B,
tænkes gennemført?
Svar: I henhold til den foreslåede SEL § 31 B fastsætter Ligningsrådet hvilke
oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen selvangivelsen
skal indeholde, og hvilke oplysninger der skal fremlægges på anmodning. Det er dog
foreslået, jf. bestemmelsens stk. 2, at der i forbindelse med rett idig indgivelse af
selvangivelse skal fremlægges oplysninger, der muliggør en kontrol af ejerforholdene i
det ultimative moderselskab og i koncernens andre selskaber.
Det er op til Ligningsrådet at fastsætte det nærmere indhold af oplysningspligten, men
det er tanken, at Ligningsrådet kan hente inspiration i de anbefalinger, som
Sambeskatningsudvalget kom med på dette punkt. Det er tanken, at de regler, som
Ligningsrådet fastsætter i medfør af § 31 B, skal fremgå af et cirkulære.
Side 19
Spørgsmål
55:
Hvorledes
skal
der
for
fremtiden
kontrolleres,
om
”skyggegenbeskatningssaldoen” for udenlandske datterselskaber, der er omfattet af
overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 14, stk. 8, er ført korrekt? Skal
administrationsselskabet indsende regnskaber for de pågælde nde – udtrådte –
datterselskaber med opgørelse af overskud/underskud?
Svar: Kontrollen med, om genbeskatningssaldoen efter overgangsbestemmelsen i
lovforslagets § 14, stk. 8, er ført korrekt, sker i forbindelse med den almindelige ligning
af det moderselskab, som er skattesubjekt for genbeskatningen. I forbindelse med
selskabets selvangivelse skal der redegøres for bevægelserne på genbeskatningssaldoen.
Ligningsrådet kan endvidere via bemyndigelsen i den foreslåede bestemmelse i SEL §
31 B fastsætte særlige krav til de oplysninger, som skal indsendes for, at det kan
kontrolleres, om genbeskatningssaldoen efter overgangsbestemmelsen i lovforslagets §
14, stk. 8, er ført korrekt.
Side 20
Spørgsmål 56: Hvorledes skal det ”overskud”, der er angivet i lovforslagets § 14, stk.
8, 1. pkt.: ”forhøjes moderselskabets indkomst med overskud i det udenlandske
datterselskab” opgøres? Skal der i den forbindelse bruges nye indgangsværdier for
afskrivningsgrundlag m.v.?
Svar: Det fremgår af lovforslagets § 14, stk. 8, 2. pkt. , at indkomsten ved medregning
af overskud opgøres i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler
med de undtagelser, der inden L 121 fandtes for sambeskattede selskaber. Det såkaldte
sambeskatningscirkulære (TSS-cirkulære 2004-42) er en del af dette regelsæt.
Der skal ikke bruges nye indgangsværdier for aktiver og passiver. Ved overgangen til
medregning af overskud efter § 14, stk. 8, anvendes de værdier og
anskaffelsestidspunkter for aktiver og passiver, herunder afskrivningsberettigede
aktiver, som aktiverne og passiverne havde ved ophøret af sambeskatningen.
Side 21
Spørgsmål 57: På hvilket grundlag skal et udenlandsk datterselskab, der er udtrådt af
sambeskatningen, men fortsat har en genbeskatningssaldo jf. lovforslagets § 14, stk. 8,
opgøre sit overskud, specielt, hvis der i de første år uden for sambeskatningen har været
underskud, der ikke skal påvirke hverken den skattepligtige indkomst i Danmark eller
datterselskabets genbeskatningssaldo?
Svar: Det fremgår af § 14, stk. 8, at underskud i efterfølgende indkomstår ikke kan
fremføres til modregning i senere års overskud - uanset ligningslovens § 15. Denne
regel sikrer, at genbeskatningen af de tidligere udnyttede underskud vil ske i samme
takt som uden L 121. Efter gældende regler genbeskattes de ældste underskud nemlig
først.
Side 22
Spørgsmål 58: Hvordan skal skattemyndighederne i praksis kontrollere, om der – hvor
et udenlandsk datterselskaber er udtrådt af sambeskatningen – er indtrådt begivenheder,
der udløser fortsat genbeskatning, jf. i lovforslagets § 14, stk. 8, 10. pkt.?
Svar: Moderselskabet, som er genbeskatningspligtigt, er forpligtet til at selvangive
genbeskatningsbeløbet, hvis der i løbet af indkomståret er indtrådt begivenheder, der
udløser genbeskatning.
Kontrollen fra skattemyndighedernes side kan – ligesom i dag - ske på forskellig vis.
Eksempelvis kan skattemyndighederne ved opslag i koncernregnskabet konstatere, hvis
koncernen ikke længere ejer alle aktierne i et datterselskab, hvilket jo er et krav for
sambeskatning efter gældende regler.
Side 23
Spørgsmål 59: Skal bestemmelsen i lovforslagets § 14, stk. 8, 12 pkt. forstås således,
at der også skal medtages underskud, der er opstået i 2001 i udenlandsk datterselskab,
der dengang var omfattet af sambeskatningen, men som på grund af de øvrige
selskabers underskud først i 2002 er ”fradraget i andre selskabers skattepligtige
indkomst”?
Svar: Det formodes, at spørgeren mener lovforslagets § 14, stk. 8, 13. pkt., og mener
1991 i stedet for 2001 og 1992 i stedet for 2002.
Bestemmelsen i lovforslagets § 14, stk. 8, 13 pkt., skal forstås således, at der også skal
medtages underskud, der er opstået i 1991 i udenlandsk datterselskab, der dengang var
omfattet af sambeskatningen, men som på grund af de øvrige selskabers underskud
først i 1992 er ”fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst”. Dette er i
overensstemmelse med ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 219 af 3. april 1992, idet
§ 33 E havde virkning for underskud, der blev fradraget ved indkomstopgørelsen for
indkomståret 1992 eller senere, jf. § 9, stk. 4 i nævnte lov.
Side 24
Spørgsmål 60: Vil ministeren belyse konsekvensen af følgende situation:
Det danskejede selskab A, der ejer flere datterselskaber i udlandet, hvormed det ikke er
sambeskattet, køber 1.7. 2006 aktiemajoriteten i det hidtidige danskejede selskab B
A/S, der har et datterselskab i udlandet U Ltd, hvormed det har været sambeskattet i
årene 2000 - 2004, jf. reglerne i den foreslåede SEL § 31 A om international
sambeskatning. Alle selskaber har kalenderårsregns kab.
Kan B A/S herefter fortsat være sambeskattet med datterselskabet U Ltd 1.1.- 30.6.
2006 og indgår U Ltd i sambeskatningen med A A/S (og B A/S) for perioden 1.7. –
31.12.2006, eller kræver dette, at As udenlandske datterselskaber indtræder i
sambeskatningen?
Efter hvilke regler skal der i fremtiden ske genbeskatning af genbeskatningssaldoen for
U Ltd (Lovforslagets § 14, stk. 8 eller den foreslåede § 31 A, stk. 10), og gælder dette
både for underskud før (indkomstårene 2004 og tidligere) og efter lo vforslagets
ikrafttræden (indkomståret 2005)?
Svar: I eksemplet køber en dansk koncern, der ikke har valgt international
sambeskatning, en anden dansk koncern (B A/S med datterselskabet U Ltd), der har
valgt international sambeskatning. I dette tilfælde kan den internationale sambeskatning
opretholdes, indtil koncernen bliver en del af den koncern, som ikke har valgt
international sambeskatning.
Det vil sige, at B A/S fortsat kan være sambeskattet med U Ltd for perioden 1.1. –
30.6.2006. Hvis sambeskatningen skal opretholdes for efterfølgende perioder, kræver
det, at A A/S vælger international sambeskatning for indkomståret 2006, og dermed
inddrager sine udenlandske datterselskaber i sambeskatningen.
Hvis A A/S ikke vælger international sambeskatning for indkomståret 2006 sker der
fuld genbeskatning af genbeskatningssaldoen i U Ltd., idet den internationale
sambeskatning med B A/S afbrydes før bindingsperiodens udløb.
Hvis
A
A/S
vælger
international
sambeskatning
overføres
eventuelle
genbeskatningssaldi efter overgangsreglen i lovforslagets § 14, stk. 8, vedrørende A
A/S’ udenlandske datterselskaber til genbeskatning hos administrationsselskabet (A
A/S) efter reglerne i de foreslåede bestemmelser i SEL § 31 A, stk. 10 -12.
Genbeskatningssaldoen
for
U
Ltd
overføres
ligeledes
fra
B
A/S
til
administrationsselskabet,
A
A/S.
B
A/S
skal
i
forbindelse
med,
at
genbeskatningssaldoen overføres til det nye administrationsselskab A A/S forpligte sig
til betaling af et beløb svarende til genbeskatningsforpligtelsen.