Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042   Den Til Folketingets Skatteudvalg L    121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpulje  -princip i sambeskatningen). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.    135-137 af 13. maj 2005. Kristian Jensen /  Ivar Nordland

Spørgsmål 135:   Ad besvarelsen af spørgsmål 123:   I besvarelsen anføres, at der kan opnås samme skattemæssig fordel, som det i spørgsmålet anførte eksempel, ved at gennemføre   en   skattefri   fusion   efter   reglerne   i   fusionsskatteloven   mellem holdingselskabet og det opkøbte danske selskab. Kan det bekræftes, at en sådan ska   ttefri fusion kræver tilladelse fra ToldSkat efter reglerne i Fusionsskattelovens § 3? Er det praksis, at ToldSkat giver tilladelse efter Fusionsskattelovens § 3 til en sådan fusion, hvis formålet med fusionen er at overføre det potentielle skattemæssige underskud i det etablerede holdingselskab til fradrag i det opkøbte datterselskabs overskud? Er det efter selskabslovgivningen tilladt, at et holdingselskab, der har opkøbt et aktivt selskab, og hvor opkøbet delvis er finansieret ved lån, i opkøbsåret f usioner med det opkøbte selskab (da der jo så foreligger den situation, at selskabet selv finansierer opkøbet)? Svar:  Efter  de  gældende  regler  kan  de  potentielle  skattemæssige  underskud  i  det etablerede holdingselskab overføres til fradrag i det opkøbte s  elskab ved etablering af sambeskatning  i  det  første  indkomstår,  hvor  betingelserne  for  sambeskatning  er opfyldte i hele indkomståret. I besvarelsen af spørgsmål 123   bemærkes afslutningsvis vedrørende underskud i selve opkøbsåret, at fradrag for underskudd  et i holdingaktieselskabet ville kunne opnås efter gældende  regler  ved  en  skattefri  fusion  efter  reglerne  i  fusionsskatteloven  mellem holdingaktieselskabet og det opkøbte danske selskab. Det  er  korrekt,  at  fusionsskattelovens  §  3  medfører,  at  en  skattefr i  fusion,  hvor  et moderselskab fusionerer med sit datterselskab og hvor moderselskabet ikke i et tidsrum af tre år forud for fusionsdatoen har besiddet den fornødne majoritet for gennemførsel af  fusionen,  kræver  tilladelse  fra  den  skatteansættende  myndighe d.  Hvorvidt  der konkret   gives   tilladelse   eller   ej,   beror   på   den   skatteansættende   myndigheds skønsmæssige vurdering af den konkrete planlagte fusion. Fusionsskattelovens § 3 giver ifølge Ligningsvejledningen (S.D. 1.5.1) ” de  skatteansættende  myndigheder     mulighed  for  at  kontrollere,  om  bl.a. beskatningsgrundlaget  for  de  sælgende  selskabsdeltagere  er  korrekt,  og  om fusionen medfører beskatningsmæssige fordele, der ikke har været tilsigtet.”

Formålet  med  §  3  er  at  undgå  omgåelse  af  den  til  grund  for  lovens     §  2  liggende forudsætning  om,  at  aktionærerne  i  det  indskydende  selskab  som  hovedregel  skal fortsætte som aktionærer i det modtagende selskab efter fusionen. En væsentlig del af bestemmelsens berettigelse er derfor fjernet med vedtagelsen af lov nr. 313 af 21. maj 2002, hvor grænsen for kontant betaling ved skattefrie omstruktureringer blev ophævet. Den offentliggjorte praksis vedrørende bestemmelsen er meget sparsom. Fra praksis kan dog nævnes, at Ligningsrådet tidligere (i 1989) har nægtet tilladelse til skattefri fusion under henvisning til, at der ved fusionen måtte skønnes at kunne opnås fradrag for  renteudgifter,  som  under  sambeskatning  ville  blive  ramt  af  det  nu  ophævede sambeskatningsvilkår   2.4.2.   (Tynd   kapitalisering).   Sam beskatningsvilkåret,   so m forhindrede fradrag for underskud i tyndt kapitaliserede moderselskaber, skulle således ikke kunne omgås ved at fusionere. Sambeskatningsvilkår 2.4.2. er imidlertid blevet ophævet efter indførslen af selskabsskattelovens § 11 om tynd kapitalisering    –  og det holdingaktieselskab, som behandles i dette spørgsmål, er ikke omfattet af de nuværende regler  om  tynd  kapitalisering.  Ved  fusionen  vil  der  således  ikke  kunne  opnås  en skattemæssig fordel, der ellers ville være forhindret af reglerne om tynd kapitaliser ing. Såfremt  det  forudsættes,  at  det  erklærede  formål  med  fusionen  udelukkende  er  at overføre  opkøbsårets  skattemæssige  underskud  i  det  etablerede  holdingselskab  til fradrag i det opkøbte datterselskabs overskud, er det formentligt tvivlsomt, om der kan opnås tilladelse til fusionen. Hvis koncernen måtte have problemer med at opnå tilladelse til skattefri fusion, kan fradrag for underskuddene i stedet opnås ved en skattepligtig fusion, hvor fusionen tillægges skattemæssigt tilbagevirkende kraft. Beskatni ng af avancer og genvundne afskrivninger i det børsnoterede selskab kan undgås ved at gøre holdingaktieselskabet til det indskydende selskab. Herefter vil der kun være beskatning af en eventuel avance på holdingselskabets aktiebeholdning. For så vidt ang år selskabslovgivningen har Erhvervs - og Selskabsstyrelsen oplyst, at ”Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder og formålet med den konkrete fusion, hvorvidt denne er i overensstemmelse med reglerne om selvfinansiering. I  den  udstrækning, at formåle   t med fusionen er at finansiere erhvervelse af datterselskabet, vil det være i strid med selvfinansieringsforbuddet. Med de foreliggende oplysninger er det derfor ikke muligt at give et præcist svar.”

Spørgsmål  136:    Ad  besvarelsen  af  spørgsmål  127:    Hvad  er  den  skattemæssige konsekvens af, at den anførte fordring rent faktisk ikke bliver bogført og derved ikke indgår i de pågældendes selskaber regnskabsaflæggelse og årsrapport? Svar:  Fordringen  skal  selvfølgelig  bogføres  korrekt.  Det  har  dog  ingen  direk  te skattemæssige konsekvenser, hvis den anførte fordring ikke bogføres korrekt. Såfremt den manglende bogføring medfører, at renteindtægter og renteudgifter som følge af fordringen heller ikke selvangives, vil denne manglende selvangivelse selvfølgelig hav e skattemæssige konsekvenser.

Spørgsmål 137: Ad besvarelsen af spørgsmål 129:   Er svaret det samme, hvis de to selskaber begge har skattemæssigt overskud det pågældende år? Svar: Det  ændrer  ikke  på  min  besvarelse  af  spørgsmål  90,  91  og  129,  at  det forudsættes, at   begge selskaber har skattemæssigt overskud i det pågældende år. Der henvises til de omtalte besvarelser.